Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og lift


23. april 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Søvn og lift

Hej Helen

Jeg har en lille pige Silje på knap 7 uger, som blev født den 7.marts. Hun blev født 8 dage før min termin og var kun 48 cm og vejede 2624g. Jeg havde en ukompliceret gravidtet og fødsel og er selv sund og rask. Jeg hverken ryger el. drikker alkohol.

Hun er siden kommet godt efter det, og er nu 54 cm og vejer over 4 kg. Hun suttede fra starten af. Hun ammes nu ca. hver 4. time og jeg tilbyder begge bryster hver gang, som hun ofte tager. Hun sutter ca. 10-15 min på hvert bryst.

Jeg har to ting jeg gerne vil drøfte med dig. Det ene er hendes søvnrytme, hvor hun ofte er urolig om natten og sover meget om dagen og det andet er, at hun ikke kan falde i søvn af sig selv og sove i sin lift.

Hun vil som nævnt ikke sove selv i liften. Hun vil helst falde i søvn i vores arme og blive der. Når vi vugger hende i vores arme og mærker at hun døser og begynder at rulle med øjnene, lægger vi hende i liften. Hun vågner så enten med det samme eller efter 15. min. Græder og falder til ro når vi tager hende op igen. Vi kører så samme procedure igen og igen, gerne hvor vi svøber hende i sin dyne. Engang imellem lykkes det at få hende til at sove, men for det meste vågner hun igen og græder eller sover ekstremt uroligt.

Det er meget hårdt for mig, da det er værst om natten. Med den procedure kan der sagtens gå op til 1-3 timer før hun af ren udmattelse falder i søvn. Hun sover desuden meget uroligt om natten, vågner hurtigt eller rumsterer med kroppen, siger høje pibe- og brummelyde. Det resulterer i at jeg ikke kan sove.

Har forsøgt at sætte hende ind i sit eget værelse, men da hun hurtigt vågner igen, synes jeg det er rart for mig at have hende hos mig i sin lift i vores seng. Så kan jeg give hende sutten, stryge hende over kinden og vugge liften osv. Ila dagen er hun så meget træt og så kan hun sagtens sove 4-6 timer i træk i barnevognen, kun med ganske let kvækken.

Stiller jeg hende indenfor i liften efter en tur med barnevognen, begynder hun så langsomt at vågne. Hun sover altså bedre udenfor end indenfor. Der er ikke helt nogen rytme i vores hverdag endnu. Min mand og jeg har gået hjemme sammen i 6 uger, men han er netop startet på arbejde igen. Derfor ønsker jeg også selv der kommer lidt mere struktur på Silje's og min hverdag.

Vores dag ser dog nogenlunde sådan ud:
Ammer hende ca. kl. 6-7 og lader hende sove videre efter hun har bøvset og er vugget i søvn. Sover uroligt, vrider sig og sutter hårdt på sut i 2-3 timer. (Her kan jeg nogengange sove "imellem" lydene)

Vågner igen kl. ca. 9-10 og ammer igen. Herefter er hun ofte mere frisk, vi pusler og leger lidt i 1-2 ...


Annonce

... timer inklusiv amning. Her har vi god øjenkontakt, hun smiler og bevæger sig meget aktivt på puslebordet. Bliver pruttet på mave og kinder, ligger på maven et stykke tid og løfter hovedet flot. Hun sidder her ofte i sin skråstol. Kan klare ca. 10min. Nå hun begynder at klynke og ikke virker tilfreds/misser med øjnene, så giver jeg hende sutten, holder hende i mine arme og vugger hende til døsighed. Lægger hende i liften, hvor hun gerne vågner igen, tager hende op igen osv (som om natten). Sådan fortsætter jeg til hun falder til ro.

Puttes herefter i liften over i barnevognen i døsig tilstand, hvorefter hun falder i søvn og sover rigtig godt. Vi kører ca. 1 time. Får lov at sove videre selv udenfor. Kan så sove alt imellem 3-5 timer og bliver så ammet igen ca. kl 16-18. Er ofte rigtig frisk igen efter amning, hvor vi igen tumler lidt til hun viser træthed. Herefter sover hun oftest indenfor i sin lift, nogengange i barnevognen. Vågner efter ca. 1-2 timer. Ammer hende nogengange igen kl. ca. 20, hvor hun får sit sædvanlige bad i den forbindelse. Vugges til ro og lægges i lift, men vågner meget hurtigt igen.

Ila aftenen bliver det værre, hun bliver simpelthen overtræt. Er hun meget urolig og grædende ammer jeg hende igen kl. 22/23, for at være sikker på det ikke er sult og får at tanke hende op til natten. Hun sutter faktisk ganske fint her og også kl. 20. Så falder hun ofte i søvn ivores arme ved en 23-24 tiden og sover ca. 4 timer, bliver ammet kl. ca. 3 og er herefter vågen og interesseret i kontakt. Her kan der gå 2-3 timer med skrig og skrål, hvor jeg prøver at vugge hende til ro og lægge hende i liften gang på gang.

Inat lykkedes det mig ikke i 4 timer at få hende til at falde i søvn. Powernapper meget istedet for. Jeg har derfor kun sovet 3 timer inat.

Det skal siges hun har afføring ca 2-3 gange daglig. Prutter og bøvser fint. Jeg sørger altid for hun får lov at bøvse af efter hvert bryst.

Hvad søren gør jeg? Kan jeg gøre mere for at vise hende det er nat, og det er nu hun skal sove? Der er altid tusmørkt i soveværelset og jeg taler aldrig opmuntrende til hende, siger kun shh og såå og aer hende. Bliver kun skiftet når hun har afføring (dette har hun ofte kl. 3 om natten:)).

Hvornår mon hun vender? Skal jeg aktivere hende mere ila dagen, end det jeg gør, så hun sover tungere om natten? I så fald, hvordan gør jeg det? Skal jeg forsøge at gøre hendes lure kortere ila dagen? Kan det være et led i at hun er mere aktiv at hun er så urolig? Hvad gør jeg med den lift? Jeg er ved at stirre mig blind på mulighederne. Vær sød at give mig et godt råd.

Med venlig hilsen
Maiken

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce