Annonce

Annonce

Svar: Baby og cykel - hvornår?


17. november 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Christine

Tak for dit brev :)

Der er ikke lovmæssigt nogle regler om, hvornår børn må sidde med på cyklen, det er et individuelt skøn - og børn kan sidde både foran og bagpå cyklen, men de skal sidde i en cykelstol og ikke på et cykelsæde.

En cykelstol, som har ryglæn, så barnet kan læne sig tilbage, vil man ofte anbefale fra ca. 9 måneder. I den alder har de fleste børn styrke og kræfter nok til at kunne sidde selvstændigt og kan derfor sidde i en cykelstol.

Ud over ryglæn, så skal cykelstolen have fodhvilere og remme til at holde fødderne fast. Den skal også være udstyret med en sele, så barnet ikke kan rejse sig eller pludselig falde ud. Det anbefales, at det er en H- eller Y-sele. Cykelstolen skal passe til barnets alder og vægt. Det er derfor en god idé at tage barnet med ud i butikken og prøve en cykelstol, for at finde den, som passer bedst. Og så skal den lille naturligvis have cykelhjelm på.

Cykelstole skal være monteret på cyklens stel - enten foran eller bagved. Det er ikke nok at montere stolen på f.eks. bagagebæreren. Uanset om cykelstolen monteres ...


Annonce

... foran eller bagpå, så skal den have ryglæn, fodstøtter og sele, så barnet sidder sikkerhedsmæssigt godt placeret.

Fordele ved at montere cykelstolen foran er, at man ofte har rigtig god kontakt med sit barn, stolen vejer mindre, så den er lettere at håndtere, og så er det lettere at gå med cyklen, imens barnet sidder i stolen, fordi tyngdepunktet er anderledes. Samtidig kan bagagebæreren bruges til bagage, og man har som forældre også mulighed for at have en taske på ryggen, når man cykler.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Fordele ved at montere cykelstolen bagpå er, at større børn kan sidde der. Bagved monterede cykelstole kan ofte bruges helt op til 22 kg, og det vil sige indtil barnet har en alder hvor de ofte begynder at kunne cykle selv. Det giver ofte også bedre affjedring af stolen, og så vil barnet sidde beskyttet mod vind og vejr, når det sidder i læ bag ved mor eller far.

Et cykelsæde, som ikke har fodstøtter, ryglæn og seler er, så vidt jeg ved, ikke sikkerhedsgodkendt efter de danske eller europæiske regler, og denne type sæde anbefales derfor ikke.

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce