Brev:
Søvn og lidt om mad

Hej Helen
Efter jeg nu i længere tid har været en flittig og interesseret læser af din brevkasse får jeg lyst til selv at få et personligt godt råd. Selvom nogle af dine svar passer lidt på min datter - ja så er mine spørgsmål altså her.
Jeg er mor til en skøn lille pige fra 6. sept. 2006. Hun er glad, opmærksom, dygtig motorisk og i det hele taget er vi bare så glade for hende og tillægger hende også "at være et nemt barn"! Der er dog meget "gang i hende" forstået på den måde at hun ikke er typen der f. eks bare ligger stille og hygger sig lidt, når man f.eks putter hende i barnevognen. Nej, så skal man helst være hurtig og effektiv, men så falder hun også fint i søvn uden problemer.
Mit spørgsmål går hovedsagelig på søvn (som så mange andre forældre)!
Min datter vil ikke bruge sut - vi har forsøgt og hun leger også med den, men er aldrig nået til at finde trøst i den. Hun ammes derfor til hun næsten sover og lægges i hendes vugge, der står ved min seng. Det lyder enkelt og hyggeligt, men til tider tager det lang tid (op imod en time), før hun synes hun har suttet nok og finder sig i at blive lagt i vuggen. Flere gange slår hun øjnene op og så er jeg nødt til at tage hende op igen. Jeg er klar over at hun skal lære at falde i søvn selv - det er bare så pokkers svært for hende.
I øjeblikket "øver" vi på den måde at hun ammes liggende i vores seng og på et tidspunkt tager jeg hende fra brystet og så kan hun godt ligge og virre med hovedet fra side til side og gabe og også næsten falde i søvn, men så er det som om det vender og hun istedet bliver ked af det og hidser sig selv mere og mere op indtil jeg kapitulerer og giver hende brystet igen.
Det samme gælder hvis ...
... hendes far sidder ved siden af vuggen og prøver at få hende til at falde i søvn - det går men pludselig vender det til gråd fægten med arme og ben.
Om natten vågner hun hver 3-4 timer og jeg ammer hende 5 - 10 minutter hvorefter hun sover videre. Problemet er hvis vi f.eks vækker hende, når vi lister i seng, så kan jeg ikke få hende til at falde til ro/i søvn uden at amme hende igen.
Hvis hun vågner om natten f. eks to timer efter jeg har ammet hende forsøger jeg at lægge hånden på hendes bryst og sige "vi skal sove nu" men det er som om det hidser hende mere op.
Mit spørgsmål går selvfølgelig på, hvordan jeg får min lille pige til at sove selv og hvad jeg på nuværende tidspunkt kan forvente af hende (er godt 6 mdr.) Kan det passe hun er sulten hver 3 - 4 time?
Hun er startet på grød og mos - men det har ikke den helt store interesse. Mos til aften går meget bedre end grøden til frokost, men det under ½ deciliter hun spiser.
Jeg håber på et godt råd fra dig. Min egen sundhedsplejerske samt veninderne med børn tjaee dem har jeg ikke den store lyst til at spørge til råds for jeg ved, hvad rådene er : Har du læst bogen "Godnat og sov godt" og ja det har jeg, men det vil jeg ganske simpelthen ikke udsætte min lille glade, trygge og tillidsfulde datter for. Det irriterer mig dog at man næsten skal "forsvare" at man ikke vil bruge den metode. Men jeg kan ikke se formålet med at lade et 6 mdrs. barn græde sig i søvn - det er jo faktisk mig der har lært hende de vaner hun har nu gode som dårlige. Så ..... pyha... jeg håber på et par kloge ord fra dig og ikke andet noget der bekræfter mig i at jeg skal holde fast i ikke at lade hende "skrige sig i søvn".
På forhånd tak......
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







