Brev:
Vuggestuestart og reaktioner

Kære Helen
Vi er efterhånden ved at være ret fortvivlede herhjemme, og har brug for lidt kyndig vejledning/rådgivning!
Vores dreng er startet i vuggestue og er i gang med 4. uge. Det har været ret hårdt for ham, men jeg har heldigvis kunne tage en blid start, og korte dage. Det går også meget bedre nu. Der sker bare en del herhjemme med ham tilgengæld, og spørgsmålet er så, om det kan være naturlige reaktioner på en helt 'ny verden', som han jo er i gang med at udforske i vuggestuen, om det er typisk for hans alder, eller bare lidt en blanding af det hele?
Jeg har altid tænkt, at min dreng hører til de mere sensitive børn - har grædt utrolig meget - og grinet, sover MEGET LIDT - og let, letpåvirkelig overfor lyde, mange mennesker, nye indtryk osv. han har ikke kunne kapere særlig meget ad gangen, og vi har aldrig rigtig vidst hvor vi havde ham, rent humørmæssigt, som netop har svinget meget! Med månederne er det dog blevet meget bedre, og han har virket mere og mere robust op til vuggestue start.
Men han bliver ved med at sove mindre og mindre (10-11 timer i døgnet, 1.5-2 t. om dagen fordelt på to lure), og jeg tænker hele tiden, at nu må han da kollapse - det gør han så også, men i grådanfald der varer en time og som opstår både om aftenen, når han har sovet nogen timer og om eftermiddagen efter måske bare 1/2 times lur. Han er så træt så træt, men kan bare ikke finde ro, og ryger helt op i det røde felt. Kan det være mareridt?
han har sovet igennem siden 8 mdrs alderen, men er nu begyndt at vågne meget og klynke, sætter sig op - nærmest som i søvne - og igen er det svært for ham at finde ro. Jeg har jo tænkt, at når han kom i vuggestue, vil han nok begynde at sove lidt mere og længere - end til kl. seks - men nej, det er den modsatte reaktion. Nu vågner han kl 4.30, og er rigtig frisk.
Jeg ammer ham stadigvæk både morgen og aften, men han har aldrig ville ammes i søvn. Altså er han bare PÅ lige efter og ...
... farer rundt i sengen, mens vi tænker, at det er NAT... men kun i en time ca. så er han jo segnefærdig. Resultatet er en rigtig ked af det baby, som bare ikke er glad når han bliver afleveret i vuggestuen. Jeg synes faktisk, at det er rigtig synd for ham, og jeg vil meget gerne gøre det lettere for ham.
Jeg har prøvet alt, for at få ham til at sove længere. Tidligere har vi brugt 'gonat og sov godt' (i en mild udgave) og det har hjulpet i et stykke tid - indtil der var ferie eller lign. så kommer reaktionen - meget tidligt vågen, meget lidt middagssøvn osv. Er det en normal reaktion - altså at sove mindre, når der sker for meget, for mange nye indtryk mm? Jeg synes ikke jeg vil bruge godnat og sov godt mere, især ikke nu, men måske er det den bedste løsning, så han 'lærer' at sove lidt længere, og derved bliver gladere og friskere.
Om lidt starter hverdagen for mig med job, og jeg kan slet ikke se hvordan vi skal få det til at hænge sammen med en dreng, der vågner så tidligt. Jeg skal måske også til at vænne ham af med brystet. Kan det være det han vågner til? Har du et forslag til, hvordan vi kan gøre overgangen lettere. Er det at stå op kl fem og så få grød - af far, de første par dage? Det er vel meget normalt at amningen stopper her omkring?
Noget andet er, at vi også står med en flytning. det er heldigvis bare rundt om hjørnet, og burde ikke få de store konsekvenser for ham. Men jeg har jo læst, at netop ferie og flytning kan få betydning for søvn osv. Har du et forslag til, hvordan vi gør det, så det ikke får den store betydning for ham.
Jeg ved godt, at man skal passe på med ikke at presse noget ned over hovedet på sit barn - at det er sensitivt osv., men det tænker jeg virkelig at han er, og derfor vil jeg gerne vide lidt mere om 'sensitive børn'. Kender du noget litteratur eller ved du selv lidt om det?
Hvor lang tid mon sådan en fase her varer? Håber meget du kan hjælpe os lidt på vej
Kærlig hilsen
M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







