Brev:
Ændret søvnmønster 6 mdr.

Kære Helen
Vi har før haft stor glæde af dine svar, så vi håber, du måske har et par råd, som kan bringe os lidt videre i vores nuværende situation.
Vores datter fylder 6 mdr. om ganske få dage. Indtil videre har hun sovet ganske flot i forhold til sin alder og er kun blevet ammet en gang om natten: blev puttet ved 20 tiden og meldte sig ved 3-4-5 tiden. Langt de fleste nætter har vi ikke hørt til hende i hele denne periode. I en lang periode vågnede hun konsekvent kl. 5.15 og var umulig at få til at sove igen. Men efter dine råd om lidt mere skemad om dagen, lykkedes det os at få hende til at sove til ved 6 tiden, nogle gange 6.30-45. Dette gav hende og os en langt bedre og mere udsovet dag.
For cirka 3½ uge siden begyndte hun så imidlertid at vågne hver time eller hver anden. Hun klynker og græder. Hun vågner kl. 22, 24, 02, 04 og så igen 4.30, og endeligt 5.15-30. Herefter kan vi ikke få hende til at sove igen. Dvs. hun sover måske sammenlangt 9½-10 timer om natten.
I begyndelsen ammede jeg hende ved 04-tiden, men det virkede som om hun rykkede denne ammning frem i tid og begyndte at efterspørge den allerede ved 02-tiden, eller ved 24-tiden. Så besluttede vi, at nu skulle nat-spiseriet slutte - hun var samtidigt begyndt at spise mindre og virke uinteresseret om dagen. Det virker til at være lykkes efter en nat med skrige-tur på 2 timer med faren.
Men hun vågner stadigvæk hver eller hver anden time, ...
... og vi er ved at være godt trætte begge to. Vi har som konsekvens rykket hende ind i et andet værelse, men hun vågner og græder, og vi vil helst ikke lade hende ligge alene og græde, så vi springer frem og tilbage. Vi giver hende sut og tysser på hende.
Hendes dag ser ud på følgende måde:
Morgen: Ammning og majsgrød, ca 3/4-1 dl
Formiddagslur på 2 timer, nogle gange mere
Amning
Middag: Majsgrød eller grønsagsmos ca 3/4-1 dl
Eftermiddag: amning 1-2 gange
Aften: grønsagsmos (med lidt kogt torsk, de sidste par dage) ca 3/4-1 dl
Amning før hun puttes ved 19.30-20-tiden
Jeg ammer hende desuden inden jeg selv går i seng ved 21.30-tiden
Hun er stor: vejer 9 kilo og 71 cm. Er meget opmærksom, interesseret og glad og har kunnet sidde op og lege den sidste 1½ mdr.
Som du kan se får hun en hel del mad gennem dagen. Men jeg har følgende overvejelser:
1) Er det mon nok mad i forhold til hendes størrelse?
2) Kunne vi give hende noget andet mad, som måske mætter lidt mere?
3) Hvordan ville du håndtere de mange opvågninger?
4) Om dagen sover hun efterhånden 5-6 timer (igen...gjorde det også da hun var mindre). Ville de være en god ide at vække hende i en periode, så hun måske kun sov 3-4 timer og måske henlagde dem til natten istedet? Eller giver det os bare en træt pige. Hun er ligeledes begyndt at vågne klynkende om dagen.
Det blev et langt brev. Glæder os til dit svar.
På forhånd tak
Mange hilsner
Pia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







