Annonce

Annonce

Brev:

Søvnrytmer


19. november 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvnrytmer

Kære Helen

Allerførst mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu, som bliver hun betalt for det.

Jeg har dog et nyt lille dilemma, denne gang med søvn.

Ingrid har hele tiden haft rimeligt faste sove/spise ritualer og tider... jeg kører det lidt på den måde, at hun fastlægger tiderne, jeg hjælper hende med at holde fast i dem, således at vi får rutiner på, så det ikke sejler rundt! (Mor kan godt lide rutiner!!) På den måde har vi haft en dejlig let og tilfreds datter, der sover det hun skal både nat og dag, velvilligt lægger sig til at sove i sin seng på sit værelse om aftenen, nyder sine lange lure om dagen, og leger og har overskud i de allerfleste vågne timer.

Problemet opstår om natten. I den seneste 3-4 uger har hun simpelthen vågnet hver nat omkring kl. 01, og været helt eller delvist vågen indtil ved 03-tiden. Det er ikke sådan at hun græder og vil op. Tværtimod. Nogle gange ligger hun og pludrer og leger med sin stofhund, andre gange ligger hun og vender og drejer sig, og jeg kan se at hun kæmper for at falde i søvn, men bare ikke rigtigt kan fange søvnen. Når hun så endelig falder i søvn sover hun ekstremt let og vågner efter maksimalt 45 minutter, og så starter vi igen.

Når hun græder er det ofte bare et frustreret hyl der stopper så snart jeg giver hende sutten og lægger min hånd på hendes pande igen. Som om hun siger "ahh, tak mor, nu vil jeg prøve at sove igen!!". Det lykkes altså ofte mig at "holde hende under overfladen", og ved 3-4 tiden sover hun så dybt igen, ofte til ved 5.30 tiden, hvor hun skal have sutten og sover videre til 6.30 hvor vi står op. ...


Annonce

... Problemet er bare at selv om hun sover, omend let, igennem de par timer, så er det jo fuldtidsarbejde for mig, og jeg sover bestemt ikke!

For lige at skitsere, foregår natten ofte på denne måde:

18.00: Aftensmad (ammes, grød, vand af kop)
19.00: Flaske at blive lagt på, tager ofte 100 ml. MME)
19.15: Hun sover!!!
22.00: Ammes og flaske (100-140 ml. MME)
01.00: Vågner, vil gerne lege, får sutten og hjælp til at fange søvnen igen
02.00: Vågner, skal have sut, sover hurtigt videre
03.00: Vågner, skal have sut, sover hurtigt videre
(04.00: Vågner, skal have sut, sover hurtigt videre)
05.20: Vågner, skal have sut, sover hurtigt videre
06.30: Vågner, kommer over i mors seng og bliver ammet (er ikke specielt interesseret eller sulten!!)
06.45-07.30: er med mor og far i bad, får tøj på etc.
07.30: Morgenmad (grød og vand af kop)
08.30: Flaske med MME inden første lur
09.00: Puttes til første lur

I løbet af dagen sover hun 2 lange lure af 2 timers varighed, og en enkelt kort på mellem 20-45 minutter.

Mit spørgsmål: Hvad HULEN gør jeg for at undgå at hun vågner og fester mellem 01-04? Kan jeg gøre noget anderledes? Min mand og jeg overvejer at droppe natamningen (kl. 22.00) da hun alligevel ikke er specielt interesseret i denne og i stedet give hende et ordentligt skud vælling, det prøver vi i aften, men det er næsten den sidste knap vi har at skrue på... ellers er der jo ikke andet for end at jeg går i seng samtidigt med hende, altså kl. 19.15, meeeen det må jeg indrømme at jeg vrider mig lidt ved, da jeg på ingen måde får tid sammen med min mand så... på den anden side hænger jeg ikke rigtigt sammen som det er nu, så noget skal der jo til!

Jeg ser frem til dit svar :-)

Kærlig hilsen
Karen (og Ingrid)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce