Annonce

Annonce

Brev:

Er han indadvendt?


6. december 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Er han indadvendt?

Kære Helen

Vil meget gerne høre din vurdering af nedenstående, eftersom det efterhånden fylder meget i mine tanker….

Vores lille dreng er efterhånden blevet 7½ mdr. og trives rigtig fint. Han triller rundt i hele stuen og er meget motorisk aktiv. Han spiser fint og får havregrød til morgenmad, rugbrødshapsere til frokost og grøntsagtmos med kød til aftensmad. Herudover får han vand, mælk og vælling. Han sover 12 timer om natten og ca. 3-4 timer i løbet af dagen fordelt på 2-3 lure. Så alt i alt synes vi, han trives rigtig godt på de punkter.

Mit spørgsmål går på, at jeg synes han skiller sig ud fra de jævnaldrende babyer, som vi er sammen med i både mødregruppen og på vores babymotorik-hold mht. hans væremåde. Vores dreng smiler ikke særlig meget til andre mennesker, han pludrer ikke ret meget og han er i det hele taget bare meget mere undersøgende og nysgerrig omkring de ting, der omgiver ham i forhold til at ”tale” med andre mennesker.

Det skal dog siges, at når han ligger på gulvet blandt de andre babyer, så ruller han rundt, rører ved dem og prøver at snuppe deres sut og legetøj og holder sig bestemt ikke tilbage :o). Når der endvidere fx bliver bygget et tårn foran ham af fysioterapeuten, så har han for længst væltet det, inden hun overhovedet har nået at bygge det færdigt, så han holder sig heller ikke tilbage på den måde.

Han elsker også, når det går vildt for sig på babymotorik-holdet med svingture og en tur i fx sansegyngen, hvor han griner og smiler, men det er kun, når der sker noget vildt, at han griner – ellers er han bare helt stille og ser mut ud. Det jeg observerer hos de andre babyer er, at de alle er meget smilende og opsøger andre voksne med blikkontakt og pludrer og griner til dem meget i modsætning til Mikkel.

Et andet eksempel er, når vi er på cafe sammen med en veninde og hendes lille baby, så sidder vores dreng og kigger sig omkring i lokalet og kan knapt nok smile tilbage til mig og slet ikke til andre, hvorimod den anden baby, som er 1 md. ældre pludrer og er meget optaget af mig og sin mor og er egentlig ligeglad med omgivelserne, men synes at hygge sig rigtig meget.

Jeg tænker på, om der er noget, jeg gør ...


Annonce

... forkert i forhold til Mikkel i min måde at være på overfor ham? Jeg snakker, griner til ham og opmuntrer ham, når vi er af sted, så han kan se, at jeg er tryg og godt tilpas ved situationen. Jeg føler bestemt også, han i øvrigt er et trygt og velafbalanceret barn, det har jeg også flere gange fået at vide af andre. De siger, han virker meget rolig, nem og meget observerende og undersøgende.

Min mor siger, at han er en rigtig sanser. Jeg får selv at vide, at jeg er god til at læse ham og opfylde hans behov i forhold til søvn, mad, tryghed, leg osv., så alt i alt føler jeg, at han er et trygt barn.

Jeg passer meget på med ikke at overstimulere ham eller at tage ham med til alt for mange ting/oplevelser, men sørger for, at han får pauser og får ham puttet til sine lure, så han kan koble fra og slappe af og vi har mange hyggedage hjemme hos os selv. Dog er vi af sted 1-2 gange i ugen til enten mødregruppe, babymotorik, svømmehallen eller sammen med veninder, netop for at han får sig nogle gode oplevelser med andre mennesker og får oplevet verden. Dette har vi gjort stort set siden han var 2-3 mdr. gammel. Jeg føler selv, der er en god balance i tingene og at trives helt fint med det.
Når han er hjemme, griner han og har rigtig glimt i øjet og pludrer og pjatter.

Så for at opsummere så spekulerer jeg meget på, om han er en indadvendt og følsom lille dreng, som ikke rigtigt tør tage kontakt til andre og som stort set aldrig smiler til andre. Jeg vil så gerne hjælpe og støtte ham til at blive lidt mere modig, fordi jeg selv var et eget indadvendt og følsomt barn og jeg ved, hvor hæmmende det har været for mig. Dog er hans far lige modsat mig og er en udadvendt og sprudlende person, som jeg virkelig håber, vores søn har arvet en stor del af :o).
Det skal siges, at jeg i mine voksne år er blevet meget mere udadvendt, så jeg tror ikke, at vores dreng mærker noget på mig, men man ved jo aldrig…

Hvad tror du – er han bare en lidt mere stille type, er det en del af hans udvikling eller er det noget helt tredje? Er der noget, jeg kan gøre, for at gøre ham mere sikker eller er han sikker nok og skal jeg bare lade være at bekymre mig?

Mange hilsner fra
A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce