Brev:
Dårlig søvn både nat og dag

Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig vedrørende min datter og søvn. Hun er nu 5 måneder og har siden hun var 2,5 måneder gammel sovet dårligt. Desværre er det blevet gradvist dårligere, på trods af, at vi prøver at gøre det så godt som muligt.
I de første 2,5 måneder sov hun 2-3 timer af gangen om natten og sov dagslure på et par timer. Da hun blev 2,5 måneder begyndte hun at sove 2 timer et enkelt stræk eller to om natten og derefter opvågninger en gang i timen. I dagslurene vågnede hun konsekvent efter 45 min (nogen gange med gråd andre gange med pludren). Hvis man var hurtigt ved barnevognen, kunne man trille hende i søvn igen så hun fik 2 gange 45, men aldrig mere. Hun sov 2 gange 45 minutter 2 gange om dagen og måske en aftenlur på 45 minutter, som vi dog på det seneste har måtte opgive fordi hun ikke ville overgive sig til søvnen.
Den sidste uge er det så kørt helt af sporet. Det går ok med at putte om aftenen. Hun sover i en bedside seng. Jeg ammer hende og så falder hun som regel selv i søvn i sin seng, hvor jeg ligger ved siden af. Hun sover et enkelt stræk på 2 timer, derefter opvågninger hver time. De sidste 3-4 timer af natten (som i alt varer ca 10 timer) ligger hun meget uroligt og vågner oftere end en gang pr. time. Det resulterer i, at hun ofte er virker træt/sur fra morgenstunden, fordi hun simpelthen har sovet så dårligt.
De sidste timer af natten prøver jeg at tage hende over i vores seng, holde om hende, lægge hænder på hende osv. Vi har også prøvet at det i stedet var far der lå ved siden af hende, ligesom vi har prøvet en tyngde-sovepose. Vi har prøvet at putte hende tidligere og senere om aftenen. Normalt sover hun ved 21-tiden. Enkelte gange er det lykkes ved 20 tiden. Vi plejer så at lægge hende til en formiddagslur 2 timer efter hun er vågnet (ved 9-tiden), men den sidste uge har hun pludselig ikke ville sove i løbet af dagen. (Vi hsr prøvet både at putte tidligere og senere end efter 2 timer). Hun kæmper voldsomt imod og når det endelig lykkes, så sover hun kun 30 minutter og vi kan ikke trille hende videre i søvnen som vi plejer. Hun plejer at blev ammet før end lur og så flyttet til barnevognen før hun falder i søvn. Som regel hsr vi slet ikke behøver at trille med vognen. Nu bliver hun sur når jeg vil amme hende (kun i forbindelse med lur). Når vi ligger hende i barnevognen er hun derfor ikke faldet til ro som hun plejer. Hun brokker sig hurtigt og det ender med gråd selvom vi synger, triller ...
... osv. Det kan tage flere timer at få hende til ro. Det er først når hun falder om af udmattelse. Og så sover hun kun 30 minutter.
Hvis vi går en tur med vognen brokker hun sig ikke og hun falder ofte i søvn efter et kvarter. Men hun vågner et par minutter efter vognen ikke triller mere. Vi har prøvet at gå videre efter hun er faldet i søvn, men hun vågner stadig efter 30 minutter selvom vi stadig går med vognen og hun sover stadig ikke igen. Vi føler at vi bruger det meste af dagen på at få hende til at sove og alligevel bliver det kun til 3 gange 30 minutter. Vores pige virker påvirket af den manglende søvn, hun brokker sig meget hurtigt og er i dårligt humør. Hvad stiller vi op?
Det skal lige tilføjes at vi for en måned siden var til ørelægen for at få hende tjekket og det var ikke noget. Jeg har taget hendes temperatur og hun har ikke feber. Jeg kan heller ikke se tænder. Vi har prøvet om det gør en forskel med lidt eller meget aktivitet i løbet af dagen, men det synes vi ikke. Hun har en del luft i maven og vi har i den sammenhæng for en måned siden prøvet zoneterapi. Vi har ligeledes for en måned siden fået hende tjekket af en kranio sakral terapeut (der også er uddannet fysioterapeut), men der blev ikke fundet noget. Derudover har vi hævet hovedgærdet på hendes seng om natten. Disse ting er foretaget for en måned siden, altså før det kørte helt skævt.
Amningen fungerer egentlig godt, bortset fra når hun skal sove dagslure. Jeg prøver at amme hyppigt om aftenen, så hun er tanket op til natten, men det har ikke umiddelbart effekt. Vi overvejer om vi skal starte på grød, da hun er interesseret i vores mad. Måske kunne dette hjælpe om natten? Tvivler dog på det vil hjælpe på dagslurene, hvor problemet både er at hun kæmper voldsomt imod og at hun vågner efter 30 minutter uden at være udhvilet. Vi har i øvrigt prøvet om hun vil sove i slungrvuggen i stedet for barnevognen, men det gør ingen forskel. Jeg har ligeledes prøvet om det handler om tryghed, ved at se om hun vil ligge på mig, men det vil hun heller ikke. I barnevognen sover hun i en voksipose og det har ikke nogen effekt. Vi begynder at overveje om der kan været noget i vejen med vores datter eller om det er normalt det vi oplever?
Umiddelbart vokser og udvikler hun sig helt som hun skal. Vi synes dog at det er rigtig ærgerligt at søvnproblemet nu begynder at påvirke vores piges humør. Derfor håber vi meget på en godt råd, på forhånd mange tak!
Mange hilsner
En træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder




