Brev:
Flaske om natten 1 år

Hej Helen
Ja, først var det et problem at få min datter til at tage flasken, og nu er det så det modsatte :-)
Fiona er nu 1 år og det bør derfor være på tide, at hun slipper flasken - hun får før sengetid og omkring kl 4.30 om natten.....MEN, det går ikke lige så nemt!
Jeg kan læse af dine tidligere svar, at flasken før sengetid umiddelbart er den, der bliver længst, som del af et ritual og at natflasken burde være væk for længst - og jeg har skam prøvet!!! Problemet er bare, at hun om natten ikke giver op, før hun har fået sin flaske. Mælk i kop skubber hun væk, ja bare buddet gør hende endnu mere ophidset! Jeg har endda tilbudt hende en rugbrødshaps, hvis det kunne bryde flaskevanen, men heller ikke det passede damen.
Hun kan skrige fuldstændig hysterisk i op mod 1½ time, hvis hun ikke får flasken (sikkert længere, men der har jeg altid givet op). Men egentlig tror jeg også, at hun er sulten på dette tidspunkt. De nætter, hvor jeg har forsøgt at droppe flasken, sutter hun febrilsk på sutten, ...
... hvilket hun ellers aldrig gør. Hun vågner også kl 5.30, hvor hun normalt sover til 7, og hun er MEGET sulten, når hun så får morgenmad.
Hun spiser ellers fint til alle måltider og som noget nyt giver jeg hende nu en portion yoghurt omkring kl 19.15 lige før sengetid.
Så det jeg vil høre er.....kan det passe, at hun stadig har brug for flasken? Vil det være tåbeligt at fastholde natflasken og så evt i stedet droppe den før sengetid, som hun ikke virker så interesseret i mere? For at være ærlig hænger det jo også sammen med, at det er noget nemmere at få det hele til at hænge sammen, så længe hun får flasken om natten - vores morgener er MEGET nemmere, jeg får tid til at komme i bad og gøre den store klar, før Fiona vågner, og Fiona kan vente med at få morgenmad, til hun kommer i dagpleje.
Uden flaske står hun op 1½ time før hun er færdig med at sove og er derfor sur og træt hele morgenen. Hvad skal jeg dog gøre? :-)
Nå, men glæder mig til endnu engang at høre fra dig
God weekend
Kærlig Hilsen Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







