Brev:
Frygtelige nætter trods skemad

Hej Helen
Er nødt til at høre, om du kan komme med yderligere råd i forhold til, at min datter fortsat vågner rigtig mange gange om natten for at spise trods 2 x skemad...
Sidst jeg skrev til dig, ventede vi på, at hun fyldte 4 mdr. og således kunne få mere fast føde, hvilket sikkert ville give længere intervaller mellem amninger om natten. Hun får nu både grød til middag og mos til aften samtidig med at jeg passer på, at hun ikke får for meget skemad, så der ikke er plads til mælken.
Mht. amning har hun den sidste måned spist meget kortvarigt ved mig, kun 4-5 min. fra det ene bryst, hvorefter hun afviser det, selvom der er masser af mælk. (Dette begyndte hun på INDEN jeg startede med skemad). Hvis jeg lægger hende til igen efter en lille pause, bliver hun meget ulykkelig og værger sig mod brystet. Dette har resulteret i at hendes bleer ikke var tunge og våde som vanligt, så hun har jo helt klart ikke fået nok mælk. Jeg har derfor valgt at droppe amningerne i løbet af dagen og tilbyder hende i stedet flaske (NAN2) for at sikre mig, at hun får mælk nok, hvilket også har vist sig i atter tunge tissebleer :o
Jeg har skrevet det forrige døgn op, så du kan se, hvor meget mad hun får - jeg forstår simpelthen ikke, at hun ikke kan sover længere på det, dog synes jeg ikke, hun drikker meget af flasken, men jeg kan simpelthen ikke få lokket mere i hende:
06.30 Ammet 5 min. i sengen - sov lidt videre
08.50 Ammet 5 min.
10.30 Tilbudt amning inden formiddagslur - dette ville hun dog ikke.
12.40 Vågnet fra lur. Drak 70 ml af flasken, spiste efterfølgende 3/4 dl risgrød + lidt vand af kop. (Jeg gav hende bevidst flasken først, så jeg sikrer mig, at hun får nok mælk).
15.00 Drak 60 ml af flaske - puttet i barnevognen.
16.45 Vågnet fra lur - ammet 5 min.
17.30 Mos af kartoffel/blomkål 3/4 dl. + lidt vand af kop.
19.00 Powernap på ½ time
19.40 Ammet 5 min. (Her tog hun godt ved).
21.00 Hun er segnefærdig og puttes med en flaske og drikker 150 ml
23.00 Drak 70 ml af flaske
23.45 Er urolig og fægter med armene og hovedet virrer fra side til side, spytter konstant sutten ud. Drikker 40 ml fra flaske og herefter er hun rolig.
01.15 Vågner og grynter/klynker. Kan ikke beroliges med sut eller kærtegn. Ammes. Ligger herefter og pludrer i en time... ...
...
02.20 For at få hende til at falde i søvn igen ammes hun. Hun sover videre.
05.20 Ammet.
07.40 Vågner.
Som du kan se, prøver jeg at fylde hende så meget som muligt med mad og mælk dagen igennem, men nætterne er stadig lige rædselsfulde, som de altid har været. Tror du, jeg har givet hende en dårlig vane i starten med at amme hende så ofte, så det er derfor, hun per automatik vågner? Hvordan kommer jeg o så fald ud af det igen? Tidspunkterne for hendes opvågninger / amninger sker stort set altid på samme tidspunkt nat efter nat.
Jeg har prøvet at tilbyde hende vand i stedet for amning om natten, som hun også drikker, men hun falder ikke til ro, før hun får mælk. Skal jeg være mere vedholdende og prøve det flere nætter i træk? Ved godt, at hun sikkert ikke kan undvære amning midt nat ved 3-tiden, men på de andre skæve tidspunkter burde hun vel være mæt nok til at undvære mælk? Jeg har ikke prøvet det mere end én nat, idet jeg selv er usikker på, om det bare er en dårlig vane med opvågningerne eller om hun virkelig har et reelt behov for mad - derfor ville jeg lige høre din mening først :o)
Skal jeg mon droppe helt at amme og give hende flaske om natten også og så satse på et længere søvninterval? Jeg har ikke rigtigt turde lade være med at amme hende igennem et helt døgn af frygt for at min mælkemængde går betydeligt ned, men jeg er nu kommet dertil, at hvis hun sover længere på flaske, så må det blive sådan, for jeg kan næsten ikke hænge sammen mere efter 4 mdr. med kun 3-4 timers søvn hver eneste nat.
Jeg kan mærke, at mit humør og min lunte bliver voldsomt påvirket af det store søvnunderskud og der er ingen, der kan være tjent med en mor, der går og er nedtrykt og vrissende pga. søvnmangel. Far har været nødsaget til at flytte ud af soveværelset, for han får naturligvis heller ikke sovet meget natten igennem for hende og det har ikke kunnet hænge sammen med hans arbejde.
Det skal siges, at hun fortsat er utrolig glad om dagen, pludrer og snakker konstant, smiler og elsker "samtaler", sanglege, at hænge på hovedet, danset med, være med på indkøb osv., så jeg synes, hun bliver godt stimuleret og aktiveret i løbet af dagen :o)
Håber et ellers andet sted, at det "bare" er en dårlig vane, der skal brydes og at du har løsningen på det :o)
Mange hilsner fra A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






