Brev:
Overreagerer vi?
Hej Helen
Vores tvillinger har nu været i dagpleje i knap 1,5 md. I starten gik det fint - men så blev deres gæstedagplejer langtidssyg. Hende har de ikke rigtig haft noget med at gøre i den tid de har været i dagpleje, da hun blev syg inden de små begyndte at kunne komme med i legestue (de er i heldagslegestue én gang om dagen).
De har været ved deres alm. dagplejemor i 5 hele uger inkl. indkøring og er glade for hende. Nu begynder problemerne så - for vores alm dagplejer skal på kursus onsdag og torsdag i sidste uge. Og da gæstedagplejeren er syg så bliver det sådan at dagplejekontoret foreslår at vores børn skal passes af to forskellige dagplejemødre i to forskellige hjem - altså to dagplejemødre de indtil videre kun har set to formiddage i legestuen.
Vi siger at vi kun kan acceptere dette såfremt begge dagplejemødre tager i legestue om onsdagen og at vi ellers vil finde pasning til dem selv om torsdagen, da vi vil skille dem ad pasningsmæssigt. Vi vil ikke at de både skal forholde sig til et nyt hjem og at ikke være sammen. Det gik fint for vores dreng i heldagslegestue uden den "normale" dagplejer, men vores datter var meget ulykkelig og havde grædt det meste af dagen.
Torsag passer deres farmor dem så og det går godt. Fredag ringer de fra dagplejekontoret og fortæller at vores normale dagplejer er syg og at de skal i gæstedagplejer. Vores dreng kan komme til den dagplejer der havde ansvaret for ham i legestuen om onsdagen og vores datter kan komme til en fuldstændig ukendt dagplejer. Vi vælger at få deres farmor til at passe dem.
Nu er vores egen dagplejer stadig syg og resten af denne uge skal de være ved endnu en dagplejer de ikke kender. Hun har ferie i næste uge (og det har vores alm. dagplejer også ) så her skal de til endnu en ny dagplejer.
Altså: Efter at have vænnet sig til sin egen dagplejer har / bliver de nu tilbudt pasning i 3 forskellige hjem udover det dagpleje hjem de er vant til - i løbet ...
... af 3 uger.
Jeg har ringet til kommunen og klaget over den måde de bliver behandlet på, da jeg mener det er helt urimeligt at man skal forlange af to små sårbare børn på 12 mdr. at de skal smides rundt mellem forskellige dagplejere på den måde. Deres problem er selvfølgelig at sygdom og kursus vælter lige ind over hinanden - og at jeg "insisterer" på at de skal passes det samme sted. Jeg fik at vide at hvis jeg var utilfreds med måden dagplejen fungerer på kunne jeg bare søge vuggestue. Det har vi også gjort - de blev skrevet op næsten inden de blev født men står alligevel hhv. nr. 35-36 og 45-46 på de ventelister der er. Så det er ingen mulighed.
Vi har dog fået at vide at vi kan søge et visitationsudvalg om at få dem rykket frem i køen og det vil vi gøre på baggrund af det jeg har skrevet her. Men at det primært gives børn som har sociale problemer og derfor ville have godt af at komme i vuggestue.
Synes du at vi overreagerer i forhold til den måde vores børn bliver behandlet på?
Forlanger vi for meget som vil have at de skal være sammen om dagen?
Jeg mener bare det er for meget for dem at dels forholde sig til ny dagplejemor / nyt hjem samt at man ikke har sin tvilling med sig, når man kun har små 1,5 anciennitet i dagplejesystemet. Og når man lige har vænnet sig til hvordan tingene skal være - ja så bliver det lavet om igen.
Hvad mener du som børnefaglig person om sådan en behandling som vores børn får af kommunen?
Jeg føler det er en rigtig dårlig start på deres liv ude i den store verden og jeg mener ikke kommunen kan være det bekendt over for hverken børnene, os eller dagplejemødrene at tilbyde den pasning som de gør nu. Jeg kan godt se at det komplicerer sagen at det er to børn at tage hensyn til, men omvendt mener jeg at hvis kommunen på forhånd kan se at det ikke kan hænge sammen i dagplejesystemet, så skal de tilbyde dem en vuggestueplads som det første.
Håber du kan give os lidt input.
Hilsen Elin
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.
Skære ned i erstatning, hvordan?
Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.