Annonce

Annonce

Brev:

Søvnrytme om dagen


19. juni 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Søvnrytme om dagen

Kære Helen.

Jeg er ny her på din brevkasse, men har i lang tid benyttet mig af de mange spørgsmål og svar som er på siden, og været rigtig glad for det.

Nu er jeg så kommet til det punkt hvor jeg simpelthen ikke aner mine levende råd, om hvordan jeg skal få en god søvnrytme om dagen for vores lille August.

Han blev født den 7 maj 2008 ved kejsersnit, 12 dage før termin og vejede 3600g, så er nu 6 uger gammel, og 53cm lang. Efter en lille smule start vanskeligheder, kom amningen igang, og da vi kom hjem fra hospitalet tog han efterhånden rigtig godt fat og jeg kan nemt mærke vakuum, høre han synker og når han slipper er der masser af mælk i mundvigen. Han var ikke så god til at bøvse, men der kunne jeg jo læse mig til på din brevkasse, at nogen babyer prutter i stedet og det gør han bestemt :o)

Da der jo desværre var strejke, fik jeg ikke besøg af en sundhedsplejerske, så jeg var derfor glad for din brevkasse. Jeg undrede mig nemlig over hvorfor han lige pludselig begyndte at gylpe rigtig meget – nogen gange kom hele måltidet op. Jeg begyndte også at undre mig over hvorfor han ville spise hele tiden og var bange for at jeg ikke havde nok mælk til ham. Vi ville også gerne have ham på sutten, netop for at han ikke hele tiden blev trøstet med mine bryster, men det virker kun meget lidt.

Med stofbleen igennem, holder han den nogenlunde, men det er meget sjældent han falder i søvn med den. Som du siger så er sutten ikke skabt til alle børn og måske ikke August. Og så sover han ikke særligt længe af gangen – 1 time til 1 ½ time, max 2 timer, før han vil have mad igen, hvilket også er grunden til jeg føler mig som en sut.

Nå men, en aften fik han mad ved begge bryster, men spiste på en måde hvor jeg troede jeg ikke havde mere mælk, slap og tog, klynkede og virkede irriteret og der var ingen mælk ...


Annonce

... at sporer i hans mundvige. Derfor sendte min mand ud efter MME, og han spiste cirka 70ml af det og var så tilfreds. Pyha :o)

Dagen efter ringede jeg til sundhedsplejersken, for at få et råd til aftenens problem. Det viste sig, til min store skuffelse og overraskelse, at min sundhedsplejerske var tjenestemand og derfor ikke strejkede, hvilket jo betyder jeg godt kunne have fået besøg og vejledning :) Nå men, hun sagde jeg skulle komme ned med August. Det skal siges at vi selv har vejet ham og de første 4 uger har han taget 1300g på.

Sundhedsplejersken vejede ham til 5400g og 58cm lang. Hun mente at aftenens problem kunne skyldes at August kunne smage noget grimt. Desuden mente hun at han tog for meget på og rådede mig til at prøve at strække hans måltider til hver 3 time. Nemmere sagt end gjort :) Hold da op det blev han ikke glad for, kan simpelthen ikke holde hen mere end max 2 timer inden han vågner. Hvis jeg da får ham til at sove. For det er jo det helt store problem. Nu kan jeg pludselig ikke få ham til at sove.

Vi står op mellem 7.00 og 8.00 hvor jeg giver ham mad og skifter ham og prøver ikke at stimulere ham for meget, da jeg kan se han er træt. Men ak, jeg får ham først til at sove tungt mellem 11 og 12. Jeg har så svært ved at læse hans tegn og giver op og giver ham brystet for at få ham til at holde mund og sove. Og des mere har græder jo mere overtræt bliver han og det er hårdt at se ham være så træt og ikke at kunne trøste ham og hjælpe ham til at få hvile. Det skal siges han sover rigtig godt om natten. Spiser hver 3 time der og kun ved et bryst. Og er nem at ligge i vuggen igen.

Håber du kan finde hoved og hale i det hele. For mig virker dagene som en stor pærevælling lige nu uden struktur og rytme, så jeg ville blive så glad for at få et godt råd eller to:o)

Kærlig hilsen
Line

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.

Påklædning - efterår og temperaturer

Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn

Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce