Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved aflevering - 17 mdr.


18. marts 2022

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært. Jeres dreng er jo stadig så lille, at han ikke med ord kan sige, hvordan han har det og om noget går ham på eller er svært for ham, han kan kun vise det med sit kropsprog, sin mimik og sine lyde...

Du beskriver en dreng, som allerede når I kører ind på vejen, hvor dagplejer bor, begynder at klynke, og det udvikler sig mere og mere til gråd. Du fortæller også, at han prøver at holde fast i autostolen for at blive siddende... og så fortæller du, at det har været sådan siden han startede i dagpleje, og han var knap 11 måneder gammel. Det vil sige, at han på den måde har protesteret i 6 måneder, hvilket er længe...

Samtidig fortæller du, at han aldrig viser behov for at blive i dagplejen, når I henter ham, han viser jer ikke rundt, deler ikke oplevelser med jer eller lignende, men går med det samme hen for at hente sine sko, og han virker til nærmest ikke at kunne komme hurtigt nok ud af døren...

Du skriver, at du har svært ved at fornemme, om det er afleveringen, der er svær for ham, eller om det er fordi, han ikke kan lide at være der - og det er bare rigtig svært at vide. Jeg synes dog ikke, det lyder så godt, det du fortæller, og hælder måske til, at han ikke rigtig bryder sig om at være der - også fordi der er gået så lang tid, og han protesterer og græder stadig. Han har ikke rigtig fundet sig til rette og lyder ikke til at være særlig tryg eller glad ved dagplejer og stedet...

Har du mulighed for at være i dagplejen sammen med ham for på den måde måske at få lidt idé om, hvad der foregår, hvordan en dag fungerer, hvad de laver, hvordan der bliver talt til børnene osv. Og for måske også at vise din dreng, at der kan være hyggeligt og dejligt at være. Hvis du er der, og signalerer, at du synes det er et dejlig sted, så vil han jo kunne spejle sig i dette. Hvis du derimod oplever, at stemningen ikke er særlig rar, at flere af børnene græder eller lignende, og du måske på den måde kan få lidt fornemmelse for, hvad det er din dreng reagerer på - så kan du jo tale med dagplejer om det og måske få skabt nogle ændringer - eller du kan lede efter en anden løsning, som jeres dreng så forhåbentlig vil trives bedre med.

Siger dagplejer noget om, hvordan det ...


Annonce

... går med de andre børn? Har han nogen at lege med, bruger børnene hinanden, hvad laver de i hverdagen. Tager de på ture? Er hun i legestue, og hvordan har han det, når han er der? Måske skal den tilsynsførende pædagog kontaktes og være med til at lave en vurdering af, hvad det her handler om...

Du har naturligvis ret i, at selve afleveringen godt kan være svær. Nogle børn har rigtig svært ved det skift, der er mellem hjem og dagpleje/institution. Det er svært at skifte verden, svært at komme fra det ene til det andet og derfor bliver de kede af det. Men så snart de så er inde i dagplejens verden, så er det hyggeligt og sjovt. Ofte vil de så også protestere, når de bliver hentet igen, fordi skiftet igen er svært - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de nu hjem... Denne reaktion er helt normal.

Jeg kender jo ikke dagplejer og ser ikke, hvordan jeres søn og hun reagerer på hinanden, men jeg studser lidt over, at du fortæller, at jeres dreng generelt vil hjem, og det kan ikke gå hurtigt nok. Som jeg læser dit brev, så oplever du heller ikke, at han virker til at søge dagplejers favn eller søger hendes hjælp med at komme ind i hverdagen osv. når du afleverer ham - og det lyder ikke som om, at dagplejer gør noget særligt for, at han skal føle sig velkommen...? Det skal helst være rigtig rart, trygt og hyggeligt at komme ind af døren...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg kan derfor godt sætte mig ind i din usikkerhed og kan ikke lade være med at tænke på, om han et eller andet sted resignerer.. Han ved jo ikke, at det kan være anderledes og affinder sig måske med en situation, som han ikke rigtig trives med, og ud fra det du skriver, så synes jeg, at det lyder som om, at tvivlen skal komme ham til gode...

Første skridt må derfor være at tale med dagplejer om problemet, og derudover synes jeg som sagt, at du skal prøve at tilbringe nogle timer i dagplejen både for at fornemme, hvad der sker og også for at signalere tryghed for din dreng. Og så må I tage den derfra.

Jeg har lavet bogen "ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker, og som har besøgt rigtig mange dagplejehjem og institutioner. I bogen kan du finde flere gode råd til, hvad du kan observere, spørge ind til osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce