Annonce

Annonce

Brev:

Tidlig snak om nr. 2


22. januar 2014

Alder:
7 mdr.

Tidlig snak om nr. 2

Hej kære Helen

Ja - snak om nr. 2, hvordan håndterer jeg det? Svigerforældrene siger direkte, at det dummeste vi kan gøre er at vente 3 år før vi får nr. 2 barn pga. min alder, da vi vil have sværere ved at blive gravide for hvert år der går (jeg er 31, min mand er 34).

Vi har ikke bedt om deres mening - og ingen af os vil have 2 børn. Vi har haft en utrolig hård start med vores dejlige dreng, og har ingen forældre til aflastning, og ingen venner eller veninder der kan hjælpe, så vi står meget alene med det hele. Det er ved at være 7 mdr. siden, at vi har haft mere end 15 minutter alene sammen.

Vi vil hellere give vores dreng 2 forældre der har tid og overskud, end 1 søskende og 2 forældre der ingen kræfter har tilbage. (Derudover har vi heller ingen plads i vores hus, som vi flyttede ind i for et lille år siden, med kun 2 værelser, så vi skal flytte, hvis det er tilfældet - noget der var enormt opslidende. Og vi så helst at vores dreng har samme trygge base hele barndommen)

Her i weekenden spurgte min svigermor om jeg var gravid igen. Jeg blev så overrasket, og sagde bare, at nej, jeg har bare lidt ekstra (jeg har jo noget ekstra hud, som stadig ikke har trukket sig sammen - er ellers normalt slank).

Det er som om, at de slet ikke forstår, hvor hårdt det er for os, og det gør mig så ked af det. Især svigermor vil gerne have mange børnebørn, det har jeg i hvert fald indtryk af. Når hun nævner sine skolekammerater osv. - så er det altid "ja, xx har jo 7 børnebørn" (og 3 børn). Nu har mine svigerforældre 1 barn, min mand. Og med vores spinkle netværk vurderer vi, at vi - og ikke mindst vores dreng - er ...


Annonce

... bedst tjent med at være enebarn.

Måske tingene ændrer sig med tiden, men ikke nu - jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle have kræfter til 2 børn.

Jeg fik derudover tidlig bækkenløsning, og havde mange smerter det sidste ½ år af graviditeten. Jeg bristede hele vejen ved fødslen, og har stadig mén derfra.

Jeg føler virkelig, at jeg ikke slår til, og ikke "leverer" det ønskede antal børnebørn. Som om, at det ikke er nok.

Samtidig kan jeg ikke forstå, at svigermor ikke blot kan nyde hendes dejlige barnebarn. I min mands venneflok er de 8 mænd, kun 2 af dem har fundet kvinder og fået børn.

Jeg aner ikke, hvordan vi kan nå til "enighed", og det er så trættende at få henkastninger til netop dette, hver gang vi er sammen. Min mand synes det samme. Men de kan tilsyneladende ikke forstå vores "valg", og siger, at vi vil fortryde det - og de selv ville ønske de havde haft søskende, havde fået flere børn osv. (Min mand havde livstruende astma fra han var 2 år, og de ville have en risiko for, at deres næste barn også ville have det, derfor fik de kun ham)

Min mand og jeg er begge enebørn, og ved måske ikke hvad vi går glip af.
Samtidig ser jeg dog mange eksempler på, at bare fordi man er søskende, så betyder det ikke, at man kommer overens med hinanden som voksne.

Og jeg synes tankerne, som vi tidligere har fået at vide; "Det er bedst at have mere end et barn, hvis nu den ene skulle være i en ulykke" og "Hvem skal passe jer når I bliver gamle" virker noget fjollet som grundlag for at få flere børn :I

Er det meget "normalt" at netop dette "emne" dele vandene?

Tak igen for din hjælp.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce