Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - sover korte lure i løbet af dagen


14. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn - sover korte lure i løbet af dagen

Kære Sundhedsplejerske!

Jeg har en dreng på snart 5 mdr. Han er en ret stor dreng på 72cm og vejer omkring 9-10 kg. Han er blevet ammet de første 2 mdr. fuldt og uden problemer. Så ødelagde en indlæggelse på hospitalet, hvor min dreng var indlagt med nyrebækkenbetændelse, desværre mælkeproduktionen. Jeg kæmpede som en gal de efterfølgende 2 uger for at få mælkeproduktionen op igen men det lykkedes aldrig rigtig igen - men det er en anden historie. Så derfor har han siden 3mdr.- alderen kommet mere og mere på MME og amningen er for et par uger helt stoppet - snøft. Han har nu spist grød gange 2 dagligt i 2 uger og gør dette ret så flot.

Jeg indretter mit liv meget efter ham og forsøger at skabe gode rolige og trygge rammer så han kan få nogle gode døgnrytmer. Disse har hen af vejen ændret sig jo ældre han blev. Jeg er ude hos veninder et par timer ca to gange ugentligt og også her overholder jeg hans spise og sovetider.

En ting har dog altid været et problem og det er hans søvn om dagen. Han har altid været god til at falde i søvn. Dette sker ved at blive vugget lidt i mine arme og så falder han stille og roligt i søvn. Jeg sørger for at han er mæt inden jeg får ham til at sove. Problemet har dog altid været at få ham til at blive ved med at sove. Han har og gør stadig kun kunnet sove 20-30 min og så vågner han og er slet ikke udsovet - græder og virker træt. Det er kun få gange i løbet af de snart 5 mdr. lykkedes mig, at vugge ham videre ind i næste søvnfase som så også kun varer 20 min. Da han var yngre gik jeg tur med ham 3 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen for kun sådan kunne han finde ud af at blive ved med at sove og være veludhvilet i sine vågne timer.

Jeg går stadig meget tur med ham i barnevognen, men nu er han begyndt også at vågne i sin barnevågn efter 30 min. imens jeg går tur. Han virker ofte som om han godt kunne have haft brug for en meget længere lur idet han hurtigt bliver træt og pyldret igen. Der er dog nogle dage hvor han virker glad og tilfreds også selvom han, efter min mening, har sovet ganske lidt i løbet af dagen. Han sover sammenlagt ml. 1 1/2 og 3 timer i dagtiden hvis jeg gør mit arbejde med at gå tur med ham i ...


Annonce

... barnevognen.

Gennem de sidste 3 uger er han begyndt at sove ret fint om natten. Han sover ikke igennem men hans søvnperioder er blevet længere og her har han ingen probemer med at komme ned i den dybere søvnfase. Han sover ca fra 19.30 til 05.30 inkl 1-2 måltider.

Er det ok han sover så lidt eller er der noget jeg kan lave om på for at forbedre hans søvn??? Hvordan kan jeg får ham til at sove længere stræk om dagen?

Vores Døgnrytme:
Min dreng vågner ved en 0500-0600 tiden og er bare frisk og veloplagt. Det er ikke muligt her at få ham til at sove videre efter en flaske - har prøvet mange gange.
Så han får ingen flaske men vi står op og pusler, snakker og lejer.

Ved 0700-0730 er han træt igen. Så sover han 30 min. efter en flaske MME på ca. 200 ml. Når han vågner efter denne lur virker han glad, græder ikke og hygger sig nogle gange 10-15 min. i sin seng hvor jeg kan høre ham pludre før han begynder at brokke sig og vil op.

Ved 0900 tiden er han træt igen, får flaske(200ml) og sover igen 30 min. Han bliver enten puttet i sin seng eller vi går tur i barnevogn.

ved 1000-1030 tiden får han grød og lidt vand.

11.30 flaske (200ml) og puttes m.h.p en god middagslur.
Hvis jeg bliver indendøre åbner jeg vinduerne der hvor han sover så det næsten er som at være ude. Men ofte går jeg tur med barnevognen men også her vårgner han igen efter 30 min. nogle gange med gråd andre gange stille og roligt men gaber flere gange i de efterfølgende minutter.

ved 15.00 flaske (200 ml) og igen ned i barnevognen for at gå tur. Her lykkedes det mig 6 ud af 10 gange at få ham til at sove videre efter han igen vågner efter 30 min. og så sover han 2 timer - vel og mærke hvis barnevognen er i konstant bevægelse. Så snart vognen stå stille i bare få min. vågner han - sådan har det altid været.

Så får han grød ved 18.00 tiden og MME på flaske (ca 80 ml). Vi hygger og lejer o.s.v og ved 19.00 starter han optankning til natten hvor han drikker ca 300ml MME. Vugges lidt falder i søvn ved 1930 tiden og sover til 0030-0130 tiden.

0130 flaske på ca 200 ml MME og sover videre til 0500-0600. ca 2-3 nætter ugentligt vil have et ekstra måltid MME ved 03.00 tiden.

Mange Hilsner
Fra Sara

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce