Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan stopper jeg bedst amning (fysisk og psykisk)?


7. marts 2004

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Hvordan stopper jeg bedst  amning (fysisk og psykisk)?

Hej igen

Så har jeg lige lidt mere omkring min knapt 4 mdr. gamle datter.

Nu har jeg prøvet at bruge sprayen, som du anbefalede, og det virkede i et par dage. Hun blev lidt roligere, men så gik det løs igen. Jeg har lige haft menstruation og derfor lav produktion af mælk, men selv nu hvor jeg kan mærke at produktionen er øget igen, er det ulideligt at amme hende.

Hun er så utålmodig og får slugt så meget luft undervejs, at hun ligger og strækker maven ud hele tiden. Hvis jeg forsøger at bøvse hende af undervejs, bliver hun virkelig hysterisk.

Det er sjældent, at hun virker tilfreds ved brystet, og selv når hun gør, så kan jeg mærke, at jeg ikke længere synes, det er rart at amme. Jeg sidder faktisk bare og tænker på, hvornår hun er færdig, så vi kan komme videre. Det er jo heller ikke just fremmende for produktionen, men nu orker jeg altså bare ikke mere.

Jeg tror, at jeg har været for længe om at opdage, at jeg ikke helt havde nok til at tilfredsstille hende. Andre har ofte spurgt om, hvordan jeg kunne sidde og være så rolig, mens hun f.eks. lå og vred og snoede sig i arrigskab over at skulle ...


Annonce

... skifte bryst. Det troede jeg egentligt var ok normalt. Men jeg kan godt se nu, at det er der altså ikke ret mange andre børn, der gør.

Jeg har givet hende flaske som supplering i de sidste par dage. Hun havde nemlig kun taget 200 gr på på 3 uger.
En enkelt gang har hun fået en hel flaske - hun nød det og jeg nød det! Jeg begyndte ligefrem at tude, fordi jeg pludselig fik de samme moderlige følelser, jeg havde dengang, amningen stadig var god.
Det føltes så rigtigt!

MEN hvordan stopper jeg bedst - både fysisk og psykisk?

Jeg har mest af alt lyst til bare at stoppe her og nu, men vil på den anden side gerne give hende den bedste start på livet.

Hvor meget betydning har en enkelt ammetår eller to om dagen? Det tror jeg godt jeg vil kunne holde ud - måske endda nyde, hvis hun altså ikke bliver ved med at være så strid.

Rent fysisk hvordan trapper jeg så nemmest ned? Det er jo ikke nogen overvældende produktion jeg har, så jeg regner ikke med at det bliver et problem med brystspændinger el.lign.

Puha - det blev langt, men det var vigtigt for mig at få det hele ud.

Kærlig hilsen

Anja Ravn Madsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce