Svar: The terrible twos...

---

Kære Mor K

Velkommen i klubben af frustrerede mødre til 2 årige børn. Du er bestemt ikke den eneste der synes at det her er svært og anstrengende, for det er en hanrende svær perioder. Og ja, de er super skønne, charmerende, søde, dejlige, sjove. Det er fantastisk at høre og se dem folde sig ud, mærke deres lille personlighed spire - men det er samtidig nogle gange heller ikke til at holde ud, for man bliver SÅ træt. Hatten af for de forældre, som vælger at få børn med kun 2 års mellemrum ...:o)

Der er ingen tvivl om at strejken gør sit til at jeres periode lige nu er svær. Det betyder meget for en dreng som du har, at komme ud blandt andre børn, bruge en masse krudt både fysisk og mentalt og du kan, selvom du gør dit bedste, ikke lege fuldtidspædagog eller daginstitution. Og det skal du heller ikke.

I står lige nu i en situation, hvor hverdagen ikke fungerer som den gør bedst. De lange arbejdsdage er nødvendige men det er her svært at være mor, når man kommer hjem og de dage, hvor du så er 'tvunget' til at være mor hele tiden, ja der har du også andre ting du er nødt til at tage dig af og derfor er det lidt besværligt at have lillemanden på armen eller rundt om benet hele tiden ...

Men sådan er det så og så må man jo prøve at få det bedste ud ...

---

---

... af det. Det ændrer sig jo heldigvis igen, solen skinner, vejret er perfekt og derfor må I gå ud. Hvad med en spand med vand og en vandkande, man kan også købe en vandbane med sluser, broer, både, biler, vandhjul osv. og jeg tænker at det da må kunne underholde lidt, så du får hænderne lidt fri.

Der er ingen tvivl om at din dreng kan mærke at du bliver irriteret og lettere urolig over situationen. Han mærker det tydeligere end nogen andre og måske endda før du selv er bevidst omkring det. Derfor bliver han naturligt mere pirrelig, du bliver så endnu mere irriteret, påvirker ham igen og så kører rouletten ...

---

---

Man skal naturligvis sætte grænser, opdrage og så må man tage med at verden nogle gange bryder sammen, når tingene ikke kører efter ens eget lille hoved. Man skal dog være bevidst om hvad det er der får en til at skælde ud, eller sige nej. Ofte er det jo fordi vi er trætte og ikke orker det barnet gerne vil, så vi er nødt til at se lidt ind og lytte til hvad vi egentlig siger og hvordan vi handler. Når det er sagt, så behøver man jo heller ikke være perfekt, man må gerne være træt en gang imellem og man må gere sige nej, fordi man er træt. Det skal bare ikke være altid...

Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---