Brev:
Urolig og kort søvn

Kære Helen
Jeg har lige haft glæden af at logge mig på denne side og har allerede siddet og læst mange af de spørgsmål og svar som der skrives herinde, med stor interesse.
Jeg har en søn på lige knap 11 uger (8.marts) som egentlig er rimelig let og medgørlig. Normalt sover han rimelig godt især når han kører barnevogn og hvis vi er hjemme kan han tit falde i søvn af sig selv på aktivitetstæppet og sove godt der.
Han har aldrig været så god til bare at falde i søvn ved at blive stillet i barnevognen på teressen, den skal helst køre:-)
Den sidste uge har han dog haft et lidt andet mønster i forhold til hans søvn. Selvom der ingen rytme helt er endnu har han som regel taget en lille power nap om morgenen efter vi er stået op og han som regel er blevet ammet. Der sover han som regel ½ time (ved 8.00 tiden) hvilket passer med at jeg lige kan nå i bad mv, og det passer mig helt fint. Tit besøger vi nogle om formiddagen og kører derfor afsted i barnevogn hvor han også tit sover og så sover han lidt on-of i løbet af dagen (har faktisk ikke helt styr på hvor længe af gangen da jeg som sagt tit er ude og ikke lige lægger mærke til det.
Men lige for tiden er han dog meget pylret og pjevset. Han spiser næsten hver 2. el 2½ time hvor det plejer at være hver 3-4 time og han har svært ved at falde i søvn af sig selv. Han ligger meget og vender og drejer sig når han skal sove (jeg kan se at han er træt) men kan ikke rigtig finde roen. Det hjælper som regel, hvis jeg holder en hånd på hans hoved/krop, så falder han hen. Men det længste han så sover er omk. 1 time så vågner han og græder nogle gange og er meget svær at hjælpe i søvn igen selvom han stadig kan virke træt.
Han er egentlig glad og smiler, pludrer mm når han så vågner, det er mest når han skal sove igen at han græder og ikke helt kan finde ro. De sidste par dage har jeg måtte ende med at han falder i søvn i min favn før jeg kan lægge ham og han har heller ikke rigtig ville ligge selv særlig meget. Også om natten er han begyndt at blive lidt mere urolig når han skal falde i søvn efter en amning og skal ligeledes have en hånd til hjælp. Dette kan også ske selvom han ikke er blevet ammet.
Han sover som regel mellem 19-20 tiden om aftenen og vågner ca 2 gange om natten og ammes og så står vi som regel op mellem 06.15-07.15 hvor han ammes efter morgenskiftning.
Mit spørgsmål er hvor meget han har behov for at sove over dagen og hvornår?? For som tidligere skrevet er han egentlig glad selvom han så vågner op efter en kort søvn, men næste gang han så skal sove er det svært igen. Hvorfor har han så svært ved at falde i søvn, det er ligesom der er noget der generer ham til at kunne falde roligt hen i søvnen.
Jeg har prøvet at regne det sidste døgns søvn sammen og han har ca. sovet 14.5 timer så det lyder jo egentlig som du anbefaler, men det ...
... ville bare være rart hvis jeg kunne gøre noget for at han ikke skal have en så urolig indsovning..
Jeg vil lige sende en oversigt over de sidste par dage så du kan se hans "rytme" eller se hvordan hverdagen kan se ud.
mandag:
vågner 07.00, pusles og ligger på sit tæppe
sover 08.20 med hjælp fra mor
vågner 09.00
spiser 09.05
sover 10.25 falder i søvn på sit tæppe med hjælp fra mor
vågner 11.20
spiser 11.40
sover 13.00 falder i søvn i autostol
vågner 13.20 når han skal ud af autostol
spiser 13.50 meget lidt føles det som om
sover 14.00 falder næsten i søvn hos mig og lægges i barnevogn i lejl.
vågner 15.05 falder i søvn og vågner indtil 15.40
spiser kl 16.00
sover 16.40 falder næsten i søvn hos mig og lægges i barnevogn i lejl.
vågner 17.20 får nattøj på
spiser 19.00
sover 19.30-20.00 falder igen næsten i søvn hos mig og lægges i egen seng i vores soveværelse
vågner og spiser 23.00 (ca. 15 min)
sover 23.15
vågner og spiser 04.30 (ca 15.min)
sover 04.45
Tirsdag:
vågner 06.20, pusles, bades og ligger på sit aktivitetstæppe
spiser 07.15
sover 07.25 i barnevogn i lejl.
vågner 08.15 kan ikke hjælpes til videre søvn og skiftes da han har prut i bleen. virker stadig træt.
sover 09.05
vågner 09.35 virker friskere og leger på sit tæppe
spiser 10.00
sover 10.20 falder i søvn mens han bøvser af og lægges i barnevogn
vågner 11.10 hjælpes med at skifte stilling og sover til 11.25 hvor han vågner igen i græder i søvne, hjælpes igen til søvn og vågner endeligt 12.05 virker en lille smule træt stadig men glad som han egentlig altid er selvom han ikke har sovet så meget.
spiser 12.55, føles som lidt
sover 13.40
vågner 14.20
spiser 16.25
sover 16.45 inde i barnevogn
vågner 19.15 og får nattøj på
spiser 19.30
lægges i egen seng kl 20.00 men vil ikke sove og græder
sover 20.45 hvor han næsten falder i søvn hos mig og puttes i egen seng
vågner ca.00.30 spiser
sover 00.45
vågner 04.15 spiser
sover 04.30
Onsdag:
vågner 06.45
spiser 07.30
sover 08.30 kører i barnevogn
vågner 08.50 kører ikke længere i barnevogn
sover 10.00
vågner 10.50
spiser 11.00
sover 12.20
vågner 13.30
spiser 14.00
sover 15.00
vågner 15.35
spiser 17.00 får nattøj på
sover 18.30 i egen seng og så er vi ikke nået længere idag
Ved godt at dette er en ordentlig smørre men vil bare prøve at give dig et lille indblik i hans rytme.
Mandag og tirsdag var vi hjemme det meste af dagen og onsdag ude om dagen. Som sagt virker han egentlig glad selvom han tit ikke får så lange søvnperioder, men han kan godt være svær at få til at falde i søvn af sig selv som jeg syntes han kunne tidligere, jeg går tit med ham til han falder godt hen og så kan jeg lægge ham. Håber du kan bruge det til noget
Du må skrive hvis mit brev er for rodet, ellers glæder jeg mig til at høre fra dig.
Venlige hilsner fra Sara
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






