Svar: Vil ikke spise frokost - 12 mdr.

---

Kære Rifkas mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første er det helt normalt, at børn omkring 1 års alderen og frem begynder at spise mere selektivt. Jeres datter vokser ikke længere helt så meget og hendes naturligt lyst til at smage og putte i munden bliver i løbet af de næste måneder mindre og mindre.

Mange børn vil også lukke munden for skeen, dreje hovedet væk, skubbe til maden og på den måde virke afvisende. Det drejer sig dog ikke nødvendigvis om, at barnet ikke er sulten eller at barnet er kræsen. Derimod er det ofte tegn på, at barnet gerne vil styre måltidet selv, at barnet er ved at udvikle mere selvstændighed, træffer egne valg og også gerne vil spise selv.

At jeres datter især virker afvisende til frokost kan skyldes mange ting og det er naturligvis vigtigt, at I ikke presser hende til at spise, samtidig med at hun også bør tilbydes lidt forskelligt, så I sikrer jer, at hendes behov dækkes. MEN når det er sagt, så lyder det jo som om at hun spiser godt til alle andre måltider og derfor som om, at hun får, hvad hun har behov for. Så prøv også at tage det roligt.

Hvis hun mærker, at du bliver bekymret, at du begynder at tilbyde alternativer, at du og far sidder og diskuterer hen over bordet, hvad næste træk skal være osv. så vil hun, med den alder hun har nu, naturligt finde det interessant at undersøge jeres reaktion. Derfor kan det forstærke hendes lyst til at afvise maden, hvis hun mærker, at dette gør noget ved dig. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at tage det hele så afslappet og naturligt som muligt.

En fast rytme hver dag er godt og vigtigt. Og det lyder som om, at I har dette. Den må I gerne holde fast i. Jo mere faste spisetider I kan have, jo mere vil det hjælpe hende til at føle sig sulten og parat til at spise, når maden serveres. Og jo større sandsynlighed er der for, at hun går i gang med at spise.

Det er på samme måde vigtigt, at I forsøger at skabe faste rutiner omkring måltider, så hun sidder i sin høje stol ved middagsbordet, får maden serveret af samme tallerken, kop osv. Tilbyder hende variation af forskellige fødevarer og giver hende mulighed for at styre måltidet selv, med lidt støtte af jer. Det er derfor rigtig godt, at I nu er begyndt at prioritere dette fremfor at sætte hende foran Ramasjang:)

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger med to små gafler. Du sætter mad på den ene, rækker den til hende, og hun spiser selv, du sætter mad på den anden, rækker den nye til hende, I bytter, så du får den gaffel, hun lige har brugt, hun spiser, du sætter mad på gaflen og I ...

---

---

... bytter igen. På den måde hjælper du hende til at spise med gaffel og holder samtidig måltidet i gang. Og hun får lov til også selv at deltage og er således mere med i måltidet.

Der må også meget gerne være mad i større stykker, som hun kan sidde med i hånden og bide af. Prøv at variere mellem små hapsere og "håndmadder" med mere bid:) og naturligvis også stadig grød og mos - men gerne med udgangspunkt i jeres mad. Hvis hun er særligt glad for pasta med kødsovs, så prøv med dette til frokost, så I udnytter hendes livret her, hvor appetitten ofte virker nedsat :) Gem rester af jeres aftensmad og brug det til frokost.

Lige nu lyder det som om, at I om aftenen er nødt til at spise hver for sig, da hun er sulten allerede kl 17, og I ofte først spiser 18-19... I takt med at hun bliver ældre, vil det naturligvis være rigtig godt, hvis I alle tre kan spise sammen. Jeg synes, at du skal se om I ikke hen af vejen kan få skabt en rytme med fælles spisetid for jer alle. I takt med at hun vænner sig til at være i vuggestue, begynder at kunne være vågen i lidt flere timer af gangen osv. så vil hun naturligt ikke være helt så træt sidst på dagen. På den måde arbejder tiden for jer...

Du skal være opmærksom på hendes indtag af mælk. Du fortæller at hun lige nu får flaske før sin middagslur og at mængden ofte varierer efter hvor lidt og hvor meget hun har spist til frokost. Det er vigtigt, at denne flaske stille og roligt trappes ud. Nu hvor hun er blevet et år, skal flaskerne stille og roligt stoppe og det vil være en god idé, at I fjerne flasken før middagsluren først.

---

---

Det er for det første vigtigt, at hun ikke lærer, at hun kan afvise sin frokost og blive tilbudt en flaske i stedet. Det er samtidig vigtigt, at hun ikke få så meget mælk, at det naturligt vil påvirke hendes appetit og dermed nedsætte hendes behov for at spise frokost. Jeg vil derfor anbefale, at I lige nu skærer mængden ned, så hun "kun" får 100 ml før hun skal puttes og stille og roligt skal flasken så helt væk.

Du skriver, at hun tilbydes minimælk i vuggestuen.. jeg vil lige gøre opmærksom på, at dette ikke er Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefaling. Hun bør tilbydes letmælk med den alder hun har.

At hun ikke spiser i vuggestuen kan godt være udtryk for, at hun stadig skal vænne sig til alt det nye. Børn reagerer forskelligt. Nogle børn får rigtig svært ved at sove, andre børn har rigtig svært ved at spise. Måske skal hun have lidt mad med hjemmefra, som hun er tryg ved og som hun kan genkende. Det vil måske gøre, at hun "tør" spise lidt mere til frokost:)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---