Annonce

Annonce

Brev:

6 1/2 mdr og natteroderi i 4 mdr


18. december 2006

Kategori:
Alder:
6 mdr.

6 1/2 mdr og natteroderi i 4 mdr

Hej Helen

Så er endnu en forfærdelig nat overstået fra vores side, og jeg håber nu, at du kan give os det overblik, vi efterhånden mangler.

Vi har en dejlig datter fra d. 280506. Hun er en skøn glad pige, som har et rigtigt dejligt sind, og hun er rigtig god til at spise og sove om dagen.

Jeg har allerede læst dine svar til de mennesker, som har de samme problemer, så nu vil jeg lige prøve at beskrive, hvad vi har gjort for at afhjælpe natteroderiet, som er vågne perioder mellem 5-9 gange om natten.

Anne blev rykket ind i eget værelse på den anden side af gangen, da hun var 4 mdr, i troen på at det kunne være os, der vækkede hende. Det hjalp ikke desværre.

Vi har fået hendes øre tjekket på trods af lægen, på trods af at hun ikke rigtig har været forkølet. Han så heller ikke noget. Vi har haft hævet hovedgærdet i tilfælde af, at han bare ikke kunne se noget. Det hjalp desværre ikke noget heller.

Jeg ville have ammet 100 %, til hun var 6 mdr men i forsøget på at fede hende op, hun er en lille str, valgte vi i samråd med sp at give hende grød ved 4 mdr, og hun er nu på 3 måltider om dagen, hvilket hun spiser meget fint af. Jeg supplerer med mælk. Jeg begyndte så efter at have læst nogle af dine svar at give hende mad kl 22-23, men for det første spiser hun ikke rigtig noget, og for det andet så vågner hun ikke for at få mad. Hun er ret ligeglad med at spise ved mig om natten.

Prøvet at lære hende at falde i søvn selv og på forskellige måder altså ikke altid med sut i munden. Hun er rigtig god til at falde i søvn om dagen og tidlig aften, hvor hun ligger og hygger, og falder i søvn uden sut. Men altså ikke om natten, ...


Annonce

... der hjælper det kun med sutten som regel.

Hun lider ikke af separationsangst, da hun godt kan ligge og snakke/råbe selv i en time, uden at have brug for at se os.

Du havde et råd om, at barnet skulle aktiveres mere i løbet af dagen, da hun sov bedre, når de var andre steder. Anne sover ikke godt selv om, at vi har været på besøg andre steder og er med andre børn. Hun er ude at gå hver dag siddende i sin barnevogn, så hun kan opleve ting. Da hun ikke gider at ligge meget selv, bliver hun også aktiveret hele dagen. Modsat er vi også tit hjemme, hvor hun kan slappe af, og vor ritualerne passer bedre ind. Intet af dette har hjulpet på hendes søvn.

Vi har et klart natteritual med hygge og sange, hvorefter hun bliver ammet og lagt i hendes tremmeseng. Hun får en godnatsang, og så går vi ud. Nogle aftener har hun fået et bad først men ikke som en del af ritualet. Det har ikke nogen indvirkning.

Som skrevet ovenfor så virker hun ikke ulykkelig, når hun vågner. Vi har prøvet at gå ind med det samme med sutten og tit sover hun videre, og vi har prøvet at lade være med at gå ind, hvilket resulterer i, at hun er vågen i 2 timer.
hun kommer i seng kl 19.30, og som regel (kun som regel) vågner hun kl 6.30. Det kan dog sagtens være kl 4.30, 5.00 osv, at hun ikke vil sove mere.

Jeg håber ikke, at jeg har glemt noget, og jeg håber, at du kan danne dig et billede af vores situation, så du ved, hvor der skal sættes ind.

At få hende passet er et midlertidigt fix, som jo ikke virker på vores daglige situation, og jeg vil have det meget dårligt med, at hun skulle græde en hel nat, da hun er mere følsom om natten.

Med venlig hilsen
Annes mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce