Annonce

Annonce

Brev:

Insisterer på bryst hver anden time natten igennem


4. november 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Insisterer på bryst hver anden time natten igennem

Kære Helen.

Jeg skriver til dig, da jeg efterhånden lider af kronisk søvnmangel i en sådan grad, at det begynder at påvirke min hukommelse, at jeg har svært ved at strukturere hverdagen og allerværst, at jeg føler, jeg ikke kan give min søn den opmærksomhed, nærvær og stimuli, som han har brug for.

Han er nu næsten 5 mdr. og vågner stadig hver anden time natten igennem. Dette har han gjort siden han blev født. Med undtagelse af det første stræk lige efter han er blevet puttet, hvor han ofte sover 3 timer.

Et par nætter om ugen er der som regel en periode midt på natten, hvor han vågner hver time – ofte i forbindelse med en eller anden uregelmæssighed, som at hans næse stopper v forkølelses, han tisser igennem, har det for varmt e.lign.

Jeg tænker, at det nok handler om det, du kalder søvnassociationer. Fra han var spæd har jeg i en misforstået iver efter at lære ham, ”at om natten vågner man kun for at spise”, stukket et bryst i munden på ham ved den mindste lyd. For, at han ikke også vækkede faderen, lod jeg ham aldrig komme op at græde. Han har højst sandsynligt ikke haft brug for det, men har bare skiftet søvnfase - ved jeg nu efter at have læst din bog.

Da han som 2 ½ mdr. begyndte at vågne hver time fortalte sundhedsplejersken mig, at han brugte mig som sut og jeg måtte vende ham af ved, at faderen tog ham, når der var under 2 timer i mellem. Dette gjorde vi. Om han ville lade sig trøste, var forskelligt. Når vi var heldige tog det et kvarter, før gråden stoppede og derefter et kvarter før end han sov igen. Andre gange tog det en time eller mere og vi nåede så automatisk hen til den tid, hvor han måtte få brystet igen. Han kom dog efterhånden op på de 2 timers lure igen.

Da han var 4 mdr. blev han vaccineret og havde feber en nat, hvor han vågnede oftere og fik brystet – og så begyndte vi forfra. Nu var faren dog i mellem tiden startet på mere end fuld tid og var inde i en ekstrem overarbejdsperiode, så der var ingen hjælp at hente. Så jeg sad med ham selv. Det varede som regel 1 time til 1 ½ at få ham til at sove igen kun ved brug at favn, sut, dyne, nynnen og traven op og ned af gulvet – dvs. kun bryst hver anden time. Efter en lille uge med 4,5 times usammenhængende søvn pr. nat, var der en betænksom mor fra min mødregruppe, som lånte mig din bog. Det gjorde underværker!

Pludselig forstod jeg hans søvnmønster og hvad der gik galt – putningen. Jeg lagde ham sovende. Jeg begyndte derfor at lægge ham lige, når han glipper med øjnene, som du beskriver. Det er lidt af en kunst og det lykkes ikke hver gang. Pludselig kom han op på 2, 2,5 og 3 timers lure, skønt! Men det varede desværre ikke evigt.

Nu vågner han hver anden time igen. Han græder indtil han får brystet. Når han får det, sutter han et bryst og med lidt hjælp halvandet (hans måltider består af to fulde bryster) og så falder han direkte i den dybe søvn og lige gyldig, hvor meget jeg rumsterer, er jeg i tvivl, om han registrerer, at han kommer ned i vuggen. For selvom han spjætter efter han er lagt og skal vugges en fem min. så er øjnene lukkede. Når han vågner, rumsterer han dog en del rundt inden, han kalder med klynken og senere gråd. Så er lidt i tvivl om det handler om, at han ikke registrerer, at han kommer i vuggen. Under alle omstændigheder har vi fået indarbejdet en uhensigtsmæssig vane m, at brystet skal være i hans mund for, at han kan sove videre. Hvordan får vi det stoppet, så han kan tage længere lure om natten?

Det går ikke at bruge far mere. Efter han har startet nyt job ser han ham max. 1 time til 1 ½ om dagen og den lille mand vil, hverken trøstes eller puttes af far. Det er kun mor der dur, når han er træt. Han græder og græder indtil han kommer i min favn, hvor han øjeblikkeligt stopper, for dog ofte at klynke igen, hvis han ikke får brystet. Synes det virker helt umenneskeligt at skulle kæmpe sig igennem lange nætter med skærende barnegråd, så håber du har nogle gode råd til en mere nænsom afvænning fra bryst til sut og gerne at kunne blive i sin vugge og sove videre selv?

Tænker du nok har brug for info om ham og døgnets opbygning for at besvare.

Af natur ...


