Brev:
Natteuro - 8 mdr.
Hej Helen
Min datter er 8 måneder. Siden hun var 2 måneder gammel har hun sovet igennem. Hun har sovet godt om natten, og hun har meget tidligt kendt forskel på nat og dag. Jeg har altid kunne lægge hende i seng igen, når hun har fået bryst. Vi har været meget heldige med hendes nattesøvn.
Der har selvfølgelig været nogle korte perioder, hvor hun har været mere urolig end ellers pga. ændrede spisevaner, men hun har altid været til at få på ret kurs igen. Nu er det så, at den sidste måneds tid har været et mareridt. Siden midt i august begyndte hun at krybe, og 14 dage efter i slutningen af august begyndte hun at kravle, og det er med hendes begyndende kravlen, at natteuroen begyndte.
For det første er hun umuligt at få til at falde i søvn, og jeg er meget ked af, at dagene skal slutte med gråd. Hun har aldrig været god til at falde i søvn selv – for hun er ekstrem nysgerrig, så hun har svært ved at give slip. Men nu er det ikke længere en sur knurren, men panisk gråd. Hun rejser sig op på sine knæ og holder fast i tremmerne.
Vi føler, vi har prøvet alt: Vi slukker lys, dæmper aktivitetsniveauet inden sengetid, har en fast rytme med ammetår i mørkt soveværelse. 1 ud af ti gange lukkedes det os, at hun falder i søvn i ro. Når hun så græder, tager vi hende op, når det lyder for panisk – og det har været tit det sidste stykke tid. Ellers hvisker vi –schhyyyy, og lægger hende ned. Vi er bare kede af, at dagen skal slutte med gråd, og det er også hårdt efter en lang dag.
Når hun så er faldet i søvn, så vågner hun midt på natten, og jeg kan ikke få hende til at sove. Det tager mig ca. en times tid. Hun er ikke panisk, men græder så snart jeg lægger hende ned i sengen igen. Sådan går der en times tid. Det har vi aldrig prøvet før. Hun får ikke mælk før tidligt på morgenen, men jeg kan mærke på hende, at det ikke er dét, hun savner. Hun er ikke sulten. Hun sover ...
... 11 timer om natten, og det har hun gjort, siden hun var spæd.
Dagene er også blevet mere rodede, Hun har aldrig haft en fast rytme, men vi har altid kunnet regne med, at hun mindst sov 45 minutter ad gangen. Det kan vi ikke mere. Hun har som sagt aldrig været god til at falde i søvn af sig selv, så vi har, måtte vippe med barnevognen. Men nu føler jeg, at jeg næsten er nødt til at gå med barnevognen for at hun kan sove, og så sover hun alligevel ikke særligt længe. I dag blev det til 20 minutters formiddagslur og 45 minutters eftermiddagslur. Jeg føler ikke altid, at hun er frisk, når hun så vågner, men jeg kan ikke få hende til at sove mere, som jeg hidtil har kunnet.
Ellers kan jeg fortælle, at hun spiser godt. Hun kan tygge rugbrød, har en fin appetit og får mælk hos mig tre gange om dagen. Alle siger, at hun er nem. Hun kan lege selv. Hun er dygtig motorisk, og hun virker glad og tilpas. Af natur er hun meget nysgerrig, undersøgende og skal have det hele med. Hun kan også sidde stille hos os og få kram. Hun er begyndt at ”sige” - hvad er det? Og peger samtidig. Hun snakker meget fortiden.
Mine spørgsmål er følgende:
Kan hun finde tilbage til den gode nattesøvn? Skal vi bare have tålmodighed, eller er der noget vi kan gøre for at hjælpe den på vej? Kan man godt vende en måneds natteroderi, eller er det allerede en vane, der er svær at lave om på?
Hvad gør vi, når hun skal i dagpleje? Her står der vel ikke en dagplejer og ryster med barnevognen?
Hvor meget skal en pige på 8 måneder ca. sove om dagen? Er det fordi hun sover for lidt om dagen, at hun ikke længere sover godt om natten?
Hvor længe varer en sådan ”motorisk uro” sådan ca.?
Hvorfor tror du, at hun græder ”panisk” om aftenen, og hvorfor skal jeg nu pludselig bruge en time til at få hende til at falde i søvn om natten?
Det var mange spørgsmål. På forhånd tak.
En meget træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine