Brev:

Putning og søvn - 7.5 måned

Kære Helen,

Åh, jeg håber sådan at du kan hjælpe mig – eller os. Både min mand og jeg er ganske frustrerede over lillebrors søvn. Ikke som sådan kvaliteten af søvnen, men hans indsovningsperiode er mildest talt forfærdelig.

Kort om lillebror:
F er nu 7,5 måned. Han er skøn, mild og dejlig – og han er også i besiddelse af et iltert temperament. Han vil gerne frem i verden. Han vendte sig om på siden allerede få uger gammel. Hurtigt kunne han vende sig fra ryg til mave og da han var 5 måneder var han oppe og rokke på alle 4. Da han var knap 6 måneder var han overalt i huset (og er det stadig) ved at komme frem i soldater-stilling. Han nærmest kravler frem på maven. Han kan sagtens kravle, men det går hurtigere for ham i maveliggende stilling, så den gør han oftest brug af.

For en måneds tid siden fandt han så ud af at rejse sig op ad alting, og nu går han rundt i sin tremmeseng så snart han kan komme afsted med det. Han sidder fint selv, og kommer selv fra liggende til siddende og op at stå. Ligesom han omvendt kan komme fra stående til siddende og liggende stilling.

Vi har faktisk været nødt til at anskaffe sig en kravlegård fordi han er så lynhurtig, og gentagende gange er han kommet til skade, hvis jeg f.eks. skal hjælpe storebror efter toiletbesøg mv. Det er bedre at han, ind i mellem, bliver ”parkeret” kortvarigt i en kravlegård end i en højstol, blev jeg enig med mig selv om. Han gider så ikke være der – hvilket man jo godt kan forstå. Han vil hellere ud og gå på opdagelse, hvilket han også gør i stor stil. Han har nogle favoritsteder i lejligheden, som typisk også er de farligste at rejse sig op af – det er jo bare typisk 

Han spiser 3 hovedmåltider dagligt (grød morgen, grøntsagsmos til frokost og mos med kød eller fisk til aftensmad) og vi er netop begyndt med et mellemmåltid om eftermiddagen i form af grød med lidt frugtmos. Han har det ikke særlig godt med ”klumpe-mad”, men er nu begyndt at spise mad, som er most med en gaffel frem for blendet. Vi er endnu ikke begyndt på mad i stykker. Jeg har forsøgt få gange med lidt banan eller avocado, men han virker slet ikke klar. Han kløjs i det og bliver virkelig ked af det, hvorefter han slet ikke vil have mere at spise. Så, vi venter et par uger endnu til han er rundet de 8 måneder, og så forsøger vi os igen.

Han bliver ammet ca. 4 gange i døgnet: Tidlig morgen, inden eftermiddagsluren, tidlig aften og sen aften – ofte byder han sig ind en ekstra gang i løbet af natten, men det virker mest som noget han gør for tryghedens skyld, for det er begrænset hvad han spiser.

Han sover fra ca. 9.30-11.00 og igen fra 13.30-15.30/16.00. Han kommer i seng ca. 3 timer efter sin middagslur (omkring kl. 19.30), og det er faktisk her vores frustrationer kommer ind i billedet, for han er virkelig svær at putte – det gælder på sin vis også dagslurene. I barnevognen skriger han sig blå i ansigtet, hvis jeg lægger ham ned. Derfor får han lov at sidde op i barnevognen til han begynder at ”klippe kaniner”, og jeg lægger ham derefter ned. Han sover så fint nede i vores gård uden opvågninger. Han sover i barnevogn med dyne på, så han er hverken svøbt eller kan vende sig rundt. Alligevel sover han fint i barnevognen.

I en lang periode har det fungeret rigtig fint at putte ham til nat i vores junior-slyngevugge. Når han bliver puttet til nat vågner han adskillige gange frem til vi selv går i seng, og vi må over at vugge ham videre i søvnen. MEN, inden for de seneste par uger er han også begyndt at gå i flitsbue når han bliver puttet i slyngevuggen – fuldstændig ligesom når han bliver puttet i barnevognen. Han skriger voldsomt og vender sig om på maven og forsøger at bokse dig ud af slyngevuggen.

Jeg gider egentlig heller ikke den slyngevugge længere, men hidtil har det været lettest at få ham til at sove i den. I modsætning til storebror har jeg aldrig kunne amme ham i søvn.

Jeg har forsøgt mig med alverdens strategier: putning i slyngevugge, vugge i søvn i favn, amme ham i søvn, nusse ham i søvn, synge ham til ro, bære ham rundt i bæreselen, svøbe ham (hvilket han synes er helt forfærdeligt). Lige meget hjælper det.
Vi samsover fordi han netop vågner mange ...