Annonce

... er han om dagen en mild, glad, meget motorisk aktiv, talende og smilende dreng. Han har altid været en lidt sensitiv fyr, som reagerer meget tydeligt på høje lyde, lys og mors og fars humør mm. Som spæd havde han meget svært ved at lukke stimuli ude og blive trøstet og havde meget brug for brystet til trøst, men i dag klarer han sig fint med kropskontakt, sut, hænder i mund og kigge væk. Er dog blevet mere morsyg efter de lange dage (og nætter) alene m mor. Han er en dreng, som har haft meget brug for tryghed og været længe om gradvis at lære nye ting, som at bruge sut, blive trøstet uden bryst, sove i barnevogn og vugge o.lign.

Det er ikke helt strømlignet, men dette er en ca. plan for døgnets rytme:

Kl. 5 – 5.30 vil han gerne op og bliver skiftet, leget m mm.
Kl. 7- 7.30 træt igen og bliver puttet i barnevogn. Han falder selv i søvn ofte med sut, nogle gange uden. Ind i mellem kan han have brug for lidt vugning, men ligger for det meste og småpludrer i et par min. og sover selv. Ofte rumsterer og klynker han lidt efter 50 min. og skal have en sut og vugges lidt og sover så videre. Tager 1 ½ -2 timers søvn. Nogle dage behøver han ingen hjælp til at skifte søvnfase efter de 50 min.

Kl. 9-9.30 vågner han og bliver ammet. Skiftet, leger.
Kl. 11 – 11.30 bliver han tilbudt lidt grød (vi er lige begyndt, så det er kun et par smagsprøver, han tager). Han bliver ammet.
Kl. 11.30- 12 puttet i barnevogn. Indsovning er som morgen. Han har dog ofte brug for hjælp efter en halv time og vil ikke altid sove videre. Kan tage op til en times middagslur. Nogle gange halvanden.

Kl. 12.30 – 13 vågen og ammes. Skiftes, leger.
Kl. 14.30 -15 tilbydes grød. Ammes.
Kl. 16 puttes i barnevogn. Har brug for sut og vugning, nogle gange gå tur. Sover en halv time og kan hjælpes med en gåtur til en lille hel time, hvis han har sovet dårligt om dagen.
Kl. 16.30- 17 vågner men er ofte træt og pylret. Ammes, skiftes og gøres natklar. Hænger lidt hos mor. Kan nogle gange lege et kvarter m far.

Kl. 18 ammes for at blive fyldt op til nat (kort, der er stort set ikke noget, da han lige har spist). Ammer i stuen i håb om, at det kan adskille bryst og putning for ham. Går derefter ind i soveværelset og vugger ham i søvn i min favn med sut og dyne. Han puttes, når han glipper m øjnene og vugges et lille kvarterstid i vuggen. Det tager ofte en lille time at putte ham. Tror han snart begynder at være klar til, at vi øver putning i vuggen.

Nogle gange vågner han før, men ofte er det først kl. 22, hvor han som regel spiser et helt måltid og puttes i vuggen igen. Her sover han ofte tungt og må rumsteres lidt m, når han lægges. Uden jeg dog er sikker på, at han registrerer det.
Herefter vågner han omkring kl. 00, kl. 02, kl. 04 og herefter hver halve time. Når han vågner, venter jeg til han klynker, tager ham op og han sutter et til knapt halvandet bryst. Han sover tungt igen nærmest det øjeblik, han får brystet. Ved midnat skifter jeg ham ofte uden, at han vågner. Hvis han vågner, har han brug for brystet igen for at sove. Fra kl. 4 tager jeg ham ofte over i sengen, hvor han skifter bryst en gang eller to, indtil han vil op.

I fht. døgnrytme er han, som det fremgår, nok det du kalder en Lærke, hvilket jeg dog nok først prøver kræfter med at ændre på, når han sover bedre om natten. Har i den sidste uges tid sat antallet af amninger op, da han virkede mere sulten. Før fik han kun mad, hver gang han vågnede fra lur. Det virker dog ikke til at få ham til at sove mere om natten.

Yderligere info om søvn: Han har en bamse i vuggen, der dufter af mig og en trøje i barnevognen, der dufter af far.

Jeg håber, at dette er nok til, at du kan hjælpe mig med, hvordan jeg får den lille mand til at sove i længere stræk om natten.…uden alt for meget gråd.

Hvordan jeg får ham vænnet fra at skulle have brystet og kunne klare sig med sut – aller helst kunne sove videre i vuggen selv.

Hvis det er muligt, hører jeg også gerne, hvordan han kan sove videre i barnevognen uden brug for hjælp.

Tusind tak for din skønne bog, mange gode råd på nettet og på forhånd tak.

Kærlig hilsen
Den kæmpende mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce