Annonce

Annonce

Brev:

Balance mellem amning og søvn


28. august 2020

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Balance mellem amning og søvn

Hej Helen

Jeg har en dreng på 6,5 uge. Han blev født 37+0, fik gulsot og var meget sløv ved brystet, hvor han hurtigt faldt i søvn og ikke havde kræfter nok til at spise sig mæt.

Vi var indlagt en uges tid fra han var en uge gammel, hvor han blev suppleret med sonde og siden udskrivelsen har vi haft suppleret ham med forskellige metoder såsom kop, sprøjte, SNS-system og flaske.

Han har i al den tid fået min udmalkede mælk. Fra på hospitalet at malke ud otte gange i døgnet, gør jeg det nu to gange - morgen og aften. Jeg kan her malke 90-100 ml ud, efter min søn har spist. Så længe han har fået supplering ved siden af amningen (100-120 ml dagligt), har han fulgt sin vægtkurve fint.

Lige nu er jeg med hjælp fra vores sundhedsplejerske ved at prøve at komme ud af ekstramad og udpumpning, da hun mener, at jeg godt vil kunne fuldamme ham. Jeg ammer fra begge bryster, da jeg ikke føler, jeg har mælk nok til at mætte ham fra et - og så har jeg generelt mere mælk i højre end venstre bryst. Og så giver vi en flaske 1-2 gange i døgnet, når vi føler, der er behov (hvilket jeg synes kan være svært at vurdere). Han har taget alt fra 10-80 ml, når vi har tilbudt den.

Vi har fået at vide, at vi bare skal lade ham sove det, han vil. Jeg synes dog, at hans lure bliver meget lange - 3,5-4 timer - i dagtimerne - og der derfor går lang tid mellem at mine bryster bliver stimuleret.

Han vågner typisk og begynder at græde, indtil han lægges til brystet. Når han har spist 30-45 min., skifter vi hans ble og har lidt vågentid, inden vi prøver at lægge ham. Han kan tit være svær at få til at falde i søvn - både dag og ...


Annonce

... nat. Med amning, vågentid, lang putning og lange lure kan der derfor godt gå 4-5-6 timer fra start af amning til start af amning.

Om aftenen efter kl. 17-18 er han nærmest umulig at få til at sove og vil typisk ikke falde til ro før kl. 22-23. Jeg tænker, at det ikke er godt for ham at være vågen så længe.

Det jeg godt kunne bruge lidt råd til er:

- Bør jeg prøve at skemalægge vores dag lidt mere, så jeg f.eks. vækker ham, så han kan komme til brystet hver tredje time? Eller skal jeg i hans alder bare lade ham sove og stole på, at han melder sig, når tid er?

Jeg tænker både ift. at holde gang i min mælkeproduktion i gang, da den virker lidt svingende, hvor jeg på samme dag har perioder, hvor mine bryster føles “tomme”, men stadig kan malke 2 x 100 ml ud, men også så der ikke går så lang tid mellem min søns måltider, da hans mave vel egentlig burde være tom efter tre timer eller deromkring.

- De her flasker, vi indimellem giver ham, har du nogle gode råd til, hvornår det er godt at give dem? Bør vi fast tilbyde dem f.eks. middag og aften?

- Har du nogle råd til, hvorvidt vi kan optimere hans amme-/vågentid, så han f.eks. bliver lettere at putte efterfølgende?

I nat vågnede han, da der var gået seks timer siden seneste start på amning. Jeg ammede ham i 25 minutter, hvor han stadig skulle stimuleres lidt for at holde sig i gang, til han faldt i søvn. Da jeg så lagde ham i sin seng, vågnede han, og det tog derefter en time før han faldt i søvn. Han var der næsten flere gange undervejs, men begynder så at spjætte med arme og ben og vækker sig selv. Det er et typisk scenarium.

Med venlig hilsen
C.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce