Annonce

Annonce

Brev:

Putning - 14 mdr.


27. april 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Putning - 14 mdr.

Nu skal jeg og min familie BARE ha et godt råd!

Vi har Nanna på 14 måneder, som ikke kan sove. Det er første gang jeg skriver herinde, så der er mange ting jeg er nødt til at skrive først.

Hun sov meget og var nem at putte, både i barnevogn og i egen seng på eget værelse (fra 3 mdr.) til hun blev otte måneder. Jeg stoppede med at amme på det tidspunkt fordi hun bed, men jeg har aldrig ammet hende i søvn, så har på fornemmelsen, at det ikke har noget med det at gøre.

Men da hun så blev otte måneder, begyndte vi at holde hende i hånden indtil hun sov, hvilket tog 5-10 minutter, og var en rigtig hyggelig afslutning på dagen. Det har vi så stort set gjort indtil nu. Da det begyndte at knibe med at putte om natten, var det stadig ikke et problem i barnevognen. Vi lagde hende bare ned, stillede vognen udenfor, og så sov damen inden ganske kort tid.

Når hun først var faldet i søvn om aftenen, sov hun egentlig ganske godt - indtil hun var ca 10 måneder. Så begyndte hun at skrige i søvne, virkelig skrige (men hun sov bare videre af sig selv), og vende sig rundt, mosle osv. Da hun for to en halv måned siden begyndte at gå, troede jeg, at situationen ville forværres lidt for derefter at blive bedre, men jeg synes ikke det har hjulpet endnu.

Hun har indtil nu skullet sove fra syv til seks i et stræk. Hun bruger sut, og den har vi altid skullet ind med en til to gange om natten. Nu har hun den i en suttekæde, og finder den selv ni ud af ti gange. Men hun sover bare SÅ uroligt!

Nu ligger hun i sin egen seng i vores soveværelse og har gjort det i et par måneder, fordi jeg ikke orkede at skulle gå hen til hendes værelse op til seks-otte gange om natten.
Det er vist forvirrende, det jeg skriver... ;o)

Sådan som i aften gik vi en tur kl halv syv, fordi hun BARE var træt. Så faldt hun i søvn i klapvognen (som pt virker bedre end barnevogn, aner ikke hvorfor??), så lod vi hende sove udenfor indtil hun græd første gang. Det gjorde hun halv otte. Så gik jeg ud og hentede hende ind (hun var vågen), lagde hende i hendes seng, og så faldt hun i søvn næsten med det samme. Så sov hun i ti minutter og græd igen.

Så har jeg ligget ved siden af hendes seng i en halv time, for at få hende til at sove igen. Og hun prøver virkelig. Hun lukker øjnene hele tiden, men vender og drejer sig, mosler om på maven, græder stadig, og så får hun pludselig sat sig op, uden at være rigtig vågen. Men det vågner hun jo så af. Og så er hun endnu sværere ...


Annonce

... at få til at falde i søvn. Så det endte faktisk med (som det ellers meget sjældent gør) at jeg tog hende op, og nu sidder hun og hygger hos faderen.

Og natten til i dag og hundrede nætter før den, græd hun i hvert fald 10 gange. Hvis hun vågner og vi ikke er i rummet, bliver hun meget meget ked af det. Det har hun aldrig kunnet lide. Om dagen kan hun sagtens gå på eventyr uden at mor og far er med, men når hun skal i seng, er sagen en helt anden.
Det har altid været sådan, at vi ikke må gå.

Jeg har læst "godnat og sov godt", og har prøvet den for et par måneder siden - det gik godt i en uge, så blev hun syg, og så skulle vi starte forfra. Og selvom hun ikke græd mere end 10 min max i alt, nænner jeg bare ikke at overhøre hendes eneste måde at kommunikere på. Så derfor begyndte vi på "sov igennem uden gråd" metoden, som vi har fulgt nogenlunde præcist i 9 dage. Jeg laver hyggestunder med hende om dagen i sengen (og har næsten altid gjort), men jeg må bare ikke gå. Ikke engang ud af rummet selvom hun stadig kan se mig.

Jeg ved godt der er forskel på børn, men jeg kunne godt tænke mig, at hun lærer, at det er hyggeligt at ligge i sin seng og falde i søvn. Hun er altid bare faldt i søvn med det samme, i stedet for at ligge og pludre og hvad andre børn ellers gør.
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

Nogle synes, jeg er for blød, fordi jeg ikke bryder mig om at hun skriger sig i søvn, og hvis du fortæller mig, at det hjælper, og at det ikke skader hende, så gør jeg det. Jeg er villig til hvad som helst ;o)

Hun er en utrolig glad og tillidsfuld pige med krudt i røven. Der er ikke sket nogen ændring i hendes dagligdag siden først i december, hvor hun kom i dagpleje, som hun har været glad for fra dag 1.

Jeg har læst dine andre svar, og lægger mærke til at du skriver, at man skal ordne vasketøjet. Jeg har prøvet at tulle rundt i samme værelse som hun sover i, men hun græder bare, medmindre jeg siger "schyyyy" hele tiden, eller sidder lige ved siden af sengen. Helst med hende i hånden selvfølgelig....

Jeg har gentagne gange forgæves forsøgt at få indført et puttedyr, og hun har endelig taget en til sig, men det er ikke meget. Engang imellem tager hun den i hånden og kigger lidt på den - ellers ikke.

HJÆÆÆÆÆÆLLLLPPP!

Mangler jeg noget? Hun spiser godt i løbet af dagen, og har altid været en stor sund pige. Det er ikke sult, der vækker hende. Det er heller ikke noget med ørerne.

På forhånd tak.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce