Brev:
Nu gik det ellers lige så godt...!

Kære Helen.
Efter dit sidste svar gik vi stille og roligt i gang med at give Sebastian grød til frokost. Vi startede med Nestle´s risgrød - med og uden banan. Det var en stor succes, og Sebastian var hurtigt oppe på at spise 1 dl. Vi forsøgte også med vælling (hirse) til natten, men det var han ikke meget for, så det blev hurtigt stoppet.
Desværre fik Sebastian en maveinfektion (vil jeg tro) i juledagene, og vi stoppede derfor med grøden og holdt os til MME + supplerende vand.
Maveinfektionen medførte, at Sebastian fik tynd og meget ildelugtende afføring mange gange i døgnet, ingen feber eller opkastninger og helt normal adfærd. For en sikkerheds skyld talte vi med vagtlægen, der ikke mente, der var grund til bekymring.
Sebastian har nu afføring ca. 3 - 4 gange i døgnet, virker fortsat helt upåvirket.
I forbindelse med maveondet, er der desværre sket en ændring af Sebastians soverytme (igen!). Han sover nu ganske kort både til formiddag og middag; vågner efter ca. 45 min. og kan nogle gang "lokkes" til at sove videre i ca. 45 min. mere, andre gange kommer han op igen.
Sebastian virker ikke træt, selv om han kun har sovet så lidt.
Til gengæld bliver eftermiddags/aftenluren ekstremt lang - her sover han fra kl. 17/18 og ca. 5 timer, vågner op ved 23/24 tiden, er vågen i 1-1½ time, hvorefter han lægges til at sove igen. Han sover godt indtil ved ca 3-tiden, hvorefter søvnen ...
... bliver urolig - skal have sutten/trøst ca. hver ½ time. Sebastian får flaske ved 5-tiden og sover så til kl. ca. 7.
Mine spørgsmål er flg.:
Kan vi igen starte op med grøden, og lige så stille også forsøge med grøntsagsmos til aftensmad, eller skal vi vente, til maven er helt i orden igen - eller måske er det bare sådan, at Sebastian nu har afføring de 3-4 gange i døgnet?
Han får grøn allomin, da han tidligere har haft tendens til hård mave, skal vi forsøge at skifte til Blå Allomin igen, eller evt. noget andet MME?
Er der noget, vi kan gøre, for at Sebastians soverytme igen bliver bedre? Eller tror du, det vil komme af sig selv, når vi igen starter op med den faste føde?
Hvad gør vi med den urolige søvn? Sebastian bliver fortsat svøbt, hver gang han skal sove, ellers falder han slet ikke til ro. Han sover fortsat i sin lift i vores soveværelse, men vi overvejer, om det er ved at være tid til at rykke kan ind på sit "eget værelse".
Sebastian er i skrivende stund næsten 5½ md., og jeg vil så gerne have maden "på plads" - og også meget gerne en bedre søvnrytme, når han er ½ år!!
Til sidst vil jeg lige spørge til motorikken igen. Sebastian er stadig gået helt i stå ift. at rulle rundt - han er som tidligere skrevet en motorisk stærk dreng, så derfor undrer det os, at han helt er stoppet med at rulle rundt.
Jeg ser frem til endnu et svar...
Kærlig hilsen
Sebastians mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.







