Hej Helen.

Jeg følger trofast med herinde, og det er endnu en gang blevet min tur til at have brug for hjælp :-) Jeg har en fantastisk datter som er glad, veludviklet og trives i livet. Hun er så nem.

Min datter er næsten 7 mdr, og indtil for et par uger siden fungerede putning ok. Hun har været vant til at få bryst, falde hen i mine arme og så blive lagt i sin egen seng, hvor hun lige observerede at hun kom over og så sov hun trygt videre. Nu er putning en kamp.

Jeg har besluttet, at amning skal være en del af aftenritualet, men ikke putteritualet - jeg har brug for lidt frihed nu og trænger til, at far kan putte også (og han kan jo ligesom ikke amme) og min datter har hele tiden nægtet sut og sutteflaske.

Aftenritualet foregår således, at hun får mad, kommer i bad, får nattøj på, bliver lagt i sin seng (så hun ved det er der hun skal være nu) og den samme spilledåse bliver trukket op. Der lugger hun så til sangen har spillet færdig og jeg tager hende op, ammer hende til hun falder hen og ligger hende dernæst tilbage i sengen og putter hende. - men helt fra start og nu stadig halvanden uge efter, græder hun så snart hun bliver lagt i sengen og spilledåsen bliver trukket op!!! Hun bliver helt rolig når hun får brystet og så igen vildt hidsig når jeg så ligger hende i sengen (det er nærmest mere reglen end undtagelsen at hun græder og ikke sover med det samme. Så lader jeg hende ligge i sengen, putter dynen igen og igen om hende (hun sparker den af), aer hende (her bliver hun endnu mere hidsig), jeg synger (hun overdriver mig ved at skrige og det stopper ikke (har prøvet i 1/2 time og mere) - altså, jeg forlader aldrig værelset!!! Alligevel skriger hun som om jeg forlader hende og hun er fuldstændig alene i verden... Jeg forstår det ikke!!! Jeg tager hende op, når hun i 5-10min ... (læs videre efter annoncen)

... har grædt og med det samme stopper hun med at græde. Bare jeg nærmer mig sengen for at ligge hende tilbage, så begynder hun at græde... Og så starter det hele forfra :-(

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre anderledes og det føles som om hun aldrig vil lære at falde i søvn selv. Jeg vil hun skal føle sig tryg. Og være en lykkelig baby, men jeg er også ret parat til at prøve noget mere drastisk som fx "Godnat, og sov godt", selvom jeg ikke er stor fan af at forlade værelset og ikke være hos hende, når hun græder. Det skal lige nævnes, at hun sutter på mit ansigt, hals og arme så snart jeg tager hende op - og det er ikke sult, nærmere helt overdreven tryghed (har hun gjort fra dag 1 med mig. Både dag og nat - hun spiser mig :-)).

Hun spiser gode og store måltider hele dagen igennem. Hendes rytme ser således ud:

20.30 bliver hun ammet og lagt i seng 1. gang
23.00 tager jeg hende op og ammer hende, hvis jeg gerne vil have 5-6timers sammenhængende søvn, ellers vågner hun selv ved 02tiden og skal ammes og sover så videre i egen seng.
05 vågner hun hvis jeg har ammet hende kl.23 inden jeg går i seng. Her kommer hun i vores seng og bliver ammet.
07.00 vågner hun i vores seng
07.30 morgenmad (havregrød)
9.00 får hun en ostehaps
9.30-10 amning før formiddagslur i alt fra 35min-1,5time
11.30 frokost (grøntssagsmos med kød/fisk)
12.30-13.30 amning før eftermiddagslur i alt fra 35min-1,5time
16.00 frugtmos og amning
18.00 aftensmad (som frokost)
20.30 amning og en sjælden gang lidt grød, hvis hun ikke spiste så meget aftensmad.

Jeg har brug for hjælp til putning - seriøs hjælp!!!!!!

Med venlig hilsen
Mor B

Ps - vi har prøvet at det er hendes far der overtager efter amning, men her går hun helt amok og han kan ikke engang få hende til at stoppe med at græde, når han tager hende op.