Brev:
Mange tårer ved aftentide - 14 uger

Kære Helen
Først lidt forhistorie. Ingrid blev født 21/8 06, og vejede 3470 gram. Både graviditet og fødsel forløb helt problemfrit, men herefter begyndte balladen. Ingrid græd fra starten af meget, og jeg ammede og ammede, efter råd fra både sygehus, læge og SP. Ingenting hjalp på gråden, men i min autoritets-tro valgte jeg at forsætte, for der måtte da være mælk. Det viste sig at det var der ikke, og da hun var en måned gammel, blev vi derfor - på min insisteren - indlagt til observation for trivsel. Da vejede hun 3300 gram.
Takket være Nutramigen - min mand er astmatiker - fik vi heldigvis skuden vendt, og hun er nu oppe på 5.5 kg, og jeg ammer ikke mere overhovedet. Efter at vi fik klaret sult-problemet, forsatte hun med at skrige i en måned, og jeg var ved at gå helt ned med flaget. Hun sov aldrig om dagen, men skreg hele tiden, og jeg var helt fortvivlet - og meget træt.
Takket være zone-terapi lykkedes det - med fire behandlinger - at lokke den lille pige frem som vi hele tiden havde mistænkt for at være inden i vores skrigeballon: Ingrid er nu 14 uger, og glad, meget nysgerrig, pludrende og et helt andet barn end tidligere.
På grund af denne forhistorie, er vi måske lidt ekstra opmærksomme på hende, når hun græder, for hidtil har det jo været af sult, og senere kolik(?) Nu græder hun som regel kun når hun er sulten, træt, eller skal skiftes. Dvs. der er heldigvis altid en årsag. Hun har reflux, og det generer hende lidt, men hun sover med hovedet højt, og det lader til at hjælpe.
Hun får ca. 110 ml. MME 7-8 dagligt, hvilket principielt ikke er nok, ifl. reglen om 1/6 af vægten, men når vi forsøger at øge dosissen, gylper/kaster hun det hele op, så vi har valgt se tiden lidt an, og prøve at øge mængden igen om nogen tid. Hun har - måske pga. den første måned - ikke nogen ...
... indbygget stop-ventil - hvis hun fik tilbudt 300 ml, ville hun tage det, og så kaste det hele op bagefter. Derfor er vi nødt til at være de onde forældre, og give hende sutten, når hun græder efter flasken er tømt - som regel er det bare lidt klynk, der varer i 30 sekunder, indtil hun registrerer at hun rent faktisk er mæt.
Nu til mit spørgsmål: Ingrid har altid været nem at lægge om aftenen, men i den sidste uges tid er det gået rent galt. Vi venter til hun er træt - gnider sig i øjnene, småklynker etc - og lægger hende så, efter at have sunget for hende, nusset hende lidt etc. Som regel er kl. 19-19:30. Inden da har hun fået et bad og en flaske. Nu er hun desværre begyndt at skrige som en vild, fra det øjeblik vi lægger hende i liften, som står i hendes seng.
Vi har prøvet at lade hende ligge og græde, men naturligvis været i værelset, lagt hånden på hendes mave, talt til hende etc, ud fra at hun skal føle sig tryg, men ikke have lov til at "skrige sig op af sengen". Det virker desværre ikke, og hun hidser sig bare endnu mere op, med det resultat, at hun kommer til at gylpe/kaste op af ren og skært raseri - hvorpå vi naturligvis tager hende op, hjælper hende med at gylpe, falde til ro på armen, og så prøver igen. Vi er sikre på at hun er mæt og ren, så det er ikke der problemet er.
Idet vores start har været så svær, er hun generelt et ret trygt barn, vurderer jeg, så det er heller ikke der problemet er. Vores SP har foreslået at hun bliver lagt, før hun viser de tydelige træthedstegn, og siger at hun nok har brug for hjælp til at finde ro, men uanset hvor rolig hun er på vores arm, starter skrigeriet, når hun bliver lagt.
Har du nogle forslag til hvordan vi kan hjælpe vores dejlige lille pige til en bedre afslutning på dagen?
På forhånd tak for hjælpen.
Bedste hilsner
Ingrids mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to






