Annonce

Annonce

Brev:

(Natte)amning og grød


21. april 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

(Natte)amning og grød

Hej Helen

Jeg har før skrevet til dig angående min søns måltider, og nu vender jeg tilbage omkring samme emne:

Min søn, der lige er blevet 7 måneder og vejer lidt over 9 kg, er glad for sin natteamning, hvor han stadig går godt til makronerne, men har for tiden svært ved at falde i søvn igen og til ro efter denne amning.

Jeg bor i Belgien, hvor man starter tidligere på arbejde end i DK, og han går allerede i vuggestue (jeg arbejder på deltid), hvor han spiser grøntsagsmos (med lidt kød) og frugtmos om dagen med stor appetit. Han får vand til og mellem måltiderne. Hvis han af den ene eller anden grund ikke spiser nok i vuggestuen, eller virker sulten, får han min udmalkede mælk på flaske.

Om morgenen, om eftermiddagen og sen aften (inden putning) og om natten ammer jeg ham (dvs. 4 x dagligt). I weekenden, når han er hjemme, ammer jeg ham også inden middagsluren.

Om aftenen, mellem eftermiddagsamningen og putteamningen, får han pt. lidt hirsegrød derhjemme (ca. 100 gram med modermælkserstatning i). Det giver ham og os et godt søvnstræk fra kl 19.30/20 ...


Annonce

... til alt mellem kl 1.30-3.30. Det er pt. lidt som vinden blæser med, hvornår han vågner for at blive ammet om natten. Han sover de fleste dage videre til ca. kl 7. Nogle gange kl 8.30 i weekenden.

- Hvor meget grød kan vi give ham om aftenen (i gram)? Han skulle jo stadig gerne drikke en del mælk hos mig, tænker jeg.

- Hvornår kan han forventes at sove hele natten, dvs. fra kl 20-7? Hvilke tegn vil han typisk give på, at han er ved at "være klar"?

- Jeg vil også på sigt introducere morgenmad (grød), og erstatte aftengrøden med grøntsagsmos, men tænker ikke, at jeg pt. skal tage endnu en amning, morgenamningen, ud af hans ernæring. Hvornår kan jeg gøre det?

Ja, vores hverdag er jo noget anderledes, og mindre fleksibel, end for en dansk mor på 1 års barsel, men jeg håber du alligevel har nogle gode råd og fif til os.

Vores søn er generelt super glad, aktiv og tilfreds, også i vuggestuen - især nu hvor han ikke, som i de 3 første måneder af sit liv, har kolik, reflux og utrolig meget luft i maven ;-)

Kærlige hilsner
fra den lille, internationale familie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce