Svar: Night Terror?
Kære Karen
Tak for dit brev og velkommen til :)
Night Terror eller natteskræk, som det også hedder på dansk, kan godt være det I oplever hos jer.
Det er sådan, at når vi sover, så skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.
Det er naturligt at børn kan vågne lidt op mellem stadierne i non-REM-søvnen og barnet vil her på en gang både virke vågen og virke sovende.
Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men hvis man har natteskræk, så sker der en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Hos små børn er det ofte meget svært at skelne mellem disse to fænomener og jeg kan godt forstå I bliver i tvivl om hvad det egentlig er.
Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.
Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet ser altså vågen ud og gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at man er en del af barnets drøm.
Det bedste I kan gøre er at tale beroligende til hende og forsøge at putte hende igen og få hende til ro og videre i søvnen. Men I skal ikke tale alt for meget med ...
... hende, da I så hurtigt bliver en del af hendes drøm og I skal ikke stille for mange spørgsmål - bare gentage de beroligende ord I plejer at bruge, når hun skal beroliges og forsøge at få hende puttet godt med dynen og få hende videre i søvnen.
I skal ikke vække hende, hvis I kan undgå det, men altså prøve at få hende til at sove videre - netop fordi hun jo rent faktisk sover, når det sker :) så det er et eller andet sted et spørgsmål om at få hende beroliget og sendt videre i søvnen.
Så når man har et barn som har problemer med natteskræk eller Night Terror, så er det vigtigt at gøre følgende:
- Tag det roligt. Selvom det ser skræmmende ud, er det mere skræmmende for dig at se på, end det er for barnet, som er midt i det.
- Prøv at berolige barnet ved at lægge det ned, putte dynen omkring og få barnet videre i søvnen.
- Tal ikke for meget til barnet, da du hurtigt kan blive en del af barnets drøm og stil ikke spørgsmål.
- Forsøg ikke at presse barnet til at blive holdt om, da barnet vil afvise dette.
- Væk som udgangspunkt ikke barnet, men hjælp det videre i søvnen.
- Hvis barnet vågner, eller du føler dig nødsaget til at vække barnet, fordi det virker meget voldsomt på både dig og barnet, så sørg for at berolige barnet, giv lidt vand at drikke og afkræv ikke nogen forklaring. Fortæl barnet at det har drømt men ikke, hvordan det har virket på dig. Det er vigtigt ikke at skræmme barnet.
- Bevar selv roen og kontrollen.
Ovenstående råd er fra min bog "Sådan får du dit barn til at sove!"
Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











