Annonce

Annonce

Brev:

Græder i søvne - utrøstelig


18. oktober 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Græder i søvne - utrøstelig

Hej Helen

Min dreng er 6 ½ mdr og vækker os flere gange hver nat ved at han ligger og jamrer/græder i søvne. Hvor jeg tidligere har taget ham op og ammet ham, har jeg nu de sidste par uger prøvet at lade der gå 4-5 timer mellem amningen om natten. Nogle gange falder han hurtigt ned igen uden hjælp, men for det meste bliver han ved eller får endda kørt sig selv mere op.

Det virker ikke umiddelbart som om han har ondt (vi har tidl. fået tjekket ørerne hos lægen for eventuel væske/tryk, og der var intet galt). Han kan ikke beroliges med sang/berøring/sut – bliver altid mere rasende af dette. Hvis jeg ammer ham falder han til ro og kan puttes herefter. Jeg har prøvet at lirke ham af brystet efter få minutter, men så protesterer han også.

Jeg tror dog ikke det handler om sult, for han kan ”vågne” på samme måde 1-2 timer efter amning. En slurk vand virker undertiden første gang, men ikke næste. Da han ikke let kan beroliges i sengen tager jeg ham ofte op og vugger ham i armene, det hjælper nogen gange. Uroen kan, hvis jeg ikke lægger ham til brystet, stå på i op til ½-1 time. Bedst er det hvis vi kan få vækket ham helt op – så er det som om han ”nulstilles” og kan lægges til at sove igen. Men han er faktisk ikke helt nem at vække og jeg tænker heller ikke det er optimalt at vække ham flere gange om natten.

Han har aldrig rigtigt sovet længe - siden han var 3 mdr har han meldt sig min. hver 3 time om natten, det hører virkelig til sjældenhederne at han tager et stræk på 4-5 timer. I starten tror jeg han virkelig var sulten (spiste grådigt og længe) og i samråd med SP begyndte han derfor at få grød fra 4 mdr og det er gået rigtigt fint, men har intet ændret på nattemønstret. Et par gange har jeg prøvet at ”efterfylde” putte-namningen (omkring kl. 20-21) med en flaske MME for at tjekke om jeg havde mælk nok. Den ene gang tog han ca. 50 ml og det ændrede intet på natten, to andre gange gad han ikke tage alverden. Fra 5 mdr begyndte jeg at give ham 3 måltider, uden problemer.

Om dagen har han aldrig sovet længe heller – som regel vågner han efter 1 time. Han kan vugges til at sove 1 ½ hvis man rammer det rigtige tidspunkt, nogen gange ...


Annonce

... endda 2 timer. Som regel bliver det kun til den ene times søvn. Når han er vågen, er han stort set altid i godt humør. Hans vægt og størrelse er lidt over gennemsnittet, men han er ikke fed.

Dagens rytme er som følger:
Kl. 7. Vågner eller vækkes (skal med i barnevogn for at aflevere min store pige (6 år) i skole til kl. 8). Tror godt han kunne sove til kl. 8, men han vækkes af vores rumsteren eller når jeg skal have ham klar til vognen. Han falder i søvn igen på hjemvejen (ca. kl. 8) og sover en halv times tid – jeg tænker at han her indhenter det forsømte fra morgenen.

Vågner og får morgengrød (1 dl med MMEpulver, vand af kop) kl. 8.30 eller 9. Vågen ca. 2 timer, ammes inden putning udenfor i barnevogn ved 11-tiden. Sover 1 time, vågner og får grov grøntsagsmos m kød (ca. 1 dl med MMEpulver, vand af kop), kl. er nu ca. 12, han er igen vågen ca. 2 timer, ammes og puttes i barnevogn. Sover atter ca. 1 time til kl. ca. 15. Vågner og får lidt frugtmos, ammes. Kan nu være vågen lidt længere, men har brug for ½ times lur sent på dagen (17-18 tiden), nogen gange i forbindelse med lidt amning. Spiser aftenmos (som frokost) kl. 18.30 ca. Ammes godt fra kl. 20 og puttes uden problemer herefter i tremmeseng i vores soveværelse.

Er rigtig god til at falde i søvn selv, uden brug af sut. Jeg tager ham nogen gange op og ammer ham igen ved 22-23 tiden (min SP siger dog at det er synd at vække ham til dette og at jeg skal lade være, mens jeg kan læse at du anbefaler dette?) eller lader ham sove til han selv melder sig, oftest kl 23-24. På gode nætter ”vågner” han så to gange mere, ved 02/03-tiden og igen ved 05-tiden (hvor han ammes), men mange nætter er det ofte 3 eller flere gange.

Det siger vel nærmest sig selv at vi gerne vil have en roligere søvn alle 3. Har du nogen ideer til hvordan vi kan gribe det an? Er denne nattegråd i søvne en dårlig vane, der skal brydes eller er det noget udviklingsmæssigt han skal vokse fra? Er det bedst at vække ham fra det eller bare lade ham falde ned, enten selv eller med beroligende berøringer/vugning fra os, selvom det ikke har den store effekt, men at han da så kan mærke vi er der?

Med venlig hilsen
Louise

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce