Brev:
Søvnrytme og tilbagefald

Hej Helen,
Tak for dit brev sidst :-)
Jeg har lige et nyt spørgsmål, der denne gang drejer sig om søvnen om natten. Min søn er nu blevet 7 måneder og er ved at være en rigtig stor dreng.
For ca. tre uger siden begyndte vi at ændre hans spisevaner om natten, hvilket betød at han gik fra at spise k. 19.15, kl. 23, 01.30-2, 4-5, 7 til at spise, kl. 19.15 kl. 23. og derefter først igen kl. ca. 5. Han vågnede ca. omkring kl. 3, hvor han så skulle have sutten et par gange inden han faldt i søvn igen. Han fik udover mad kl. 5 også mad når vi vågnede kl. ca. 7. Det gik faktisk forholdsvist smertefrit og alt i alt virkede han faktisk mere frisk og det samme gjorde hans mor. Jeg må sige at 7 måneder med så mange opvågninger det tager på overskudet i længden (det er der sikkert mange andre mødre som kan nikke genkendende til ;0))
Nå, men nu er der imidlertid sket det for ca. en uge siden at det hele er gået fuldstændigt fløjten og faktisk er blevet værre end før. Nu får han mad kl. 19.15 og vågner igen kl. 21, 23, 1.30, 3, 5, 7 og græder ulykkeligt. Jeg har prøvet at give ham sutten og hjælpe ham med at skifte liggestilling, men han begynder blot på at græde endnu mere ulykkeligt. Det hjælper kun når jeg tager ham op og han får lov at komme til brystet.
En nat forsøgte jeg at bare at vugge ham med sutten, hvilket resulterede i at hver gang han blev lagt ned i seng, så vågnede han igen og græd og ingen af os fik ret meget søvn den nat.
Da jeg simpelthen ikke kan hænge sammen i løbet af natten og dermed heller ikke næste dag, så giver ofte efter og lader ham ligge hos mig og sove og få mad fra han vågner kl. 01.30 el. 3. Dette er jeg naturligvis ikke meget for, da jeg mener at han skal sove i egen seng, dermed får vi alle end bedre søvn ud af det.
Det skal lige siges at han fik sin ...
... første tand for ca. 14 dage siden - men kan det virkelig have indflydelse stadigvæk? Der var faktisk ikke nogen problemer i den tid hvor tanden brød igennem. Derudover har han de sidste par dage ikke spist lige så meget som han plejer. Tænkte at der kunne være flere tænder på vej, men kan ikke se nogen.
Han har også lidt hård mave for tiden, hvorfor han får både sveskemos og laktulose, som dog ikke er voldsomt effektivt.
Hvad i alverden kan der ellers være sket?
For at du kan få et indblik i vores hverdag har jeg lige skitseret dagsplanen sådan nogenlunde.
Vågner kl. 7 ammes
Morgenmad kl. 8 havregrød/øllebrød
Lur kl. 8.30-9.30/10
Formiddag evt. lidt mere øllebrød, el frugt evt. amning
Frokost grøntsagsmos med diverse kød og krydderier i
Ammes
Middagslur kl. 12.30 - 13.30
Eftermiddagsmåltid kl. 15 lidt A38 med frugtmos
Ammes efterfølgende
Evt. powernap i en halv time (han vil ikke slippe denne endnu)
Aftensmad 17.30
Bad/aftentid 18.30
lidt grød kl. 19( Han vil hverken have sutteflaske eller mme eller vælling i det hele taget, derfor tænkte jeg at det kunne være en løsning for en periode med grøden for at sikre at han var mæt)
Go nat tid kl. 19.15 Ammes kort
Ammes 21/23/01.30-2/3, 5, 7 (før: 23, 5, 7)
Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal være hård og nægte ham bryst eller jeg skal give efter for en periode og så starte forfra igen. Jeg har læst et sted at der fra 7-10 måneders alderen kan være en seperationsangst fase. Kan det være det der kommer til udtryk på denne måde? Om dagen er der intet problem.
Det ville være super dejligt hvis du havde nogle indspark til os, som kunne hjælpe os med at ændre situationen igen - for jeg er faktisk ret træt af at være træt nu :-) og han kan da heller ikke føle sig særlig udhvilet.
På forhånd tak for hjælpen
Fra den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







