Annonce

Annonce

Brev:

7 måneder – opstartsvanskeligheder i dagpleje


3. september 2023

Kategori:
Alder:
7 mdr.

7 måneder – opstartsvanskeligheder i dagpleje

Kære Helen

Endnu engang tak for en fantastisk og helt uundværlig brevkasse 😊

Min datter på knap 7 måneder er netop startet i dagpleje, idet jeg om en uge starter arbejde igen på fuld tid. Vi har været heldige at finde en rigtig sød dagplejer, som er omsorgsfuld, hjertevarm og nærværende, og det er tydeligt, at min datter godt kan lide hende. Vi havde sat knap en måned af til indkøringen i alt, men opstarten har desværre vist sig mere udfordrende end vi havde håbet og ventet.

Selve afleveringen (kl 08) går som regel godt, min datter er glad for at ankomme om morgenen og falder oftest hurtigt i søvn i barnevognen, når dagplejeren går morgentur med børnene. Efter knap tre uger med indkøring og i takt med at min arbejdsopstart rykker hurtigt nærmere, er min bekymring imidertid voksende, idet det endnu ikke er lykkedes at være der mere end 2-3 timer, før dagplejeren er nødt til at ringe til mig, fordi min datter græder og er helt utrøstelig.

Rytmen er, at hun sover godt og vel en time (plus/minus) fra morgenstunden, men relativt kort tid efter at hun vågner bliver hun ked af det, kigger hen mod døren og begynder at klynke og græde utrøsteligt – også selvom hun er glad, når hun vågner og bliver tilbudt mulighed for leg, sang, mad og vand. Og når først hun begynder at græde, eksalerer det ret hurtigt. Hun græder højere og højere, spænder helt op i kroppen, og det umuligt for dagplejeren at trøste hende eller få hende til at holde pause i gråden, uanset hvad hun forsøger.

Dagplejeren har sat en tolerancetærskel for disse grådanfald på ca. 30 minutter – både af hensyn til min datter og deres tillidsforhold og til de andre børn – hvorefter hun beder mig komme tilbage. Så snart jeg kommer, falder hun hurtigt til ro, og så kan hun sagtens lege videre, spise lidt mad og har som regel heller ikke noget imod at komme tilbage i dagplejerens arme. Derefter tager jeg hende med mig igen (ca. 11.30), hvor hun oftest falder i søvn igen på vejen hjem.

Det er min læsning, at min datter er meget træt om formiddagen og har brug for at sove igen ret hurtigt efter hun vågner fra sin første lur. Og at dette også er medvirkende til at hun bliver så ked af det. Hos dagplejeren er dette imidlertid vanskeligt, både fordi hun bliver så ked af det, og fordi hun generelt er vanskelig at få til at sove, når hun er inde. Vi har endnu ikke forsøgt en model, hvor jeg, efter at jeg har trøstet, går igen og efterlader min datter hos dagplejeren, idet dagplejeren frygter, at dette vil skabe en uheldig præcedens.

Jeg er alene med min datter de næste par uger, og har desværre ikke familie i nærheden, der kan passe hende, når hun ikke kan være i dagplejen. Det er derfor ikke realtisk, særligt ikke i længden, at jeg kan hente hende så tidligt hver dag, og jeg er selvsagt ret bekymret for hvordan jeg skal få min hverdag til at hænge sammen, når min barsel udløber – på en måde hvor min datter forbliver tryg og glad.

Mit spørgsmål er, hvordan kommer vi videre herfra med henblik på at sikre min datter en god og tryg opstart og samtidig udvide antallet af timer, som min datter kan være afsted i dagplejen.

(A) Er jeg nødt til at acceptere, at jeg, ind til min datter holder op med at blive så ked af det, må hente hende igen allerede om formiddagen?

(B) Er det en option, at ...


Annonce

... jeg kommer, trøster og så forsøger at gå igen?

Eller (C) er vi – og dagplejeren – nødt til indse, at der i en overgangsperiode vil være dage med mere langvarig gråd, med henblik på at skubbe min datters grænse og lære hende, at hun godt kan blive trøstet og komme videre uden mig. Og i så fald: er det muligt at definere, hvad grænsen er for hvor længe sådanne grådanfald ’må’ vare, så længe der bliver udvist den fornødne omsorg mens de står på? Der er jo også andre børn i ligningen, så kan godt forstå det er en svær opgave for dagplejeren – og bryder mig selvssagt heller ikke selv tanken om, at min datter skal være så ked af det alt for længe af gangen.

Og et afledt spørgsmål: Er det realistisk, at dagplejeren, når vi først er ude over det første problem med at trøste, vil kunne indarbejde en rutine ift. at få vores datter til at sove inde, når vores datter ikke vil have hverken sut eller flaske og i lyset af, at vi ikke selv har kunnet knækket koden, og vi selv om dagen typisk bruger en tur i barnevognen til at få hende til at falde i søvn? Hvilke gode råd kan vi give hende her og hvad kan vi selv gøre for at hjælpe?

Af relevant kontekst kan nævnes, at min datter er brystbarn med stort B og gennem de sidste to uger er trappet ned fra at amme ad libitum til kun at blive tilbudt bryst én gang i løbet af dagen samt igen til putning og i løbet af natten/tidligt morgen. Min datter er ved at vænne sig til den nye amme-kadence og efterspørger stadigt sjældnere bryst i løbet af dagen men har til gengæld reageret ret meget på dette, bl.a. ved efterspørge mit bryst endnu mere i løbet af aftenen/natten, hvor hun nærmest vil spise eller være ved bryst hele tiden – med det resultat at vi begge sover meget dårligt, vågner meget tidligt, og at hun er usædvanligt træt om morgenen/formiddagen.

Pga. svær fødsel og vanskelig ammeopstart fik vi som råd at lade hende sove sammen med mig, hvilket generelt har fungeret godt og tilladt os begge – ind til nu – at sove natten igennem. Men desværre også betydet et hun har udviklet en uhensigtsmæssig brystafhængighed, hvor hun helst kun falder i søvn om aftenen og store dele af natten kun sover videre, hvis hun har mit bryst i munden.

Jeg har forsøgt med sut eller flaske men det er som en rød klud. Og jeg er i tvivl om hvorvidt vi overhovedet kan komme videre ift hendes søvn i dagplejen, med mindre vi finder en ’totalløsning’ der også indbefatter håndtering af hendes fortsatte brystafhængighed, manglende nattesøvn og uholdbare association af søvn/træthed og trøstebehov med bryst – eller om jeg godt kan dele problemet op, så jeg venter med at håndtere problemstillingen omkring nattesøvnen, til indkøringen er bedre på plads og hun (og jeg) har vænnet sig til de mange andre ændringer, der lige nu sker i vores hverdag.

Jeg har tidligere forsøgt at bryde vanen med samsovning og hurtig adgang til bryst om natten, men med natte/time-lang gråd til følge (jeg kender den gråd dagplejeren oplever netop fra disse scener) og er derfor mere tilbøjelig til at udskyde denne problemstilling til en fase to, da der allerede er ret meget på tallerkenen. Men tænker problemerne jo nok hænger sammen og hvis eneste vej frem er at håndtere begge udfordringer samtidig, så må jeg jo op på hesten 😊

Endnu engang kæmpe stor tak for hjælpen!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce