Annonce

Annonce

Brev:

Falde i søvn i egen seng - 7 mdr.


31. juli 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Falde i søvn i egen seng - 7 mdr.

Hej Helen 

Tak for en fantastisk hjemmeside, som vi har haft meget gavn af på side linjen. Men nu er vi nødsaget til at blive medlem og få hjælp fra dig, der passer præcist til vores behov. 

Vi har prøvet næsten alt du er kommet med af løsninger til andre der har skrevet til dig og jeg har også købt dine bøger med både udvikling og søvn, begge læst forfra, bagfra og midt i. De har været til stor hjælp, men nu er vi kørt fast mhs til at sove om natten. Vores søn er 7,5 md.

Først lidt historik. Vores søn er blevet født med en nyre kun, men den anden tager fint over. Han var lille af sin størrelse vejede kun 2700 g og 51 cm lang, født en uge før termin, han kunne fra dag 1 finde ud af amningen og tabte næsten ikke noget af sin fødselsvægt, men han har alligevel haft lidt svært ved at tage på, så det er blevet godt holdt øje med ham og vores sundhedsplejerske anbefalede, at jeg ammede ham så tit han ville og også hele natten igennem.

Da han var 3,5 mdr begyndte vi lige så stille med skemad, fordi han stadig var nederst på vægt kurven og fordi hans søvn var helt hen i vejret, han sov bedst med et bryst i munden hele natten. Ske mad er gået så godt helt fra start og han elsker alt mad. Men han er stadig en tynd, lang dreng - men pyt for han stor trives kan man se.

Når han skulle sove gik vi rundt med ham i armene og sang ellers ville han ikke falde i søvn, barnevognen skreg han af, bare han så den, tror det hænger sammen med, at han er født i december måned og der gik flere måneder før der ikke var for meget frost, tåget og at han vejede nok til at måtte komme ud og sove. Så han havde aldrig været vant til vognen. Men jeg har dårlig ryg og far kunne ikke træde ind og gå ham i søvn, så det var ikke holdbart. Derudover sov han præcis 45 min af gangen og medmindre han fik lov at sove på min mave, blev det ikke til mere af gangen, fik han derimod lov at ligge på min mave kunne han sove 2,5 time i streg.

Da han var et par uger gammel tog han sutten og var glad ved den, men så blev han forkølet et efter par månder og derefter har vi ikke kunnet få ham til at tage den igen, heller ikke flaske. Vi kan desværre ikke trøste og berolige ham uden at tage ham op til os, heller ikke selvom han har fået en stofble jeg har sovet med, som han ellers er rigtig glad ved. Hans ynglings bamse er også med i seng hver nat, den kan heller ikke hjælpe når han vågner. 

Han er ekstremt tryghedssøgende når han sover eller der sker for mange ændringer i hverdagen. Men til hverdag når vi har rytme, rutiner osv så er han rigtig nysgerrig og kravler gerne ud på egen hånd uden problemer også selvom mor og far ikke er i nærheden. 

Han er langt fremme og det har han hele tiden været med alt, kravler allerede og er utrolig aktiv, det ses tydeligt i forhold til de andre børn i mødregruppen. Altid nysgerrig, glad og mild, pånær når vi skal sove. Han drømmer rigtigt meget og det virker nærmest som mareridt tit. 

For et par mdr siden sagde vores sundhedsplejerske stop, nu skulle han lære at sove i barnevognen, falde selv i søvn uden mors arme, stoppe med at spise 7 gange om natten, amningen skulle trappes ned og han skulle lære at trøstes uden at blive taget op. Besluttede mig for en ting af gangen. Så købte din sove bog læste den og fik lidt forståelse hvorfor han vågner osv. Så jeg tog kampen op med barnevognen og gik om på stien bag vores hus og så gik jeg ellers frem og tilbage, han fik lov at pjevse, men var han ved at blive rigtig ked og begyndte at skrige, stoppede jeg tog ham op fik ham beroliget og ned igen og så lidt frem med barnevognen, op igen, ned igen, lidt frem og det blev jeg ved med til han sov.

De første gange tog det en time, men efter 4-5 dage lærte han at falde i søvn i barnevognen uden gråd og det er en kæmpe succes nu, når han vågner kan jeg blot trille ham lidt frem og tilbage og så sover han videre. Herefter kom mange af de andre ting lidt af sig selv, han kan nu sove mere end de 45 min af gangen, nogen gange med lidt hjælp andre uden.

Han vågner heller ikke 7 gange om natten mere for at blive ammet - nu "kun" 3-4 gange. Jeg er trappet ned på amningen om dagen og også om natten. Om aften ammerjeg ham i søvn, vågner han derefter kan jeg nøjes med at tage ham op og ligge ham med det samme. Så slut med at gå hytten tynd med ham i armene for at få ham til at sove. - jubiii... Men vi skal jo gerne have de sidste ting med og her har vi ikke haft succes med noget af det vi har prøvet. 

Vi køre meget faste rutinerog rytme herhjemme også sove rutiner, dagen ser således ud:

Kl 4-5 Ammes sover ved mor
Kl 6-7 Op og lege ...


Annonce

... med far
Kl 7 Havregrød + frugtmos + vand
Kl 8-9 Trilles i søvn i barnevogn sover en lille time
Kl 9-9.30 Hirsegrød, 7 kornsgrød eller andet + frugtmos + vand + agurk i hånden
Kl 11 Ammes, bøvses og trilles i søvn sover som regl 1,5-2 timer
Kl 13 Kartoffelmos med forskellig grønsager hver gang og tun, torskerogn eller kødbolle + agurk til hånd + vand (øver indimellem med rugbrøds tern)
Kl 15 Bolle med smør og ost + frugt i hånd + vand
Kl 15.30-16 Ammes, bøvses af, trilles i søvn sover max 1 time
Mellemmåltid banan, andet frugt eller ostehaps
Kl 18 Vores aftensmad + noget til egen hånd + vand
Leger lidt mens vi rydder af bordet
Kl 19 I bad, pusles, nattøj, børstet tænder, hygge og nedtoning af dagen
Kl 19.30-20 Ammes i søvn

Sådan ser det ud hver dag + - af hvornår han vågner, men ellers forsøger vi ikke og ændre på noget af dette. 

Det hele er blevet meget nemmere efter vores sundhedsplejerske satte stolen for døren, min ryg er bedre, har mere energi til ham om dagen, han er gladere og det hele er bare meget nemmere - så kæmpe tak til hende for skubbet :-). 

Men nu vil vi gerne lære ham at falde selv i søvn i egen seng om aftenen - altså uden amning, da jeg snart ønsker at stoppe helt med at amme, er begyndt at trappe endnu mere ned ved at fjerne den før morgen luren, hvilket var utroligt nemt han har ikke efterspurgt den.

Derudover vil jeg jo så også gerne stoppe det om natten. Vi har prøvet kun og amme ham kl 23-24 og kl 4-5, det fungere fint han efterspørger det ikke - MEN så er vi nød til at gå med ham for at få ham til at sove igen. Det kan jeg ikke med min ryg og far skal jo også have energi til job dagen efter, så den nemme løsning er at han får lov at sove ved mig, og få et par bab af brystet, så alle er veludhvilet dagen efter. For spiser gør han reelt ikke, det er ren hygge og tryghed. Så hvordan får vi ham til at sove videre uden at tage ham op eller amme ham? Og falde i søvn selv i egen seng?

Her er hvad vi har prøvet uden held:
- stryge tøj metoden
- samme metode som med barnevognen blot inde ved hans seng
- rullet med ham til aften uha uha en skrige ballon, vognen er fin om dagen men bestemt ikke til aften
- lirket brystet ud lige inden, før, efter, imens og alt derimellem og igen uha uha ja det skal jeg ikke bryde mig om, så starter skrige ballonen igen
- testet om han er ked af hans seng og det er han ikke
- blevet i soveværelset med ham
- forsøgt at synge ham i søvn med den samme sang som da vi gik med ham
- haft hånd på maven og sagt shhh lyde
- lagt ham i vores seng sammen med os og uden os
- lagt ham lige inden han sover, det skal dog siges at selvom jeg ammer ham i søvn, ligger jeg ham inden han er helt væk og han opfanger han bliver lagt og hvor

Så har du nogen konkrete ting som vi ikke kan læse i dine bøger vi kan prøve af - er nærmest ved at være desperat efterhånden. For mig er det ikke en god løsning at amme ham i søvn om aftnen, da han så vågner for at bøvse og da jeg gerne vil ud af den amning snart, han er nemlig begyndt at bide med hans to små meget skarpe bisser. Derudover er vi inde ved ham en gang i timen, far kan noge gange tage ham op og få ham til at sove, men oftes er det kun mig der kan få ham beroliget igen.

Vil gerne han snart sov lidt længere tid af gangen, trænger i den grad til bare lidt mere sammenhængende søvn, efter snart 8 mdr uden 4 timer sammehængende søvn bliver man rundtosset. Vi ved jo han godt kan, når det ikke er et problem om dagen i barnevognen, så hvad sker der om aftnen/natten??

Hver gang vi har prøvet at lære ham, at falde i søvn selv, er han nærmest ved ikke og kunne få luft til sidst af gråd og jeg er bare typen der ikke vil have mit barn græder, for han græder jo af en årsag, så den der med at lukke døren og sidde først x antal minutter og høre på skrig og derefter endnu længere tid - kommer aldrig til at ske herhjemme. Han må gerne pjevse lidt, men bliver han ked og det går over i gråd, skal han i min verden trøstes og have vores opmærksomhed og tryghed. 

Sidste skridt er at han ikke skal rulles i søvn, men den tid den sorg, er dog begyndt at øve med at rulle stoppe lige inden han er helt væk, som jeg har læst du anbefaler.

Uh det blev et langt brev, men synes du skal have alt viden om hvordan det er herhjemme, da jeg gerne vil have et svar/hjælp der lige passer til vores situation. Alle børn er jo forskellige og et råd ikke kan bruges til alle, men til den givende situation. Håber du kan give os nogle redskaber vi kan komme videre med. 

På forhånd tak for hjælpen og din fantastiske hjemmeside. 

Med venlig hilsen
Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce