Annonce

Annonce

Brev:

Nat og amning - en føljeton


14. juni 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Nat og amning - en føljeton

Hej Helen

Her er pludselig sket ting og sager, så jeg vil gerne lige have dit input igen:-) Jeg har ikke rigtigt kunne gøre fuldt brug af dit råd fra sidste svar, idet min søn jo ikke tager sutteflaske eller mme, som du anbefalede.

MEN, så er jeg i mellemtiden blevet anbefalet en speciel sutteflaske fra Pigeon, hvor tutten skulle bevæge sig mere fleksibelt som brystvorten. Og det virker! Efter 8 mdr. kan vi nu give sutteflaske, og sørme om ikke den lille mand har spist 150 ml mme de sidste to aftener inden sengetid.

Igen dog et men. Han vågner stadig om natten, og stadig er det samme tidspunkt, nemlig kl. 1 (varierer måske med 10 min.). Tidligere har jeg jo været i tvivl om, om han var sulten, men selv når jeg har ammet kl. 23, er han vågnet kl. 1.

Hans gråd om natten var dog knap så intens efter første omgang mme inden sengetid, så jeg tog turen, og gik med ham indtil han blev rolig og tilbød ham vand, hvorefter jeg puttede ham igen – ingen amning! Kl. 3 vågnede han igen – han havde tisset igennem og var efter bleskift sværere at berolige. Han vedblev at smågræde i 30 min, hvor jeg var inde ved ham 4-5 gange – men uden at tage ham op og uden at amme! Morgenamning kl. 6.

I går fik han igen 150 ml mme inden aften, og vågnede kl. 2.15 – havde tisset igennem (nu kan bleerne åbenbart ikke klare, at der kommer mere væske gennem systemet). Han blev skiftet, fik vand og blev puttet. Vågnede kl. 3.15 og 4.15. Trøstede. Ingen amning. Morgenamning kl. 5.30.

Dagen ser dermed således ud:

- Morgenamning kl. 5-6. Sover igen indtil kl. 7-8.

- Formiddag: Fuldkornsgrød med frisk banan, vand af kop.(ca. 2½ til 3 timer efter morgenamning.

- Puttes til formiddagslur. Sover 1-2 timer.

- Frokost: Rugbrødshapser med leverpostej, torskerogn eller ost (det er altså ikke et hit, holder lige en pause med hapserne pt.), avocadomos (ikke et hit), grønsagsmos. Vand af kop.

- Ammes

Prøver at trække middagsluren, så han kun skal sove to gange på en dag. Ligger den for tidligt, så sover han igen mellem 16-17.20 i måske 45 min. (han bliver simpelthen for træt til at holde sig vågen indtil sengetid) Derfor prøver jeg at vente indtil efter eftermiddags-snacken.

- Eftermiddag: pt. sveskemos med frisk banan (modvirker lidt hård mave pga. jern) eller tykmælk med banan. Andre gange anden frisk frugtmos.

- Ammes

- Puttes når han selv udviser træthedstegn, oftest omk. Kl. 15. Sover ca. 1 time +/-. Han sover pludselig bedre indenfor i sin seng, så gåturen er nu oftest med ham siddende op og kigge på den spændende ...


Annonce

... verden omkring.

- Aften: Grønsagsmos, vand af kop. Omkring kl. 18.00.

Og her kommer vi så til mit spørgsmål: normalt ville jeg amme ham omk. kl 19.30 inden han kommer i seng kl. 20.

Hvordan passer jeg nu flasken ind? Amning før sengetid er jo den sidste amning, der forsvinder, idet man trapper ned. Jeg vil derfor helst ikke erstatte den med mme i flaske. De sidste par aftener har jeg givet flaske omk. kl. 19., og så stadig ammet lige inden sengetid. Det er klart, at han ikke rigtig spiser noget ved mig så, men synes amning her er vigtig for putte-rutinen: hygge og tryghed!

Min bekymring er faktisk den, at jeg kommer til at overfodre ham. Han er ikke blevet vejet et stykke tid, men vil skyde på, at han ligger omk. 9,5 kg, men det kan være tættere på de 10 kg.

Spørgsmål altså:

- hvordan passes flasken ind, så jeg kan bibeholde aftenamningen? Uden at overfodre (hvis man kan det med hans alder taget i betragtning?)

- Er det bedst med vælling eller mme?
- Er 150 ml. en passende mængde?¨

Amning:

består nu af 4 gange i døgnet. Spiser han om natten, har jeg udeladt amningen til frokost (men nu er nattespisningen forhåbentlig overstået, hvis han fortsat kan beroliges på anden vis).

Pt. er jeg ved at eksplodere af ophobet mælk, idet han ikke spiser meget efter mme om aftenen. Og om morgenen tager han ikke nok til, at jeg kan amme ved begge bryster – så skriver lige nu ved middagstid med ondt i det ene, overfyldte bryst. Men det regulerer sig vel som tidligere efter lidt tid. Vil bare være sikker på, at jeg ikke pludselig har for lidt mælk i forhold til de ønskede amninger. Helt generelt spiser han ikke mere så meget ad gangen hos mig)

Han bliver 8 mdr. om en lille uge, og så kan jeg se, at du anbefaler 3 gange i døgnet.

Spørgsmål:

- Hvilken amning skæres her væk??

Mit mål er til slut at amme morgen og aften, og jeg forestiller mig at fortsætte indtil han er ti mdr.

Mange tak for dine råd så langt. Håber vi er ovre natte-amningen. Tilbage er vel blot at vente på, at han ikke vågner så meget mere, så alle kan sove godt. Den urolighed vokser han vel fra? Og ud fra det, jeg kan læse i brevkassen er det vel et stort skridt, at han ikke spiser mellem kl. 20. og 6. om morgenen.

Og så kan jeg i øvrigt sende de varmeste anbefalinger videre mht. den omtalte sutteflaske (hvis man på den måde må reklamere). Selvfølgelig virker det nok ikke for alle, men måske værd at prøve. Det er i hvert fald stort for os, at vi nu bedre kan overlade ham til bedsteforældrene.

Venlig hilsen
Bettina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce