Brev:
Usammenhængende søvn

Hej Helen
Min søn på knap 4 mdr powernapper dagen igennem, og det er efterhånden ved at tá (mildest talt) pusten fra hele familien.
Han vågner typisk omk kl 6- 6.30, da resten af familien her er oppe, dog bortset fra mig, der forsøger at få ham til at sove videre uden held (de gange hvor det lykkedes, tager det typisk 45-60 min og så sover han måske 1/2 time mere.)
Han blir ammet, vi står op og omk kl 8 er han virkelig træt igen. Jeg tilbyder ham en tår mælk og han blir han puttet ud i vognen. Vugger lidt med ham og han falder hurtig i søvn.
Efter 30-40 min vågner han ofte grædende og med sutten i munden, jeg står klar med det samme og triller forsigtig lidt frem og tilbage med vognen, tidligere ku jeg indimellem fange ham og han sov videre, men nu kan jeg give sutten hvis han har tabt den, han gør antræk til at putte sig, mens jeg forsigtig stadig triller vognen lidt, han brokker sig igen, ligner stadig én der ik er vågen, kaster hoved frem og tilbage og vrider sig, forsøger igen at putte hovedet ind til hans sutteklud, men inden jeg når at stoppe med at trille vognen, vrider og brokker han sig igen. Andre gange ligger han og spræller med benene og spytter sutten ud hvis jeg gir ham den og gaber. Dette kan gentage sig mange gange, og når jeg så efter at ha forsøgt i 1/2 - 1 time, gir jeg op og tager ham ind. Han er tydelig stadig træt, men omstiller sig hurtig til at snakke og lege.
Efter 1-1,5 time er han igen helt færdig og det hele starter forfra.
Han tager ca 5 powernaps i løbet af dagen, jeg har erfaret at hvis jeg skal være heldig at få én lidt længere lur, så skal det være den første, selvom det er flere uger siden at det er sket. Resten af dagen er det helt umuligt.
Når vi kommer hen imod 18.30 tiden er han ved at være overtræt og vrøvlet. Vi har indimellem forsøgt at strække ham og så putte ham til natten kl 19.30-20, her er han forholdvis nem at få til at sove. Jeg ammer ham i et “mørkt” soveværelse, lægger ham over i hans kurveseng og han sover forholdvis hurtig, skal indimellem lige trilles lidt, men vi forsøger at lade være, da næste seng blir uden hjul. Efter 30 min vågner han på samme måde som om dagen, men her forsøger vi ofte at vende ham om på siden og gi sutten og så sover han forholdsvis hurtig og resten af natten fraset 2 hurtige liggende amninger. (Dette virker ikke om dagen), så nætterne er virkelig gode.
Jeg har en søn på 2år og 8 ...
... mdr som jeg har meget dårlig samvittighed over. Min mand afleverer ham kl 7 i vuggestuen, da jeg de dage jeg har forsøgt at gå derned med ham og lillebror i vognen, så vågner lillebror når vi rammer vuggestuen (ca 20min efter), og lægger sig ikke til igen, selvom jeg forsøger at forlænge turen hjem.
Når storebror er hjemme i weekenden eller når jeg har hentet ham om eftermiddagen, og har brug for at putte lillebror, så står han ofte ude i døren og kalder på mig og kan ikke forstå hvorfor jeg hele tiden står derude. Vores lege blir konstant afbrudt.
Jeg har forsøgt at putte ham indenfor i hans seng, det er der ingen ændring på.
Har forsøgt med bæresele, den NÆGTER han at sidde i.
Har indimellem gået en tur, selvom jeg helst ikke vil have at han skal vænnes til at blive trillet under søvn, men også her kan han vågne op og ligger så bare og kigger, andre gange sover han lidt længere.
Det har stået på i et par måneder efterhånden, og jeg føler hele min hverdag går med at få ham til at sove.
Jeg ville hellere at han istedet for at komme så tidligt i seng om aftenen, tog min. 1 sammenhængende lur om dagen, så jeg indimellem også kunne tá mig et hvil, nå et bad, få lavet lidt ordentlig mad, nå en tur i fitness eller bare lidt praktisk herhjemme.
Bonus info:
Han er en stor dreng på 7,3 kg, ammes 100%. Virker ikke umiddelbart sulten ud over det.
Han er en varm dreng, har lige fjernet liften efter sundhedsplejersken anbefaling. Han har en tynd dyne over sig.
Han havde kolik fra han var 2 uger til 9 uger. Her gik vi til kiropraktor og zoneterapi hvilket hjalp meget på hans mave og dermed også hans gråd.
Har forsøgt med 2 x zoneterapi igen i denne omgang uden effekt.
De dage jeg har forsøgt at give ham en powernap kl 19 istedet for at putte ham til natten, og så istedet putte ham omk kl 21, er der ingen ændring i dagen, bortset fra at han så bare får det mindre søvn. Men det er ikke forsøgt så mange gange.
Jeg putter ham samme sted og forsøger at skabe rutiner, selvom han indimellem blir nød til at indordne sig i resten af familiens dagsorden.
Har ringet til en sundhedsplejerske som mener at jeg skal lade være med at lade det fylde så meget og måske acceptere at der er sådan og bare tá ham op, men er også bange for at det så aldrig blir anderledes..
Jeg håber så meget, at du har nogle gyldne fif der kan hjælpe ham videre i søvnen
Venlig hilsen
Frk. A
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









