Brev:
Aftengråd - 3 mdr.
Kære Helen
Tak for en god brevkasse. Det er første gang vi skriver til dig, men vi har brugt dine svar herinde flittigt. De er en god støtte i hverdagens udfordringer med små børn.
Først lidt baggrund.
Vi er forældre til to. Vores søn på 3,5år. En livlig krabat med egne meninger, men også en meget omsorgsfuld, kærlig og følsom fyr. Har altid været et forholdsvist nemt barn – på nær lidt putteproblemer indimellem.
For godt 3 mdr. siden blev vi så forældre til en lille pige, som vi alle 3 er meget glade for. Bortset fra lidt maveproblemer de første 2 mdr. har hun indtil videre været en nem pige. Glad og smilende. Ammes fuldt og tager fint på. Er begyndt at pludre. Bruger sut.
Vores problem ligger fra sen eftermiddag til midnat og har varet i efterhånden 3 uger. Her bliver hun mere og mere urolig og klynkende for til sidst at skrige i op til 3-4 timer, før det endelig lykkes os at få hende til at falde i dyb søvn. Vi prøver alt, men det virker til, at hun bliver endnu mere vred, lige meget hvad vi gør. Vi forsøger at vugge, svøbe, amme, synge, putte m.m.
Vi oplever, at hun går helt i panik, når hun bliver lagt ned i sin seng – og efterhånden bare vi går ind i soveværelset med hende om aftenen. Så rådet med at lægge hende ned i sengen, når hun er døsig og hjælpe hende til at falde i søvn dernede, fungerer slet ikke. Hun begynder at skrige lige så snart hun opdager, at hun er blevet flyttet. Ja faktisk er hun sjældent så rolig om aftenen, at vi kan lægge hende derned.
Det er efterhånden lang tid siden, at hun har sovet i sin egen seng. For når vi endelig får hende til at sove, lægger vi hende forsigtigt ned i vores seng – sådan gradvist og håber, at det holder denne gang.
I løbet af de mange timer, hvor vi kæmper med hende, oplever vi at hun flere gange falder hen og næsten sover i vores arme, kun for at vågne op 5-10 min senere med fornyet kraft til at ...
... skrige. Så det ender ofte med, at vi går rundt med hende og vugger i timevis.
Det er vores opfattelse, at hun får nok at spise, da hun sjældent tømmer begge bryster og vi har også forsøgt at indføre en flaske, som hun takker nej til – på andre tidspunkter kan hun sagtens drikke af flasken, så det er ikke teknikken, der fejler noget.
Indimellem hendes skrigeture kan hun ved stillingsændring/ pusling stoppe helt op og begynde at smile og pludre og få minutter efter starter hun så op igen. Vi har også oplevet, at hun stopper med at skrige, hvis vi tænder lyset i soveværelset - men starter op igen kort tid efter. Når hun er i dette humør falder hun desværre ikke til ro ved brystet. Så hun kan heller ikke ammes i søvn.
Det skal siges, at hun normalt sover ganske godt om dagen. Hun kan ofte selv falde i søvn i sin vogn, uden at vi behøver at gå med hende. Dog er hun de sidste dage begyndt at vågne meget op, uden at være udhvilet og skal trilles/have sut for at falde til ro igen.
Hendes rytme er nogenlunde som følger:
Vågner ca. kl. 6-7 – ammes og sover sjældent videre. – har da sovet siden midnat med 1-2 amninger.
Lur kl. ca. 8-8.30 – sover i ca. 3 timer – ammes, leger, pusler osv.
Lur kl. ca. 13-14 – sover igen ca. 3 timer, men mere uroligt og skal til tider trilles lidt.
Fra kl. ca. 17 er hun vågen og virker træt kl. ca. 18.30-19, hvor storebror også skal puttes.
Her forsøger vi at give hende nattøj på, amme og putte og så går det ellers løs. Nogle gange er vi heldige, at storebror er blevet puttet inden hun for alvor begynder at græde.
Vi mener selv, at hun er klar til at sove igen. Det virker hun til. Men hun kan ikke finde ro. Heller ikke i hendes vogn, som vi nu også er i gang med at afprøve til en aftenlur.
Vi er løbet tør for ideer og kan bare ikke rigtig gennemskue, hvad der skal til.
Håber du har nogle gode råd.
Med venlig hilsen
En mor og en far!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.