Brev:
5 år, og toiletvægring ved afføring
Kære Helen.
Tak for din brevkasse.
Vi er 2 forældre til 2 skønne børn, der har læst mange af dine svar gennem de sidste
4-5 år, men nu opretter vi selv et spørgsmål, da vi ikke syntes at finde andre brevkasse emner med helt samme problemstilling som os.
Det drejer sig om vores ældste, som er pige. Vi kalder hende M her.
Vi startede for tidligt med at forsøge at gøre M renlig. Det var nok cirka da hun var 2 år og 8 måneder. Det skyldtes vi havde rigtig mange konflikter ved puslebordet med M. Vi var udkørte.
Vi hørte om en metode hvor man simpelthen tager bleen af barnet og så tager de
uheld der kommer, indtil barnet har lært det. Det er måske en metode der virker for mange, men for os blev frustrationerne fra puslebordet bare overført til metoden. Vi formåede ikke at være "cool" og det blev til endnu mere frustration og konflikt fra alles side. Bleen kom lidt tilbage, lidt af igen, og sådan kørte det ellers frem og tilbage i noget tid.
M vidste godt hvad hun skulle, og kunne godt til tider gøre det rigtigt, men det har været som om en modstand i hende hang ved, som satte en stopper for at det blev ved i den positive retning.
M blev frustreret. Vi blev frustrerede. Der var nedsmeltninger fra M's sider. Hun kunne finde på at blive meget vred og ængestelig når hun kunne mærke der var noget
der ville ud, enten den ene eller anden vej. Vi opfandt det vi kalder "Regel nr. 1" (Lad være med at sige noget, lad hende selv styre det og finde ud af det. For vi vidste jo at hun godt vidste hvad det rigtige var).
Siden hen er vandladningsdelen gået helt i sig selv, og der er ingen vægring der. Hun styrer det selv, har da nogle uheld og er ikke altid helt villig til at "tisse af" inden sengetid, men det lader til at være på et meget normalt plan og hører til sjældenhederne.
Som 4 årig fik hun først mere vilje til at lave afføring. Hun havde indtil da altid praktiseret at holde sig til hun ikke rigtigt kunne mere. Ofte i flere dage af gangen, og ofte med et lille uheld i bukserne, hvorefter man godt kunne motivere hende til lige at prøve at gøre sig færdig på toilettet. Så hun begyndte altså at sige når hun skulle. Og så gik det sådan set bedre og bedre.
Nu er vi her igen. Hun er blevet 5 i november. I børnehaven er de begyndt at tale om at øve sig i at tørre sig selv. Begrundelsen er jo at de snart skal i skole nogle af dem.
M har aldrig ønsket at lave afføring i børnehaven, hvilket pædagogerne siger at mange børn har det sådan.
Efter vi kort før jul begyndte at italesætte at vi skulle øve det med M, gik hun tilbage i sin evne/vilje, eller hvad man skal kalde det. Hun er begyndt at sætte sig alle vegne for at holde sig. Indtil det et par dage bliver så meget for hende at der kommer et uheld, og man måske/måske ikke kan motivere hende til at gøre sig færdigt på toilettet. Hun bliver frustreret og har haft et par nedsmeltninger omkring det. ...
... Hendes begrundelse med hendes egne ord er at "det er så besværligt at lave lort." Hun har flere gange sagt at hun "ville ønske man aldrig skulle lave lort."
Som forældre svinger vi lidt mellem at have overskud til at sige skidt pyt og afhjælpe uheld med overskud, mellem at være halv-frustrerede og komme med vores klassiske smøre om at det er meget nemmere at gøre det rigtigt, nemlig at gå på toilettet inden det kommer i bukserne, og bla. bla. bla. Og vi er der, at vi ved simpelthen ikke hvad det rigtigt ville være at gøre.... Skal vi holde vores mund fuldkommen eller findes der nogle motiveringsmetoder når man står i den her situation, som vi har overset?
Vi har allerede aftalt med M, at hvis det er fordi hun bare har det sådan at mor eller far skal tørre hende efter toiletbesøg, så vil vi sagtens gøre det. Ingen problemer. Det har jo fungeret fint sådan før.
Vi har, gennem hele forløbet, siden helt i startet, forsøgt at motivere på forskellige måder. F.eks verbalt når vi kan se hun holder sig igen, "Kom lad mig hjælpe dig ud på toilettet. Så er du hurtigt færdig, så leget vi videre bagefter". Hun nægter hårdnakket hver gang, at hun ikke skal. Og ikke vil.
Belønninger i form at stempler hun sætter på et papir bag toiletdøren når hun kommer af med noget ned i toilettet.
Vi har læst bøger med hende, bla. Hr. Pølle, som faktisk var en af de ting der satte
et lille spark i tingene på et tidspunkt. Men alligevel....
Lige lidt lader noget til at hjælpe hverken på den korte, og ej heller (kan vi se nu) på den lange bane. Vi kan altså sagtens få hende til at tisse af ved kommando, men ved afføring, der er hun altså slet ikke modtagelig overfor disse ting.
Når det er sagt, at vi godt ved vi har fejlet stort som forældre med dette "projekt" med M, og at vi er blevet meget klogere siden dengang hvor skaden skete, så ved vi også vi er utroligt gode forældre på alle andre områder. Vi elsker dem begge meget højt, og det viser vi dem på mange forskellige måder ved de ting vi gør sammen med dem, den måde vi er sammen og leger med dem på, og den måde vi roser dem og også fortæller dem hvor meget vi holder af dem. Hver dag.
Det skal også siges at i børnehaven har de alle dage beskrevet M som en særdeles klog og dygtig pige. Hendes sprog er meget veludviklet. Hun leger godt med de andre børn.
Hun er empatisk, inkluderende, omsorgsfuld, skarp, modig, opfindsom og fantasifuld.
I brobygnings papirerne til skolen har de krydset alt af med den bedste score.
De oplever ingen problemer med toiletbesøg derovre, udover at hun ikke ønsker at lave lort. Det er ikke for at prale jeg beskriver dette, men for at sætte det i perspektiv til resten af hverdagen.
Vi håber meget du har nogle gode råd og/eller beroligende ord som kan få os godt
igennem denne perioder, der nu løsner op i det gamle sår igen.
Hilsen de modløse, frustrerede men højt elskende forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.
Udfordringer med opdragelse af 4 årig
Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...
20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...
11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.
Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...
14. august 2023 | Sovevaner | 4 år, 4 mdr.
Hvordan putter jeg to børn alene?
Hej Helen Jeg skriver for at høre om du har et godt råd. Vi har en dreng...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.