Brev:
Pasning og svigermor
Kære Helen
Så er jeg tilbage med en masse tanker og spørgsmål omkring pasning af min knap 6 måneder gamle baby og min svigermor.
For at sige det lige ud, er jeg absolut ikke tryg ved, at min svigermor engang skal passe min lille prinsesse.... Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an og hvor meget af det bare er helt almindelig "der er ikke nogen der kan passe min lille guldklump godt nok" og hvor meget der er reel utryghed.
En beskrivelse af min svigermor. Hun har en stor del af tiden været alene med min mand, som er enebarn og ønskebarn - deraf en kæmpe moder/sønbinding, som først de senere år, er begyndt at blive kappet en smule... Når hun ikke har været alene, har hun boet sammen/været gift med mænd, som enten har været psykisk ustabile, alkoholiseret, voldelige eller magtsyge som hun selv beskriver det. Min mand har i sin barndom og teenagealder måtte lægge sig imellem slagsmål, lægge øre til en mor, som ville begå selvmord pga af en mand og meget mere.
Min svigermor beskriver min mands barndom som fantastisk og han var så dejligt et barn og så god til at lege med sig selv. Og det var så sjovt, at han i er periode sad og slog hovedet ned i gulvet, så han fik en blød plet...... (hmmmm ja hvis det var mit barn, ville jeg nu ikke synes det var sjovt). Hun er i perioder depressiv og får kronisk anti-depressiv medicin og alopam til sovemedicin. Hun bor ca. 5 kilometer fra os og kan ikke tage bussen over til os "for det er hun ikke klar til" - hvad den så end betyder.....
Vores barn er bare hendes ønskebarnebarn og hun siger direkte til os, at hun ikke havde troet, at hun kunne elske sit barnebarn mere end sin eget barn??!!! Hun kommer kun en gang om ugen ca. og ser max prinsessen en til to timer mellem hendes lurer og forventer nærmest at hun skal kunne huske de "lege", de lavede sidst, hun var der og at hun bare kan gøre det samme som sidst, for det var jo sjovt der.
Det meste af tiden, går hun rundt med hende på armen eller holder hende i hænderne og siger "hvad siger farmors pige" igen og igen og hvis der er noget min datter ikke gider, så er det at blive holdt fast for længe af gangen. Jeg har flere gange sagt til hende, at hun skal sætte sig på gulvet med hende og lege og når de"snakker" skal hun holder pauser for at give hende mulighed for at svare, hvis hun har lyst. Det er hun så begyndt at høre lidt efter, men det tog lidt tid og jeg synes jo heller ikke, det er fedt at korrigere min svigermor hele tiden. Jeg synes bare ikke, hun er særlig god til at læse min datters signaler og det bliver meget, hvad farmor vil og har behov for.
Nå men her forleden dag fortalte hun så nærmest stolt, om engang hun passede en venindes barn, som græd og ikke ville falde i søvn og blev helt hysterisk, indtil min svigermor så til sidst havde råbt, "så tier du stille!" ned i sengen til barnet, hvorefter det "mærkeligt nok" ikke havde sagt ...
... et kvæk hele natten..... Ja undskyld mig, men hvad søren er det for en historie at fortælle en rimelig ny mor med et barn, som engang skal passes af hende??? Det virker på mig som om, hun slet ikke kan se, at det var en helt forkert måde at gribe det an på og hun nærmest så det, som en sejr og gud hjælpe hende, hvis hun nogensinde, gør sådan overfor min datter....
Hun har en del gange foreslået, at hun kunne passe vores datter, fx når jeg skal til polterabend og når vi skal til bryllup her i denne og næste måned - jeg ammer fuldt ud og min datter vil ikke tage flaske.... så hvordan hun har tænkt, det skulle kunne lade sig gøre, må guderne vide - igen synes jeg ikke helt, hun tænker så langt..... (Vi har fundet rigtig gode løsninger med pasningen, hvor prinsessen er med og min søster, som hun er rigtig glad for tager med og leger med hende og passer hende og vi er lige i nærheden, når hun har brug for mig, så det er ikke her problemet kommer.)
Nå men mit spørgsmål går først og fremmest på, hvad synes du, jeg skal gøre.... jeg burde jo snakke om det med min mand, men det er et meget ømtåleligt emne, da det jo er hans mor, selvom han nu godt kan se, at hun måske ikke er verdens mest perfekte person. Skulle jeg, hvis jeg kan tage mig sammen, snakke med min svigermor om min utryghed..... Tænker det måske kan gøre hende opmærksom på, ting som jeg ikke vil ha min datter bliver udsat for og hun derfor vil lade være - omvendt har jeg engang prøvet at snakke med hende om nogle ting omkring hendes og min mands forhold og der sank hun ned på en 4 årigs niveau med "min far er stærkere end din og hvad med dig selv".
Skal jeg bare lade min datter passe (på et tidspunkt) og se hvordan hun har det efterfølgende - nogle gange overeagerer vi voksne jo en del ;-) Har du andre tanker. Jeg ved godt, at hun jo ikke behøver passe hende, men på et tidspunkt skal mormor og morfar jo passe og så vil hun jo nok også.....
Nå men hvordan er det med babyer/børn og pasning. Der er jo sjældent deres behov, der gør de skal passes i starten i hvert fald. Er der noget tidspunkt der er godt at prøve at få sit barn passet, så det vænner sig til at være lidt uden mor og far - kan man ved ikke at få sit barn passet risikere, at det bliver meget svært, når det bliver ældre at få det passet eller.... giver det nogen mening?? Det jeg gerne vil vide er, hvor længe kan jeg vente med, at lade nogen passe prinsessen i længere tid af gangen uden at det gør mig til en overbeskyttende pyllermor ;-) Hvornår er børn klar til at sove ude fx?
Jeg kan sagtens leve med, at prinsessen ikke skal passe af andre et langt stykke tid endnu, men det kunne måske være meget sundt for vores forhold, at få et par timer sammen engang imellem på et tidspunkt.
Hmmm det var vist hvad jeg kan overskue at skrive ned (der er meget mere i mit hoved ;-))
Jeg glæder mig til at høre dine tanker....
Med venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...
18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.
Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!