Annonce

Annonce

Svar: Mareridt - 2 år, 3 mdr.


9. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev og tillykke med at I nu er blevet en familie på fire:o) I forhold til jeres datter, så lyder det som om at I allerede gør alt det, man normalt vil sige I skal gøre, I er nærværende, søde og omsorgsfulde. Jeg har dog lidt tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

Det er sådan at børn på forskellige tidspunkter af deres liv, bliver bange for forskellige ting. Det er en del af den udvikling de går igennem.

Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op og børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Netop i 2-3 års alderen sker der også rigtig meget med barnet, både rent motorisk og verbalt. Barnet bliver bedre og bedre til at bevæge sig rundt i verden og bliver også mere og mere bevidst om at man kan blive væk, at ting kan være svære at klare selv, selvom man gerne vil. De skal lære at forholde sig til andre, finde ud af at indgå relationer, de møder modstand fra andre børn, legetøj tages fra dem, "det er min" osv.

Alt sammen helt naturligt og vigtigt for deres alder, men det betyder også at alle de oplevelser de får skal bearbejdes og det gør de i deres drømme om natten.

Det er altså et spørgsmål om at skabe tryghed i værelset, f.eks. sørge for natbelysning, det kan f.eks. være en lyskæde som giver en god belysning, rolig og afdæmpet og den kan hun sikkert godt lide at ligge og kigge på. Samtidig kan den jo også tændes en gang imellem om dagen og hun kan føle sig tryg ved sin kæde, som holder hendes opmærksomhed på at hun ligger i sin seng på sit værelse, når hun vågner om natten. Nogle gange kan det at hun kan orientere sig om hvor hun er, når hun vågner, være med til at hun lægger sig til at sove igen.

Den kan også hjælpe hende til at finde døren, hvis hun om natten har brug for at komme ud af sin seng...

I den forbindelse tænker jeg også om hun er kommet ud af sin tremmeseng? Jeg spørger fordi nogle børn simpelthen kan vågne og blive helt ulykkelige, når sengen ...


Annonce

... forhindrer dem i at gå ind til deres forældre...

Et barn der har mareridt vil ofte vågne skrigende og grædende, måske være i stand til at fortælle noget om drømmen eller kun kunne sige at det drømte noget uhyggeligt. Og det bedste man kan gøre er ofte at berolige barnet, så godt man kan. Stryge hende over kinden og håret og putte hende igen, fortælle at I passer på hende osv. Et barn med mareridt vil som regel falde til ro ved forældrenes berøring og sove roligt videre.

Altså gøre præcist som I også gør, forsøge stille, roligt og kærligt at få hende til at sove. Da hun ikke vil sove igen efterfølgende og heller ikke virker ked af det, som tegn på at mareridtet fortsætter, så er det naturligvis lidt irriterende - især når man har en lille ny at tage sig af.

Det lyder som om at jeres datter er rigtigt god til at søvnregulere - når hun sover dårligt om natten, så indhenter hun det forsømte om morgenen og sover det længere. Det er naturligvis rigtig fint og faktisk et sundhedstegn at hun er i stand til det, men på sigt er det naturligvis uhensigtsmæssigt, når I skal til at stå op tidlig morgen. Hun skal jo som du også er inde på være frisk til dagen på det tidspunkt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker for det første at det kan handle om en periode i hendes liv, som skyldes at hun har fået en lillebror og at der rent udviklingsmæssigt sker meget med hende nu. Jeg tænker derfor også at I skal se tiden lidt an og ikke forcere noget som hun måske vil klare selv.

Man skal normalt ikke gå ind og pille for meget på børns søvnvaner, netop fordi de har en naturlig evne til at selvregulere. Når det er sagt, så tænker jeg dog også at hun jo naturligt nok ville sove anderledes, hvis hun blev vækket om morgenen, var igang hele dagen osv... I den forbindelse kan man også se på hvor meget middagslur hun sover og om man skal forsøge at ændre noget i den forbindelse.

Lige nu tænker jeg dog at det må være helt okay at lade hende selvregulere og I skal glæde jer over at du har barsel og netop mulighed for at gøre dette. Tingene ændrer sig i takt med at hun bliver ældre og på den måde arbejder tiden også for jer:o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce