Annonce

Annonce

Brev:

Udbrud om at flytte hjemmefra


16. april 2013

Kategori:
Alder:
5 år, 2 mdr.

Udbrud om at flytte hjemmefra

Hej Helen

Jeg skriver til dig igen, fordi jeg har et par ting, jeg gerne vil vende med dig.

Denne gang omhandler det mest L, på 5 år, som har det lidt svært i øjeblikket. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg gør for stort et nummer ud af det (min mand synes jeg tænker for meget over tingene og bekymrer mig unødigt, da han mener at børn reagerer umiddelbart og hurtigt er ovre tingene igen). Nå men til sagen. L er generelt en dejlig glad pige med masser af energi, gode ideer, en levende fantasi og krudt i bagen. Det eneste vi hører fra børnehaven er, at hun altid er glad og med på det hele, hun har en veninde hun foretrækker at lege med, men er god til at lege med mange forskellige. Rent motorisk er hun også meget dygtig og har altid været det, hun er stærk og elsker at bruge sin krop. Hun har mange legeaftaler med mange forskellige piger, både fra børnehaven og fra vejen, hvor vi bor. Hun vil gerne bestemme, men er også god til at lade andre have en mening. Det eneste negative vi hører er, at man indimellem skal bede hende om ting mange mange mange gange førend hun reagerer, og det billede kan vi sagtens kende herhjemme fra. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor de skal på legepladsen, så er L ofte en af de sidste, der kommer ud, fordi hun ikke kommer i flyverdragten el. lign. Hun er en viljestærk pige.

Jeg har tidligere skrevet lidt omkring lillesøster F og at hun er meget glad for mor, og har haft svært ved adskillelse. Det går stille og roligt fremad, dog er hun ikke kommet på sit eget værelse og sove om natten endnu. Jeg føler et naturligt behov for at have hende hos mig, da jeg kan mærke at det giver hende tryghed. Jeg har været meget opmærksom på L i denne forbindelse, og på at give hende noget opmærksomhed i form af, at jeg laver mange ting bare hende og jeg. Tager en fridag med hende, leger på hendes værelse, hvilket hun elsker, går nogle aftenture, bager, etc. Men jeg kan mærke på hende at hun har det svært. Den seneste tid er hun begyndt at sige, at nu flytter hun hjemmefra, for hun vil ikke bo hos os mere, fordi vi eksempelvis hælder mælk op til Filippa først, kysser Filippa farvel først, eller lign. ...


Annonce

...

Det smerter mit hjerte når hun siger sådan, for den følelse hun har, er jo reel. Pigerne har i den grad deres kampe og det ender ofte (hvis ikke altid) i konflikter, når de er i samme rum. Det er virkelig frustrerende. Jeg forsøger at undgå at blive konfliktmægler, men i stedet forholde mig neutral og hjælpe dem videre, men det er svært. Jeg har en fornemmelse af, at Lærke føler hun ofte er den, der bliver skældt ud. F har lært at sige dumme L, og hun har fundet ud af, at det har en effekt hos L, så det bliver flittigt brugt. Det gør naturligvis L sur, og hun reagerer enten fysisk (aldrig hårdt, men hun får lige et skub eller et lille klap på hovedet).

Hvor ’alvorligt’ skal jeg tage L’s udbrud om at flytte hjemmefra og hvad stiller jeg op? Jeg er med på, at positiv opmærksomhed er vejen frem, men jeg synes at det er, hvad jeg praktiserer i forvejen.

Noget andet er, at L ofte skal have tingene at vide utrolig mange gange førend hun eksempelvis tager tøj på om morgenen. Jeg synes generelt at jeg er tålmodig og taler pænt, men indimellem, når vi har travlt, så må jeg tale med store bogstaver. Og så bliver hun ked af det. Har du nogen gode tip her?

En tredje ting er at jeg synes det kan være svært at få L i tale. Ofte når hun kommer hjem fra børnehave og vi snakker om, om vi har haft en god dag, så siger hun tit: Mor jeg gider altså ikke lige snakke om det. Det er svært at trække bare et eneste ord ud af hende. Andre gange, såsom i går, fortalte hun glad, at nu var hende og Simon (en ven fra børnehaven) blevet kærester igen, for de havde kysset ude i busken på legepladsen og så snakker vi lidt om det. Sådan er det ofte: jeg spørger og spørger til hendes dag, og hun gider ikke rigtig snakke.

Jeg fortæller selv om min egen dag, og hvad jeg har lavet, at det har været en god dag fordi sådan og sådan. Jeg spørger tit ind til nogle ting, som jeg ved de har lavet i børnehaven med tanke på at gøre det nemmere for hende at snakke om. Det skal også nævnes, at hendes far ikke er det store snakkehoved. Er det normalt for hendes alder?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
en (måske lidt for) bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2023 | Sovevaner | 4 år, 4 mdr.

Hvordan putter jeg to børn alene?

Hej Helen Jeg skriver for at høre om du har et godt råd. Vi har en dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce