Brev:
Søvn og tvillinger - 6 mdr.

Hej Helen,
Vi har nu forsøgt at lægge vores tvillingedrenge (6 måneder) sammen og sove, og de vækker desværre hinanden konstant, så det har vi opgivet. Det gav om muligt endnu mere uro om natten. De sover således stadig hos hhv. far og mor. Selvom jeg er ked af, at min mand og jeg ikke sover sammen, sætter jeg pris på den nattesøvn, det giver.
Jeg er dog bekymret for, at det bare vil blive endnu sværere at få tvillingerne til at sove i samme rum og i deres egen seng. Det er jo ikke en holdbar løsning i længden, at den ene sover med mor i dobbeltsengen og den anden i sofaen i stuen med far. Kan vi forvente, at de selv vil vokse fra dette, eller skal vi til at gøre en aktiv indsats nu? Vores energi ligger på et meget lille sted, så vi er meget tilbøjelige til at give hurtigt op over for nye indsatser.
Et andet problem har imidlertid også meldt sig: Deres 2. middagslur fungerer ikke særlig godt. Tvillingerne står op kl. ca. 6.30 om morgenen, får morgenmad kl. 8.00 og lægges til at sove kl. 9.30. Her falder de nemt i søvn og kan sagtens sove 1½-2 timer uden overhovedet at vågne, hvilket jeg sætter meget pris på, da det er mit eneste frirum i løbet af dagen.
De får frokost kl. 12 og en flaske mælk (50-100 ml) ved 13.30-tiden. De ammes ved 14.30-tiden, og herefter kan de finde på at powernappe en halv times tid på ...
... ammepuden, men så vågner de og er friske. Jeg kan ikke få dem til at falde i søvn. Jeg har prøvet alt: Gå tur i barnevognen, lægge dem i voksiposer i sansegyngen, lægge dem i deres sovebarnevogn på altanen (som til 1. middagslur) o.a. Intet virker, de er simpelthen ikke trætte nok. Og inden jeg ser mig om er kl. 16 eller senere, og så må de helst ikke sove, for så kan de ikke falde i søvn om aftenen. Dvs. de dage, hvor det fuldstændig kikser, får de kun de to timers middagslur fra 9.30-11.30 og måske et kvarters tid fra 14.30-14.45. Med det resultat er de er helt uudholdeligt overtrætte når vi når til kl. 18, og så kan min mand og jeg ellers bruge de næste par timer på at holde dem hen til kl. 20, hvor de skal i seng.
Der er så mange af de gode råd, du har givet til andre forældre, som jeg ikke kan forsøge mig med, fordi der er to børn, der ikke vil sove. Jeg kan således ikke koncentrere mig om ét barn ad gangen, for der ligger et andet og græder ved siden af eller larmer på anden vis. Det frustrerer mig, at jeg ikke har tid til at aflæse det enkelte barns behov - det kan jo være, at den ene har brug for at blive ammet i søvn, mens den anden har brug for at blive vugget, men det kan jo ikke lade sig gøre, når jeg er alene med dem om dagen.
Jeg ser frem til at høre dit syn på sagen, både nattesøvnen og 2. middagslur.
Tvillingemor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







