Brev:
Har haft problemer med søvn lige fra starten

Kære Helen
Jeg besluttede at nu skulle det være - nu melder vi os ind, da vores søn igen skriger sig i søvn. Min mand og jeg er begge meget frustrerede, og vi er efterhånden løbet tør for ideer. Det samme er vores omgangskreds og vores sundhedsplejerske.
Nå, men nu til problemet.
Vores søn er nu næsten 5 mdr. og har faktisk lige fra starten af haft problemer med sin søvn.
De første 14 dage var alt rigtig godt. Han sov fint og jeg ammede med 2-3 timers interval hele døgnet rundt. Efter de 14 dage havde han 1 uge hvor han skreg uafbrudt, medmindre han spiste eller sov. Vi prøvede så at give ham mylicon dråber og de hjalp heldigvis. Men siden har det været galt med søvnen.
Om dagen sov han stort set kun ved os, og hvis vi prøvede at flytte ham over i liften eller sengen, vågnede han op og kunne ikke sove videre. Nu går det heldigvis nogenlunde om dagen. Han sover ca. 3 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen i sin barnevogn. Han falder i søvn ved at vi går en tur, hvis vi ikke går skriger han, går vi, brokker han sig højst. Efter ca. 45 min vågner han dog ofte op, og skal vugges igen.
Om natten sov han de første 4 mdr. i vores seng, da jeg kun kunne få ham til at sove ved at amme ham i søvn. Da han var ca. 2 mdr. prøvede vi 1 uge at putte ham i hans seng i soveværelset, der skreg han ca. 3 timer hver aften, hvorefter vi hev ham over i dobbeltsengen og alle faldt i søvn af udmattelse... Da han så blev 4 mdr. besluttede vi at forsøge igen, på hans eget værelse, i sin egen seng. Det tager ca. 15 min til 1 1/2 time ...
... at få ham til at sove.
Vi har prøvet at sidde ved ham, synge for ham, forlade rummet osv. 1 gang er det lykkedes ham at falde i søvn selv og uden skrigen. Vi putter ham omkring kl 20, men har også prøvet 19 og 21, uden at det har ændret noget. Vi har et godnatritual med bad, amning, sang og aftensbøn.
Om natten starter han igen med at sove ca. 45 min, hvor han så vågner op og skal trøstes. Derefter sover han ca. 2 timer ad gangen, hvilket er en fremgang fra da han sov i vores seng, hvor han ofte vågnede 1 gang i timen. Men vi ville nu gerne han sov bedre, både for hans skyld og for vores skyld.
Om natten forsøger vi at der skal gå min. 3 timer mellem amningerne, men det er svært når man ved at han hurtigere falder i søvn, hvis han bliver ammet. Min mand går ind til ham, når det ikke er ammetid.
Jeg ammer ham, og derudover får han grød om middagen og grønsagsmos til aftensmad. Nogle gange lidt frugtmos om eftermiddagen..
Han er en stor dreng ca. 69 cm. og 9.5 kg. Han har fået tjekket sine ører, og der var ingenting. Han er en rimelig urolig dreng, og vil helst bæres meget. Han vil ikke bruge sut og det har nok gjort at han bruger mig som sut og til trøst. Vi har forsøgt at give ham en bamse til trøst - den siger ham ingenting. Vi er i tvivl om, om han blev så utryg i forbindelse med hans maveproblemer da han var 14 dage og om det stadig kan være det der er galt. Hvis det er det - hvordan kan vi så hjælpe ham?
Han har været til tjek hos lægen, hun fandt ikke noget.
Håber på et godt råd.
Hilsen den søvnige familie...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







