Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og Mad


21. november 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvn og Mad

Kære Helen,

Vi er de lykkelige forældre til en søn, som nu begyndt at give os lidt udfordringer. Derfor håber vi meget at du kan hjælpe os, da vi får lidt blandet råd fra forskellige i omgangskredsen.

Fra han var 14 dage gammel har han været flaskebarn. Efter 3 mdr. fik han åbenbart nok mad til at kunne sove igennem fra kl 20-6 (uden mad om natten). Dejligt - og vi tænkte at vi var lidt for heldige, og at han nok blev en besværlig teenager. Vi behøvede dog ikke at vente så længe :-)!

Da han bliver 5 mdr. begynder han at vågne/græde om natten og være sulten. I starten er det bare tidligt på morgenen (kl. 4-5) - men, det bliver flere og flere gange. Til sidst blev det hver 2.-3. time.

Vi bliver ret hurtige enige om, at vi må prøve at give ham vand i stedet for mad, men det afviser han. Dog kommer vi ned på efter 1 måneds tid kun at give ham mad inden midnat.

Dog opfatter jeg det som et sundhedstegn, og det giver god mening at han er sulten oftere, pga hans aktivitetsniveau og det er tydeligt at han vokser.

Vi prøver at få proppet så meget grød, mos osv. på ham i løbet af dagen, men det er svært at få ham til at spise store måltider.

Men, så hører jeg fra en veninde at hendes barn sov igennem fra hun var 6 mdr. og at de har kørt det på den måde at hendes mand har taget over, og gået ind og puttet og givet sut osv. når deres barn græd - men ingen mad. Efter 14 dage sov hun igennem fra 7-7. Hun mener ikke at et barn på 8 mdr. behøver mad om natten, så hun anbefalede varmt at vi tog samme tur - og testede det af.

Det gjorde vi for 3 uger siden - og det gik forbløffende godt (håber at det holder). Det var kun 2-3 dage, hvor han vågnede før midnat og græd - og vi gik ind, tilbød ham vand - og hvis han afviste det, så lagde vi dynen over ham, nussede ham og gik ud. Nogle gange tog vi ham naturligvis op, ...


Annonce

... hvis det blev til gråd/skrig. Men, han faldt faktisk ret hurtigt i søvn efter at have grædt i nogle minutter.

Vores udfordring er dog stadigvæk at det er svært for os at lægge ham om aften og om dagen, uden at han får sin flaske med i sengen, eller sidder hos os og falder i søvn med flasken. Jeg vil sige at 70% af tiden falder han i søvn med flasken. Ofte kun vand med nogle få skeer MME.

Han bruger ikke sut, så jeg fornemmer at det nogle gange er trøst/hygge for ham at sutte på flasken.

Derudover har vores Sundhedsplejerske anbefalet at vi skiller søvn og mad, hvilket er meget svært, medmindre vi har et barn der skriger i lang tid i vores arme og falder om af udmattelse. Ærgeligt, for vi ville så gerne have et aften-godnat ritual. Men, hver gang vi synger eller putter ham hyggeligt, så opfatter han det lidt som leg - og når så han finder ud af, at vi ikke skal sidde der hele natten, så græder han - og kun flasken kan trøste ham. Derfor har vi ikke et hygge ritual - vi leger med ham eller sidder med ham til han bliver træt.

Mine spørgsmål til dig er:

- 8 mdr., behøver han mad om natten? Eller burde det være ok at lægge ham kl. 20-21, og så give ham mad kl. 5-6 igen? (vægt og højde er ok)
- Sutteflasken, hvordan skiller man det fra søvnen?
- Er det OK at han indtager 600 ml MME om dagen i hans alder?
- Jeg ved at du ikke er fortaler for "godnat og sov godt konceptet", men kan det ikke være godt at tvinge barnet til at vide at det skal sove - og ikke vende det til at blive taget op/båret rundt hvis det begynder at græde meget?
- Jeg syntes ikke at han spiser meget alm. mad i løbet af dagen, i forhold til andre af de børn jeg ser på hans alder - tager det længere tid for nogle børn?
- Kan man i 8 mdr. alderen allerede skabe grundlaget for trøstespisning?

Ser frem til at høre fra dig :)!

Hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce