Svar: Vil ikke mormor

---

Kære Enemor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå at du, og også dine forældre, synes det er hårdt, når din dreng afviser sin mormor så tydeligt, som han gør. Og det er rigtig fint at du taler med ham om det, forklarer ham, hvad det gør ved andre, når man føler sig afvist og hvordan man kan se at andre bliver kede af det. Men når det er sagt, så tænker jeg også at det er vigtigt at han ikke "føler skyld" overfor mormor eller får indtryk af at han skal være særligt sød overfor hende. At I forventer at han overfor hende reagerer på en særlig måde, for det vil han naturligt ikke kunne med den alder han har, og han forstår ikke, hvorfor mormor har det svært.

Det bedste du kan gøre og som I voksne kan gøre er at vise ham vejen. I skal være gode rollemodeller, så han spejler sig i dig og i det du gør. Hvis han ser og mærker at din mor betyder rigtig meget for dig, hvis han ser og mærker at du er glad for hende, nyder at være sammen med hende osv. så vil han naturligt stille og roligt spejle sig i dette og vil være mere tryg og okay ved at være sammen med mormor. Det samme gælder omkring morfar, - din dreng må gerne mærke og fornemme at morfar er rigtigt glad for mormor og at de to holder sammen, at de er en enhed.

Mormor har en depression og bliver naturligt ked af det, når hun føler sig afvist. Alle mødre, alle forældre bliver ked af når børn afviser dem og for mormor er det naturligt ekstra svært. Vi elsker, når vores børn rækker armene op mod os, når de kryber op på skødet, når de beder om vores hjælp, eller bare slår armene om os og fortæller os hvor højt de elsker os. Og når man, eller hvis man, ser at ens barn (eller barnebarn) gør sådan ved en anden og ikke ved en selv, så vil det naturligt give et stik i hjertet.

Det er meget svært ikke at tage det personligt og det er naturligt at din mor tænker, at hun ikke er god nok eller lignende og det gør ondt. Jeg tænker dog at det ikke er for at være ond, at jeres dreng reagerer som han gør. Han er stadig bare en lille dreng og som du selv skriver "han forstår slet slet ikke, hvad det er han gør" og det kan man heller ikke forlange. Og han er sandsynligvis glad for sin mormor, ...

---

---

... men måske har han svært ved at finde ud af hvordan. Og måske har hun også svært ved at finde ud af, hvordan hun skal være sammen med ham ...

Måske kunne du derfor foreslå nogle ting, som I alle sammen kan lave sammen og hvor det naturligt bliver hyggeligt for alle parter. Det kunne f.eks. være at spille et brætspil, spille kort eller lignende. Så I er sammen og hygger jer samme, har det sjovt og han netop mærker at det at være sammen alle sammen, er noget I alle sætter pris på. Det kan også være en idé at lade ham deltage i f.eks. madlavningen, han kan være med til at bage boller eller lignende, som måske er nogle ting, som mormor også synes er sjovt og hyggeligt - og det kunne være noget de to kunne lave sammen. I begyndelse måske sammen med dig, så I alle tre deltager, men stille og roligt kunne blive noget som de to gør sammen, så de også får noget at være fælles om. "På søndag skal vi hjem til mormor og morfar, så kan du og mormor bage boller til mig og morfar" eller lignende, som din dreng måske gerne vil :)

Det kan også være noget som han synes er sjovt, I kunne måske gå en tur på legeplasen og han kan vise mormor, hvor højt ha kan gynge, eller hvor dygtig han er til at rutsje - så han mærker at mormor interesserer sig for ham og så han igen oplever at du synes det er hyggeligt en gang imellem at gøre disse ting sammen med både ham og din mor ...

---

---

Maaholms forlag har lavet en bogserier om børn og følelser og om sociale spilleregler. Du kan låne bøgerne på biblioteket. I serien findes blandt andet disse titler:

Jeg er genert
Jeg er ærlig
Jeg tager ansvar
Jeg viser respekt
Jeg er noget særligt
Jeg er høflig
Når jeg bliver mobbet

Jeg tænker at de kunne være gode at læse højt og bruge som udgangspunkt for en snak omkring, hvordan man møder andre. Det at tale ud fra en bog kan ofte være lettere end at tale om en bestemt person og det kan sætte lidt tanker i gang. Der er læsevejledning til forældre, lærere og pædagoger bagerst i bøgerne - de er henvendt til børn fra 5-8 år, men din dreng vil måske godt kunne få noget ud af dem allerede nu, hvis du læser dem sammen med ham :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---