Svar: Bedsteforældre...Støøøn!

---

Kære standhaftige forældre

I har bestemt ikke gjort noget forkert. Problemet er bare at tingene har ændret sig meget siden bedsteforældrene fik børn og de forklaringer bedsteforældre ofte giver med 'at vi har jo opdraget dig, og det er jo gået godt, du har jo ikke noget at klage over' osv. dem kan vi altså ikke bruge. Der sker en udvikling hele tiden og det gælder med alt.

For bare 30-35 år siden var det normalt at kvinden, hvis hun født på sygehuset, forblev indlagt i 5 dage. Under indlæggelsen passede sygeplejerskerne barnet, skiftede og puslede om det, og barnet blev bragt ind til moderen hver 4 time, for at die i 20 minutter, blev taget fra og kom ud igen. Da de færreste havde barselsorlov (var man heldig havde man 3 mdr´s orlov), så var det et nødvendigt onde at ens barn kunne spise med ske ret hurtigt. Det var derfor ikke usædvanligt at børn fik grød og grøntsagsmos i en alder af 2½ mdr. Det var også tilladt st slå sine børn og rent videnskabeligt, så betragtede man egentlig ikke det lille nyfødte barn som særligt tænkende og med egen vilje og personlighed.

Hele opfattelsen, opdragelsen og omgangen med børn var altså meget anderledes end i dag, og det er trods alt ikke særligt lang tid siden. Jeg skriver det fordi det nogen gange kan sætte tingene lidt i et andet perspektiv, så man bedre kan forstå hvorfor bedsteforældre handler og kommer med de råd de nu engang gør. Prøv også at spørge dine forældre og svigerforældre om de ikke har gemt de gamle papirer, som sundhedsplejersken skrev dengang, så kommer det tydeligt frem, hvilken forskel der var.

Når alt dette er sagt, så er bedste forældre også til stor nytte og det er rigtig dejligt for børn at vokse op med bedsteforældre omkring sig. Børn nyder ofte deres selskab og bedsteforældrene nyder naturligvis deres børnebørn og sådan skal det jo også være.

Bedsteforældre kan være rigtig gode at spørge til råds. Det kan f.eks. være når man oplever et problem i en institution, at ens barn har svært ve dnogle ting, skolestart osv. Det kan være rigtig godt at få bedsteforældres mening om disse ting. Ikke fordi at de har mere ret end en selv, men simpelthen fordi man får vendt tingene med nogle personer, som jo et eller andet sted holder ligeså meget af ens barn som man selv ...

---

---

... gør.

Det er jo også netop den store interesse for det lille nye væsen der gør at de kaster sig over din datter og mader hende fra begge sider osv. De synes det er så dejligt og de nyder det - det gør din datter måske også, men mor nyder det ikke fordi du tænker 'hun får jo slet ikke nok at spise på den måde'. I de situationer så prøv at lade dem nyde hinanden, hvis din datter ikke bryder sig om det, så finder bedsteforældrene vel også ud af det?! og må finde en anden løsning. Det er vel kun kortvarrigt det står på, ed mindre i bor lige ved siden af hinanden og render hinanden på dørerne.

Med hensyn til sukker og søde sager, så vil din datter på et tidspunkt selv finde ud af at der står småkager på kaffebordet, eller ligger vingummier i skålen osv. og når den tid kommer, så kan du ikke holde hende fra det. Du behøver jo fortsat ikke at servere det for hende hjemme, men så tillade det, når I er andre steder, også hvis der er andre børn som spiser slik, så skal din datter naturligvis også have lov.

---

---

Det er en balance imellem at sætte grænser for hvad man ønsker for sit barn, men samtidig også give plads til forskellighed og forskellig måde at gøre tingene på. Din datter kan godt vokse op og lære at hjemme må man en ting, men hos bedstforældrene er grænserne nogle andre. Uanset om det så er slik eller at man må hoppe i sofaen eller hvad ved jeg. Det lærer børn hurtigt at der er forskel på.

Er der noget som virkelig går dig på, så synes jeg det er en god idé at tage en snak med bedsteforældrene om det. Det er altid en god idé at både mor og far er enige her og begge fortæller at I har valgt det og det for jeres barn og I synes det er bedst. Det kan f.eks. være det med at drøne rundt om bordet, når man spiser. Der er jo ikke noget i vejen for at I klart melder ud at I synes det er en uskik og I mener det er vigtigt at jeres datter lærer at sidde ned, når man spiser, da det også er vigtigt for at kunne begå sig, hvis man skal til familiefest eller lignende.

Det kan i nogle situationer være godt at åbne munden og få diskuteret nogle ting, i andre situationer må man bøje sig og sige, nå ja, de skal jo også have lov, det er jo kun fordi de er så glade for hende:o)

Håber du kan bruge mine tanker. Det blev vist til et langt brev.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---