Brev:
Vil starte dagen meget tidligt

Hej Helen
Tusind tak fordi du gav os det nødvendige skub med at få vores pige ud af soveværelset. Det er bare gået så godt!
Der er sket en masse siden hun er begyndt at sove på eget værelse, og en ny problemstilling er opstået, som jeg gerne vil høre dine tanker om.
Vi er oppe ca 2 gange om natten inden kl 5 for at give sut, så det er meget stille og roligt, men kl 5 vågner hun så - parat til at begynde dagen! Og det synes vi måske er lige tidligt nok :-)
Ofte virker hun helt vildt træt, når hun vågner men hverken sut, holde i hånd eller flaske hjælper. Hun græder indtil, hun bliver taget op. Så de sidste par uger er vi begyndt på at ligge hende op i vores seng, og så ligger en af os på sofaen. Der ligger hun så og er vildt urolig, pludrer, forsøger at lege, mens hun vender og drejer hovedet skiftevis til hver side, som er et typisk tegn på, at hun er træt. Det kommer også udbrud af gråd en gang i mellem.
Vi har været lidt insisterende på at kl 5 altså ikke er stå op tid herhjemme, så vi har ikke forsøgt at stå op med hende, men lige så snart, man laver lidt med hende i sengen fx ligger hende op på ens mave begynder hun typisk at græde. Andre gange kan hun virke rimelig frisk kl 5. Det skifter lidt.
Men uanset om hun virker frisk eller træt, så falder hun altid i søvn igen efter en 1 times tid og sover så typisk til ...
... kl 7.
Jeg er stoppet med at amme for nogle uger siden, og hun får ingen flaske ml kl 23 og kl 8, hvor hun så får morgengrød. Vi fasede kl 06 amningen/flasken ud, fordi hun ikke havde appetit til grøden om morgenen, og det hjalp heller ikke på kl 5 problematikken, at hun fik mad der. Vi har faktisk forsøgt at give hende flaske kl 5 i nat, men igen uden virkning - andet end at hun ikke kunne spise så meget grød her til morgen.
Hendes dag ser således ud:
08 morgengrød
9.30 flaske og lur
12 mos med kød, brød ved siden af og vand
13.30 flaske og lur
16 flaske (i stedet for 4. skemåltid for at komme op på de 5 flasker om dagen)
18 mos med kød, mad i hånden, lidt af vores fx pasta og så vand
19.30 flaske og godnat
23 flaske
Hun sover typisk ca 2,5-3 timer i løbet af hele dagen. Derfor tænker jeg også, at hun burde have brug for lidt mere søvn om natten end fra kl 19.30-5.
Men hvad siger du, Helen? Er det en urimelig forventning og er vi i gang med at starte en dårlig vane ved at ligge hende op i vores seng kl 5? Bør vi stå op med hende i stedet?
En anden ting er, at jeg umiddelbart har svært ved at se, hvordan vi skal få dagen til at hænge sammen med lure, hvis kl 5 er udgangspunktet. Min fornemmelse er, at hvis vi stod op med hende, så ville hun gå kold efter 30 min.
Håber du har lidt input
Med venlig hilsen
Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!







