Brev:
Sovevaner og amning 6 uger

Min søn på 6 uger vågner hyppigt om natten. Han vågner hver anden time og vil have bryst. Jeg har prøvet med sut, vand, kamillete, at vugge ham, men intet andet end bryst hjælper. Han bliver så lagt til og sutter i 2 min, hvorefter han falder i søvn. Det hele starter så igen efter 2 timer. Jeg har tænkt på appetitspring, men kan det tage flere uger?
Om dagen sover han for det meste 3-4 timer i barnevognen om eftermiddagen.
Et døgn for os ser som regel sådan ud:
Kl 9 står vi op, amning 1 bryst ca. 20 min derefter tøj på eller bad. Så er han glad og aktiv i et par timer.
Kl 11 bryst ca. 20 min
Kl 11:30 gøre klar til at sove til middag. Vugger ham i søvn hos mig.
Kl 12 ud og sove i barnevognen
Kl 15 vågner, og er meget sulten. Bryst ca 30 min, ofte begge to
Kl 16 hente storebror, igen en lille lur på ca. 30 min
Kl 17 bryst ca. 20 min
Er herefter vågen det meste af tiden indtil kl 21:30, kun afbrudt at små lure på ca. 5-10 min. Han får bryst så meget han har lyst til hele aftenen, men han sutter ikke særligt godt om aftenen, har altid meget luft i maven, gylper en del, og er generelt ret utilfreds. Vi går ofte med ham i armene i op til 1 time for at få ham til at falde i søvn, men han vågner kort efter igen.
Kl 22 er der som regel ro, og han sover
Kl 00 vågner, vil ha´ ...
... bryst, det får han, det tager for det meste kun 5 min, falder let i søvn igen
Kl 02 bryst tager ofte 15 min
Kl 04 bryst, har her tit meget luft i maven, og kan ikke prutte, men gylper i stedet, falder tit i søvn efter at han har gylpet og sover et par timer.
Kl 06 bryst igen, kort tid, og sover uroligt ind til kl ca 9
Vi er meget opmærksomme på at han får bøvset ordentligt af, jeg er meget opmærksom på at få lagt ham rigtigt til, og at han ikke skifter bryst for hurtigt.
Er han sulten? Han vejede 4450 g ved fødslen, tog 800 gram på de første 2 uger, og har derefter taget 700 g på på 3 uger.
Jeg overvejer kraftigt med en flaske om aftenen, men det er endnu kun blevet ved overvejelserne. Jeg er bange for at det ødelægger amningen. Men jeg er også ved at være så træt og udmattet at jeg snart godt kunne trænge til mere end 2 timers søvn af gangen.
Hvis jeg skal give ham flaske om aftenen, hvordan er det så bedst at gøre det? Først på aftenen hvor han har stor appetit eller sidst på aftenen, hvor han ofte kun hyggespiser, og hvor jeg tror det kan være ret svært at få ham til at tage flaske.
Hvad hvis jeg malker ud i løbet af dagen, og giver ham det om aftenen, har det nogen effekt a la erstatning, som jo ofte får dem til at sove længere.
Håber du kan hjælpe
En MEGET træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







