Brev:
Kost og ernæring 1 år

Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg kommer videre med min søns spisevaner.
Først lige lidt data på min søn. Han fylder 1 år den 1. maj 2006 og jeg ammede ham fuldt til han var 5½ mdr. gammel. Derefter begyndte han at spise grød og lidt senere grøntsagsmos. Allerede fra starten ville han ikke spise grøntsager som kun blev moset med en gaffel, men kun det der havde været en tur igennem blenderen. Til gengæld spiste han alting, BARE jeg havde blendet det.
Det der er mit problem nu er, at han ikke vil spise mad i små stykker. En sjælden gang kan jeg få ham til det, men jeg har på fornemmelsen at han bare sluger det, og at det er derfor han ikke vil have det. Jeg laver alt muligt forskelligt aftensmad til ham og lige meget hjælper det, han vil bare kun have blendet mad. Jeg er meget i tvivl om jeg bare skal fortsætte med at blende maden (så får han da noget ordentligt), eller om jeg er nødt til at give ham mad i små stykker for at han skal lære det.
De sidste par uger har jeg prøvet at give ham aftensmaden i små fine stykker, men det er meget lidt af det han spiser og derefter laver han den vildeste ...
... ballade og jeg ender så derfor med at blende maden – er det meget forkert? Jeg vil jo gerne have at han får et ordentlig måltid, men jeg er bange for at jeg laver en kræsen dreng ud af ham, når han altid får sin vilje.
Hvis jeg f.eks. giver ham et æble eller en pære i små stykker vil han overhovedet ikke spise det, giver jeg ham derimod i større stykke som han kan bide af (han har 8 tænder), så vil han gerne. Problemet er så bare at han bider et stort stykke af og derefter prøver at sluge det, hvilket jo selvfølgelig går helt galt. Derfor har jeg tænkt på om han måske overhovedet ikke kan tygge.
Til frokost vil han heller ikke spise rugbrød, og det eneste jeg kan få ham til at spise er ost og måske lidt spegepølse. Han vil gerne sidde med et stykke groft franskbrød, men det er kun det bløde indeni han spiser.
Jeg håber virkelig at du kan give mig et godt råd for jeg er fuldstændig i tvivl og jeg føler bare at jeg gør alting forkert. Stemningen omkring aftensmaden er også meget dårlig pga. alt balladen.
Hver aften inden han skal i seng giver jeg ham en portion A38 med rugbrødsdrys, så han ikke skal i seng med en tom mave.
Mor til William
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