... gange i løbet af natten, og han vågner knap så meget når han sover ved siden af mig. Jeg har lagt mærke til, at han sover helt fantastisk når jeg sover sammen med ham med min hånd på hans brystkasse. Hans storebror havde det lige sådan. Jeg har faktisk købt en tyngepose i dag, da der jo er en ”sandsæk” på brystkassen af posen – det kan måske aflaste min, ellers noget trætte, højre arm en smule  Vi har forsøgt os med den her til aften, men selve putingen er ligeså vanskelig som altid. Han skal måske også vænne sig til den. Jeg havde det egentlig stramt med at anskaffe mig den, fordi jeg synes, at det er et ”hjælpemiddel”, men i går aftes var jeg ret ligeglad, kunne jeg godt mærke.

Men, det her putning, det trækker altså tænder ud, for han bliver edder gal i skralden, hver gang han skal puttes.

Vi har et fast putteritual med nattøj på til dæmpet lys, lidt stille musik under amning… og så starter ”diskofesten”: Skrige, skrige, skrige… græde hjerteskærende… hive sutten ud… gabe… pause… blunde hen… (SOVE? – NÆH NEJ)… Forfra: skrige, skrige, skrige…!

Jeg kan slet, slet ikke finde ud af, hvad han præcis har brug for, for det virker faktisk som om, at det hele bliver meget værre af, at han bliver holdt eller vugget i vores favn, ligesom det også bliver værre af at blive vugget i slyngevuggen. Omvendt kan vi heller ikke bare lægge ham ved siden af os, eller i egen seng og holde en hånd på ham, nusse ham og synge for ham, for i det sekund han bliver lagt på ryggen er han tilbage på maven og oppe at stå i sin tremmeseng.

Jeg har forsøgt, bare at blive ved at lægge ham ned, og fortælle ham, at det er sovetid, men efter at have lagt ham ned et par gange, går han helt i selvsving igen. Så har jeg forsøgt, bare at lade ham stavre rundt i sin tremmeseng, og håbe på at han blev træt nok, og derfor ville lægge sig ned, men også her ender det hele ud i skrig og skrål.

Det føles lidt som om, at vi er på herrens mark. Ind i mellem vågner han om natten, forsøger at kravle over til sengegærdet for at rejse sig op. Når jeg lægger ham ned, går han i flitsbue og begynder at skrige og græde. Jeg tror faktisk ikke, at han er vågen, for han har lukkede øjne. Det eneste der så virker er, at slæbe knægten ind i slyngevuggen i stuen, i mørket, vugge ham 5 minutter for derefter at bære ham tilbage i seng. Det positive er så, at når han først sover, så kan der falde en atombombe uden han registrerer det, og man kan sagtens bære ham fra A til B – han sover bare videre.

Jeg når tit til et punkt, hvor jeg bliver vældig irriteret og frustreret, men det handler jo i virkeligheden om, at jeg bliver ked at det, fordi jeg føler mig magtesløs i situationen. Jeg mener virkelig, at INGEN børn må græde sig i søvn, men herhjemme flitsbuer og skriger han uanset hvordan vi putter ham. Det føles næsten som om, at vi partout skal en skrigetur igennem hver gang. Jeg kan næsten ikke holde det ud, for jeg føler at jeg svigter ham, når han sådan græder og skriger.

Jeg kunne aldrig finde på at gå fra ham, når han græder – det er i mine øjne omsorgssvigt. Omvendt føler jeg nærmest at det er et overgreb, når jeg holder ham i favn og han vrider sig i mine arme, ligesom det føles forfærdeligt at han ligger i slyngevuggen og græder.

Han har et heftigt temperament og en jernvilje af rang. Jeg er sikker på, at det kommer ham til gode en skønne dag, men lige nu giver det mig sgu grå hår, det kan jeg godt sige dig! 

Om dagen er han sådan set alle vide vegne… han piller, roder og rager i alt, og han får julelys i øjnene når han opdager en ledning eller lignende han kan pille ved. Han rejser sig op alle vegne og han går også rundt om vores sofabord, om end han ligner en dinglende, alkoholiseret meget lille mand på 74 cm 

Han er skøn, vidunderlig, herlig, fantastisk sød og virkelig smuk – men, når han skal sove, så overvejer jeg at sælge ham på det sorte marked ;-)

Jeg tror egentlig at hans uro skyldes, at han – motorisk – er godt med. Jeg ved det ikke – hans storebror var lidt sen på den front, så jeg har ikke så meget sammenligningsgrundlag.

Hjælp, Helen… hvad tænker du, vi bør gøre anderledes?

Kærlig hilsen
De trætte forældre

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: