Brev:
Har mange opvågninger om aftenen

Kære Helen
Vores søn på ca. 7,5 måneder er lidt af en prøvelse om aftenen, det handler om søvn! Han er glad og godt tilpas i løbet af dagen og sover to lure, en om formiddagen og en om eftermiddagen. Deres længde er meget varierende, men er total på ca. 2-3,5 timer dagligt. Når han bliver puttet om dagen er der faktisk ikke rigtig nogen problemer. Så snart han bliver lagt går der ca. 5-10 minutter og så sover han.
MEN når han bliver puttet til aften, så er det en helt anden historie. Vi kan sagtens få ham til at sove, men han vågner op hvert 5. minut og græder. Så skal han have sutten og jeg skal holde ham i hånden i nogle sekunder, og så sover han med det samme igen. Det gør han med 5-10 minutters mellemrum hele aftenen. Vi har dog fundet to løsninger:
1: Jeg tager ham op og han får lov at sove i mit skød i stuen. Han sover stort set roligt med det samme og jeg kan lægge ham efter en times tid uden han vågner op mere.
2: En af os lægger os sammen med ham og der er så heller ingen problemer, stort set.
Vi har rationaliseret os frem til, at det handler om tryghed for ham. Vi vil da også meget gerne ...
... give ham det, problemet er bare, at det beslaglægger vores aften fuldstændig. Så hvis vi kan få ham til at sove uden os om aftenen, så ville det klart være at foretrække.
Det skal lige siges, at har han taget en lang eftermiddagslur, kan han også have mange opvågninger i den sidste del af hans lur, hvor han tydeligvis ikke er klar til at stå op endnu.
Jeg har købt din bog "Børn & søvn" og umiddelbart er min tanke, at han ikke rigtig kan komme i de dybe søvnstadier om aftenen uden vi er ved ham.
Dette trygheds"problem" opstår også om natten, hvor han ofte ender i vores seng, for ellers skal han have sutten virkelig mange gange, men ligger han i mellem os, er der ofte ikke noget problem.
Hans søvn rytme ser sådan ud:
19.00-19.30 i seng
06.00-06.30 står op (spiser to-tre gange i løbet af natten)
09.00-09.30 sover i mellem 45 min og 1,5 time (nogen gange mere)
13.30-14.30 sover ca. 1,5 time (nogen gange mere)
Men som sagt er problemet ikke at få ham til at sove men det at han vågner op.
Vi håber du kan hjælpe os med en analyse og ikke mindst nogle råd.
Venlig hilsen
familien Pedersen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







